Min angst skal ikke knække mig

Jane Sussi Møller er i dag 25 år, og selv om der nu endelig står pædagog på hendes cv, har vejen til målet været hård. For Jane kæmper med den psykiske lidelse angst.

MERE INFO

Få mere at vide om angst på Netpsykiater

Vil vise, at der er håb
- Det er så svært at forklare, hvad der sker, når man bliver angst. Jeg ved det næsten ikke engang selv. Det føles, som om man befinder sig uden for sin egen krop, og det eneste, man mærker, er, at ens hjerte snævrer ind, siger Jane, som har en god dag, da Familie Journal møder hende.
Hun er fokuseret og har kontrol over de til tider ukontrollerede følelser. For hun er klar over at ved at fortælle om den tid, hvor selv tanken om at skulle hente en liter mælk kunne få Jane til at bure sig inde i sin lejlighed i flere dage, kan hjælpe hende selv, men også andre. - Jeg vil så gerne vise folk, at der er håb, siger Jane.

Startede, da hun var 16
- Jeg ved faktisk ikke, hvornår det startede. Den første episode, jeg husker, er til en eksamen, da jeg var omkring 16 år. Inden jeg skulle ind til det grønne bord, gik jeg fuldstændig i panik, og så husker jeg faktisk ikke mere, fortæller Jane. Derfra eskalerede det, og de sidste ti år har Jane stort set været igennem alle de former for angst, psykiatrien kender til. Hun kan blive panisk angst, så hun absolut ingen kontrol har over sin krop og sine følelser. Hun har social angst, hvilket indebærer, at hun ikke kan lide at køre med offentlige transportmidler.

Vejen til bedring var lang
De sidste seks år har Jane gået til psykoterapeut og fået hjælp til at kontrollere den angst, som af ukendte årsager har ramt netop hende. Vejen til dér, hvor Jane i dag befinder sig både personligt og fagligt, har været lang, men også en læreproces for den unge pige. - Det er selvfølgelig let nok at sige, men jeg har virkelig fået en meget stor forståelse for livet, siger Jane, der på et tidspunkt var tæt på at give helt op. - Jeg havde bare lyst til at drukne - forsvinde. Men nu skal der meget mere til at knække mig, så selv om angsten stadig findes i mig, er den ikke længere en del af min hverdag.

Af Jannie Øberg

Læs også: