Margaret er gået på pension: Der er ingen grund til at falde hen

Kaffemaskinens boblende brygning af frisk kaffe, fuglene, der glade hilser dagen velkommen, børnenes weekend-fodboldleg på græsplænen – vi har alle lyde, der på deres egen omgående måde fortæller os, at det er søndag.

Men for rigtig mange mennesker har lyden af søndag i mange år været noget helt specifikt. Nemlig lyden af en blid, venlig kvindestemme, der fra radioens højtaler byder alle velkommen til ugens Giro 413.

– … og gæsterne samlede ind i en gammel træsko!

Ud over den smukke stemme nikker mange uden tvivl genkendende til afsløringen af de besynderlige og fantasifulde beholdere og andre ting, der igennem årenes løb har været brugt til indsamling af penge til fordel for børns vilkår.

– Trods alle de skønne hilsner er indsamlingen af penge jo hele fundamentet for programmet Giro 413, fortæller stemmens ejermand, 68-årige Margaret Lindhardt, som i intet mindre end 19 år har styret den afholdte udsendelse.

– Når folk skriver ind, fortæller de jo åbent om deres liv, så man får et utrolig indblik i danskernes fest, familie- og følelsesliv. Jeg blev tit meget rørt over den betænksomhed, varme og kærlighed, der strømmer igennem kanalen. Og så kan man da godt blive lidt ydmyg over at få lov til at være den, der formidler denne gode kontakt mellem mennesker.

Læs også: Hans Pilgaard: Motion er et nødvendigt onde

Anede intet om jobbet

En god ven, der var programmedarbejder i DR, blev årsagen til, at Margaret efter 12 år som folkeskolelærer fik chancen for at sadle helt om.

– Han spurgte mig en dag, om jeg ikke havde lyst til at komme og se, hvordan han arbejdede. Det ville jeg gerne, og jeg syntes, hans job virkede meget spændende, og sagde til ham, at hvis han så et opslag om, at de manglede en til at læse fiskerinoteringerne eller lignende, så måtte han da gerne…

Men Margarets ven var meget handlekraftig.

– Nej, du skal da være udsendelsesleder, sagde han og puffede mig ind til en chef, så jeg kunne spørge, hvordan man blev det. Jeg anede jo intet om sådan et job, og det var lidt pinligt pludselig at sidde dér. Men chefen var venlig og sagde, at de ikke havde brug for en lige nu, men bad mig sende et par ord om mig selv.

Som opfordret, så gjort.

– Efter et par måneder var der et opslag om netop en udsendelsesleder, og jeg blev bleg, da jeg læste alt det, man skulle kunne: være ansvarlig for den overordnede struktur, præsentere musik, have stor ansvarsfølelse, bred orientering og solid viden om ældre og nyere musik, samfundsforhold og kulturliv, nært forhold til engelsk, tysk og fransk og gerne kendskab til andre sprog – ikke mindst have en god mikrofonstemme og sans for behandling af det danske sprog, gode evner for improvisation og selvstændig sprogbehandling. Så jeg tænkte hjælp, det kan jeg da ikke! Men nu havde jeg jo sagt A, så måtte jeg også sige B, så jeg var nødt til at søge den.

Se også: Der er et nyt par på Sønderborgs morskabstrone

På rette hylde

Blandt hundrede ansøgere blev Margaret nummer to, så i stedet for at få jobbet blev hun inviteret til at se Radiohuset.

– Da jeg kom til rundvisningen, blev jeg ansat som freelance udsendelsesleder på stedet og tog straks orlov fra lærerjobbet. Jeg kom på P3 om morgenen og præsenterede musik, og jeg havde fra dag ét en følelse af, at dette lige var mig. Jeg elsker at formidle, og jeg syntes, det var spændende at vide, at der sad rigtig mange mennesker derude og lyttede direkte.

Margaret har god grund til at være stolt af sig selv. I løbet af de 36 år, hun har været ansat i DR, har hun haft fingrene i rigtig mange forskellige programmer.

– Go’morgen P3, Fri Fredag, P4 Aften, Viser og Sange, Danmark Kort, for blot at nævne nogle af dem. Jeg har desuden speaket til alle mulige slags programmer, så min stemme har kunne høres på stort alle DRs radio- og tv-kanaler Samtidig har jeg gennem de seneste 12 år undervist i DR i stemmebrug og formidling og i øvrigt taget rundt i landet og holdt foredrag.

Vær nysgerrig!

De sidste to ting gør Margaret stadig.

– Der er ingen grund til at falde hen, selv om man går på pension. Og efter min mening har vores stemme alt for lidt bevågenhed. Vi har et stort uudnyttet potentiale i vores stemme, og især for mange kvinder taler alt for tyndt uden at have bund i deres stemme. Det betyder, at de bliver lyttet mindre til, så vi skal virkelig være bevidste om, hvordan vi bruger vores stemme, så vi kan få en bedre gennemslagskraft.

I Giro 413 er det netop Margarets egen stemme og formidling, der kan tillade sig at tage æren for programmets popularitet.

– Da jeg sagde ja til jobbet, besluttede jeg ret hurtigt at være meget nærværende. Jeg talte direkte til lytterne, når jeg læste de forskellige hilsner op. Samtidig var jeg fast besluttet på, at det skulle være varieret og mangfoldigt med en masse forskellig musik. Men vigtigst af alt: aldrig glemme, at man taler til en masse mennesker – selvom man ikke kan se dem. Man behøver ikke nødvendigvis synes, at det, man taler om, er det mest interessante i verden, men det skal lyde sådan.

Læs også: Der skulle ske noget, så vi købte en campingplads...

Man skal holde sig i gang

Den 28. maj sidste år kunne lytterne så for allersidste gang høre Margaret byde velkommen til en hyggelig søndagsstund med glade hilsner og god musik, da hun overlod mikrofonen til sin afløser Peter Sten.

– Jeg valgte at gå på pension, mens legen var god, og det har jeg sandelig ikke fortrudt. Nu bruger jeg tiden på mit lille, 2-årige barnebarn, som jeg henter i vuggestuen hver onsdag. Jeg er begyndt at ro, jeg synger i kor, og så strikker jeg.

Margaret griner.

– Og nå ja, så underviser jeg stadig og holder også stadig foredrag.

Margarets råd til jævnaldrende er meget tydelige.

– Hold dig i gang, vær nysgerrig og ikke bange for at prøve nye ting. Vær aktiv, engagé dig og kom ud ad døren! Men brug gerne lidt af søndagen på at lytte til mit skønne, gamle program Giro 413!