Keld og Hilda: Vi er gode til at skændes

Et hak i køleskabet, kaffe på gulvet og eder i luften.

Vi er hjemme hos Keld og Hilda Heick i deres splinternye hus i Trørød, nord for København, og nej, det er heldigvis ikke her, der er ar på køleskabet efter Hildas kast med en gaffel. Kaffen er også i kopperne – eller rettere det meste af den, for der lyder kun et enkelt ”hva’ dælen”, da Keld glemmer at sætte koppen ind under kaffemaskinen.

Læs også: Keld og Hilda på rejse i Nepal

Men det er ikke altid, at det går så fredeligt for sig i det heickske hjem. Godt nok var de endnu bedre til det i de tidligere år af deres ægteskab, men det musikalske par kan sagtens finde på at bruge stemmebåndene til andet end romantiske ballader.

– Vi er gode til at skændes – og vi er lige gode til det!

Keld og Hilda har guldbryllup

Fredag den 24. august har Keld og Hilda også haft 50 år til at øve sig i at skændes – plus de otte år, hvor de var kærester, inden de, af praktiske mere end af romantiske årsager, blev viet i Frederiksberg Kirke i 1968.

– Keld var ikke nede på knæ, for det med brylluppet kom lige pludseligt. Vi skulle nemlig være gift for at få den lejlighed, vi gerne ville have, griner Hilda.

Lige i begyndelsen af deres forhold var det småt med skænderierne. Ikke fordi Keld og Hildas liv lå badet i fløjl og candyfloss, men fordi Hilda slet ikke kunne finde ud af at skændes.

– Jeg var den pæne pige, der bare krøb sammen. Jeg var nok bange for, at han ville gå sin vej, hvis ikke det blev, som han foreslog. Jeg tror, at jeg fandt mig i rigtig meget de første par år …

– Det gjorde du, indrømmer Keld.

Læs også: Keld og Hilda i dansk musiks flotteste parløb

Så råb dog af mig!

Men en dag blev al den medgørlighed for meget for Keld. I afmagt skreg han: ”SÅ sig da noget! Råb efter mig! Kast noget efter mig! Og så blev unge Hilda ellers provokeret til at sige fra og til. Hvilket hun efterhånden kom så godt efter, at Keld nok i svage stunder har ønsket, at han havde holdt bøtte.

– Ja, når proppen ryger af, så skal jeg lige love for, at man står med tilbagestrøget frisure, siger han, og fruen supplerer: – Det værste er, at han synes, at det er så morsomt, når jeg ruller mig ud, og så begynder han at grine …

Præcis sådan endte et skænderi, der ligger flere årtier tilbage i tiden. Det var en vinter med snestorm, og parret skulle til kobberbryllup. Hilda kørte afsted for at aflevere datteren Annette, og Keld mente, at han liiiige kunne nå at skrive en lille festsang til kobberbrudeparret. Men da Hilda tæt på afgangstiden kom tilbage for at hente Keld, sad han stadig iført natbukser og skægstubbe.

– Jeg blev så gal, at jeg smed hans kaffekop efter ham. Han rejste sig og så meget truende ud – og så gled han ellers, så lang han var, i kaffen.

Sådan druknede det skænderi i grin, og alle de andre gæster kom i øvrigt også for sent til kobberbrylluppet på grund af snestormen!

Hul i væggen

En anden gang, hvor anledningen til skænderiet fortaber sig lidt i glemslen, kastede Hilda en gaffel efter den naturligvis smaskirriterende og bunduretfærdige husbond.

– Men jeg nåede lige at dukke mig, så der kom i stedet et ordentligt hak i køleskabet, griner Keld.

Væggen nåede til gengæld ikke at dukke sig den dag, hvor Keld var så edderspændt tosset på Hilda, at han havde lyst til at sparke hende i rumpen.

– Jeg sparkede ud efter væggen i stedet. Det gav så et stort hul i hessiantapetet, som jeg måtte bruge timer på at reparere bagefter, sukker Keld.

Endnu er der ikke spor efter kasteskyts i den nye villa – og et godt gæt er, at der nok heller ikke kommer det. For efter 50 år er de fleste ægteskabelige kanter trods alt slebet runde, og uretfærdigheder klares nu om dage med fem-minutters skænderier.

