Janet vil ikke gemme sig

Folk spiser mange kager i Vojens, og det skal de gerne blive ved med, uanset om der er coronavirus i Danmark eller ej. Der er lagkager, brød og skærekager og Kaj-kager, og alle ryger de over disken, og hver eneste kunde får et smil med på vejen af Janet Juulsgaard i Kvicklys bagerafdeling i Vojens.

Janet har en kronisk sygdom, der gør hende ekstra udsat for den aktuelle smittefare, og hun kunne gemme sig hjemme i lejligheden bag lukkede døre og vente på, at covid-19 dør ud, men det vil hun simpelthen ikke. Hun vil arbejde, og først og fremmest vil hun snakke med andre mennesker. Derfor passer både kunderne og Janet på hinanden hver dag.

Læs også: Sanne har en sjælden sygdom (link fjernet)

Hun står bag Kvicklys disk, kun 1,60 meter høj, så hendes ansigt er stort set dækket af den plexiglasplade, der er blevet sat op. Den skal minimere risikoen for smitte fra kunderne til de ansatte og omvendt. Det er coronatider. Også i Vojens. I skrivende stund er gaderne mere eller mindre mennesketomme, Janets to drenge er hjemme fra skole og bliver passet af hendes søster, mens hun selv går på arbejde. For det er mere end bare et arbejde for Janet. Det er en bekræftelse på, at hun duer til noget, at der er brug for hende, og det vil hun ikke opgive, så længe hun selv kan bestemme. Indtil nu har hun nemlig ikke kunnet bestemme ret meget i sit eget liv.

Kronisk syg

– Som helt ung havde jeg tit mange mavesmerter og dårlig mave, oven i hævede mit ene ben. Der var altid noget i vejen med mig, da jeg var teenager, og det var selvfølgelig ikke ret fedt. Jeg ville gerne have taget uddannelsen som social- og sundhedshjælper, men det kunne jeg ikke klare. Jeg var altid træt og dårlig, og da jeg var 20 år, fandt lægerne ud af, at jeg havde Crohns. Det er en ikke-smitsom tarmsygdom, der giver mavesmerter, diarré og ledsmerter. Jeg forsøgte faktisk at gennemføre uddannelsen, men måtte springe fra, fordi jeg var så meget syg og træt, siger Janet.

Men Janet ville altså noget. Ikke bare være syg. Hun drømte også om at få en familie, og nu har hun to drenge, Noah og Nick på otte og seks år, som hun har været alene med det meste af tiden. I mange år har hun været igennem den ene arbejdsprøvning efter den anden. Nogle har også ment, at hun bare kunne gå hjemme og være der for sine drenge, men det var og er ikke nok for Janet. Derfor var hun ovenud lykkelig, da hun kom i arbejdsprøvning hos bageren i Kvickly i 2017.

Jeg passer på mig

– Jeg elskede mit arbejde, kollegerne og kunderne fra den første dag, og jeg var bare lykkelig, da jeg til sidst endte med at blive ansat i butikken på flextid. Jeg er på arbejde hver dag fra klokken 7 til 10, og så er jeg også dødtræt bagefter. Derfor går jeg hjem og sover et par timer, inden jeg henter drengene fra skole og børnehave. Jeg har stort set ikke noget immunforsvar, og jeg kan ikke tåle at blive smittet med den mindste infektion. Hvis jeg har influenza, bliver jeg 10 gange mere syg end andre, men til gengæld ved jeg også godt, hvordan jeg skal beskytte mig selv mod bakterier, fortæller Janet. De ting, vi alle opfordres til at gøre for at undgå smitte i denne tid, er allerede en fast del af hendes hverdag.

– Jeg bruger masser af sprit, vasker hænder, undgår tæt kontakt og alt, hvad man ellers skal. Jeg er 40 år og har været vant til at passe på mig selv i 20 år og aldrig udsætte mig selv for bakterier, så jeg forlader aldrig mit hjem uden at vide, hvor nærmeste toilet er. Jeg har altid håndsprit og bakteriedræbende cremer i nærheden. Man kan sige, at jeg faktisk er ret god til at være kronisk syg, når jeg selv skal sige det. Selvfølgelig kunne jeg godt vælge at gå hjem og sætte mig selv i karantæne, men jeg synes, det er vigtigere for mig at leve et almindeligt liv og tale med andre mennesker end at sidde og gemme mig bag nedrullede gardiner.

Holder øje

Derfor står hun også denne dag i butikken og snakker med kunderne gennem plexiglasset. Bagefter går hun hjem til sine drenge. De er nu store nok til at forstå, at corona er noget, man bliver syg af.

– Nick er en dreng, der bekymrer sig. Han har oplevet mange gange, at jeg har haft ondt i maven, og nu hører de alt muligt om corona. Jeg snakker med dem om den nye virus, men det er også mig, der er den voksne, så de skal ikke være bange for, hvordan jeg har det. Det er mig, der skal give dem tryghed, og jeg fortæller dem ikke en masse om, hvem der er særligt udsatte, for det er jo sådan en som mig. Lige nu er det bare sådan, at jeg tager tingene en dag ad gangen, og grundlæggende er jeg jo en glad optimist, siger Janet.

Hendes drenge holder øje med deres mor. Og heldigvis har hun endnu en, der holder øje med hende og tager sig af hende, når hun er syg. Tine Kidmose Frederiksen er Janets kæreste. Foreløbig har de været kærester i tre år, men de skal ikke bo sammen, før de har været kærester i fem år. Sådan er aftalen i hvert fald, men forelskelsen er ikke til at tage fejl af, når Tine stryger sin kæreste over hendes skaldede isse. Janet taber håret i pletter på grund af sin sygdom, og i stedet for at irritere sig over det har hun barberet resten af håret af – og smuk ser hun ud.

Læs også: Svennings kærlighed

Tine er buschauffør, og lige nu kører hun rundt med en næsten tom x-bus mellem Sønderborg og Vejle. Meget få tager offentlig transport, men Tine passer sit arbejde – og egentlig er hun lidt lettet over de få passagerer, for det mindsker jo unægteligt risikoen for, at hun selv kommer til at slæbe sygdommen med hjem.

– Jeg ved, at Janet tager alle de forholdsregler, man kan tage, og jeg kan godt forstå, hun ikke kan holde ud at sidde hjemme hele dagen. Alligevel er jeg da bekymret for, at min kæreste skal blive smittet med virussen, siger Tine.

Foreløbig har Tine været på arbejde, lige siden den farlige virus lukkede Danmark, og hun har det stadig fint. Det har hun, fordi alle har været gode til at passe på hinanden i Vojens. Både de kagesultne kunder, familien, kæresten, vennerne og kollegerne.