Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Af Johan Isbrand
Din bedste julegave?
- Som treårig fik jeg min yndlingsbamse. Den blev døbt Bertram efter tv-værten Bent Bertramsen, som jeg var helt forelsket i som barn!
Siden overtog min søn Osvald den, men vi endte med at glemme den på Gran Canaria.
En anden uforglemmelig julegave fik jeg som fireårig: Et par røde støvler, som min far havde købt i Tyskland. De var af skinnende lak og havde hvid pelskant, så der kunne man virkelig tale om julestøvler. Jeg tror såmænd, jeg sov med dem på!
HVAD ER DU TIL?
And eller Flæskesteg
Risengrød eller Risalamande
Danse om juletræet eller Slå mave
Én mandelgave eller Flere mandelgaver
Rødkål eller Rødkålssalat
Har du nogen sinde troet på julemanden?
- Ja. I hvert fald ville jeg så gerne tro på ham, at jeg et år overbeviste mig selv om, at jeg havde set ham flyve hen over himlen med rensdyr, kane og det hele.
Men inderst inde vidste en kvart procent af mig godt, at virkeligheden ikke så helt sådan ud. Og at den skæggede mand, der kom på besøg juleaften, i virkeligheden var min fars chef, som agerede julemand for alle sine medarbejdere.
Anderledes med min storesøster, som blev rasende skuffet et år, da pakkeuddelingen var slut, og min far sagde til "julemanden": "Nå, Thorø, så er det vist tid til en bajer!"
ANNE-GRETHE BJARUP RIIS
Fulde navn: Anne-Grethe Bjarup Riis
Født: 21. november 1965 i Herning
Bopæl: Østerbro
Ægteskabelig status: Gift med Bo Mortensen
Børn: Osvald, 13 år, Yrsa, fem, og Gilbert, to
Hvad er din yndlingsjulefilm?
- Fra min egen barndom står "Disneys juleshow" kort og godt som julens højdepunkt. Og hele familien satte sig glad til rette foran skærmen for at se Bambi på glatis og alle de andre fantastiske klip, som var de samme år efter år.
Til gengæld var det en af de få lejligheder, vi overhovedet havde til at se tegnefilm. Og tilmed i en kvalitet, der overgår det meste af det, der bliver lavet nu om stunder. Hvilket børnene heldigvis tydeligt kan mærke, når vi ser det med dem i julen.
Hvad er dit yndlingsjuleknas?
- Hjemme hos os laver vi økologisk konfekt sammen med børnene. Vi har en chokoladesmelter fra Summerbird. Og så sætter vi ellers gang i konfektfabrikken med alle de bedste ingredienser, der findes: Nødder, mandler og abrikoser, som vi hakker. Det er sjovt. Og uanset, hvordan konfekten ser ud, når børnene har været inde over den kreative proces, smager det hele ganske forrygende, når det har været en tur i den smeltede chokolade.