– Vi får sagt alt, hvad vi mener, på meget kort tid. Det er rigtig godt at rense luften på den måde. Vi både bor og arbejder sammen, så det nytter ikke at gå rundt og være sure.

Netop evnen til at rense ud er højst sandsynligt en af mange forklaringer på, at ægteskabet mellem de to 72-årige musikere har vist sig langtidsholdbart – endda i en branche, hvor skilsmisser er uhyggeligt almindelige.

Limegrøn misundelse

Vi satte Keld og Hilda på en lille opgave med hver for sig at svare på fem ens spørgsmål og bagefter gætte hinandens svar. Ikke overraskende var svarene tæt på at være ens, og de kunne også med lethed gætte hinandens svar.

– Men vi kan nu stadig godt blive overraskede fra tid til anden, siger Hilda. – Og heldigvis for det.

Vi spurgte dem blandt andet, hvilken egenskab de sætter højest hos hinanden, og deres svar hænger på underfundig vis nok sammen med evnen til at skændes. For Keld skriver ”loyalitet”, og Hilda ”trofasthed”, når de kun må vælge én egenskab.

– Vi har set par, hvor den ene part går ud og siger en masse skidt om den anden under en krise, og når de så er gode venner igen, sidder vi andre tilbage med en viden, som man egentlig ikke havde lyst til at have.

– Så vi siger ikke engang til vores bedste venner, hvis vi synes, at den anden er umulig. Vi har ikke brug for at få luft over for andre, for vi renser selv luften, siger Hilda.

– Annette kan selvfølgelig mærke det, hvis vi er lidt sure på hinanden, men hun trækker bare på skulderen og siger ”det går over.”

– Man ved jo også godt et eller andet sted, at man selv bærer en del af skylden, for man er altid to om det, siger Keld.

Læs også: Seks hurtige til Hilda

Masser af modgang

Selv er Keld, der virker som inkarnationen af ro, den mest temperamentsfulde af de to, men til gengæld også den, der hurtigst glemmer modgang og fortrydeligheder. Og den slags har parret oplevet rigeligt af. For at nævne de værste lavpunkter: Deres to familier lå i strid i mange år, fordi de kom fra to vidt forskellige miljøer, Hildas mor var maniodepressiv og svær at omgås, det andet år, de drev Nykøbing Falster Revyen, var de meget tæt på at gå konkurs, Annettes mand knuste nakken, da en tårnhøj, thailandsk bølge ramte forkert for små fire år siden, og i år har de måttet sluge en ekstraregning på 728.000 kroner, fordi der uventet var olieforurening på byggegrunden i Trørød.

Så der er ingen grund til at misunde dem alle hjørner af deres tilværelse, men det er godt nok svært ikke at være limegrøn af misundelse, når Hilda med sin klare, blå øjne ser beundrende alle 30 centimeter op til sin mand, eller når Keld siger: ”Det bedste, der er sket i min karriere, var, da Hilda tog med mig ud at synge.”

Til trods for – eller rettere takket være – skænderierne er deres kærlighed intakt. De har fundet deres melodi.

Romantisk rejse

Guldbrylluppet fejres med en stille familiemiddag på dagen og en lidt større reception en anden dag.

Sølvbrylluppet blev derimod fejret stort med både fest og en uforglemmelig rejse til Rom. Italiens hovedstad er og bliver nemlig Keld og Hildas by og har været det, lige siden de som purunge fik en kort rejse dertil foræret af Kelds far, der arbejdede i rejsebranchen. Og det var endda inklusive lommepenge.

Det var Hildas første udenlandsrejse, og det var tæt på, at hun slet ikke havde fået lov. For hvad kunne de to unge ikke finde på at lave alene på et hotelværelse? De var i parentes bemærket 18 år og ringforlovede!

Det var først, da Kelds far opsøgte Hildas far og overbeviste ham om, at det kunne de jo gøre så mange andre steder, at hun fik lov.

– Vi havde den mest vidunderlige dag i Rom, og om aftenen var vi så opfyldt alt det, vi havde oplevet, at vi bare lå på ryggen i sengen og snakkede hele natten. Til dato er det den mest romantiske tur, vi endnu har været på, siger Keld – med et sæt af de klareste blå øjne kiggende på sig.

Læs også: Seks hurtige til Keld