Livshistorier
Jeg frygtede mødet med min datters rige svigerforældre
Social- og sundhedsassistenten Anne Lise syntes, der var så mange sure gamle mænd i Auning. Men det viste sig gang på gang, at mændene faktisk slet ikke var sure - de var deprimerede.
- Peter var en af de sure, gamle mænd.. Til sidst var han gået til doktoren, for han ikke kunne holde livet ud mere, nu hvor han også var blevet alene. Han havde fået en recept på nogle opmuntrende piller, men dem ville han ikke have. Alt det fortalte han mig en dag, og så fik vi en fælles ide, fortæller Anne Lise
Når konen er væk
De to startede nemlig en mandeklub, hvor mændene mødes to gange ugentligt. Her snakker de sammen, tager på ture, laver mad eller hvad de nu har lyst til. Anne Lise Olesen er eneste kvinde til møderne.
- Når man kommer op i årene, og konen og vennerne er væk, så er man for alvor alene. Så er det rart, at der kommer sådan en som mig og skubber på, siger Anne Lise, der fik 278.000 kroner i støtte af socialministeriet
- I første omgang skrev vi til de mænd, der var 60 år og derover, og så tog jeg ud til dem bagefter og snakkede med hver især.
- Anne Lise blev jo ved med at jawe på, så til sidst gik jeg herover, siger Søren, pensioneret landmand, der nu er en fast del af mandegruppen.
- Min kone plejede altid at spørge, om jeg havde været ude at fjante, når jeg kom hjem. Nu er hun der ikke mere til at sige noget, fortæller Kurt, og sådan har de alle deres erfaringer.
Bowling på skærm
Nye smarte computere er ikke kun for børnebørnene, næ, mandeklubben i Auning har fået et Wii-anlæg. Med et fast tag i kontrolpanelet kan man spille bowling på skærmen, og det er der ikke nogen mænd, der siger nej til.
- Sure, gamle mænd er jo ikke født sådan. De vil gerne ud og møde andre, prøve nye ting og leve livet, de skal bare have et skub. Vi har fået to mænd i gang med et par timers arbejde om ugen, hvor de er livet vældig op, fortæller Anne Lise.
- Samtidig havde vi fået en aftale med skolen om, at vi kunne bruge deres sløjdlokale, ligesom mændene også bruger vores træværksted rigtig meget. Derfor ville vi også gerne have stablet flere grupper på benene. Meningen var, at vi ville have fat i mændene allerede fra 60-årsalderen, men nu er projektpengene brugt op, men vores to grupper får lov at bestå. Heldigvis, siger Anne Lise, der er tilfreds og glad for "sine" mænd.
Af Greta Johannsen, Foto: Henrik Bjerg
Læs også:
Kirkeøl i stedet for kirkekaffe