Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Livet har mildest talt været fyldt med udfordringer for den unge mor Kristina Petersen
og hendes mand Christian Olsen. - Men der er jo mange, som har det meget sværere end os, slår Kristina fast, selv om hun i løbet af de sidste syv år har været ind og ud af sygehuset med to syge børn.
Omfattende sygdom
I 2008 fik hendes ældste dreng, Mathias, stillet diagnosen Tourette syndrom pga. en masse ufrivillige lyde og bevægelser, kaldet tics, og kort tid efter fik han også stillet diagnosen GUA, gennemgribende udviklingsforstyrrelse, hvilket forklarer hans følelsesmæssige udbrud og høje aktivitetsniveau.
I 2005 kom lillebror Jonas til verden. Familien kunne samtidig glæde sig over en dejlig stuelejlighed på 102 kvadratmeter, som de fik, da Jonas var ni måneder gammel, men lille Jonas havde det ikke godt. Han fik flere lungebetændelser og hev efter vejret.
Halvering af pladsen
Den unge drengs vejtrækningsbesvær viste sig at være velbegrundet, da lejligheden var befængt med skimmelsvamp på netop hans værelse.
Familien måtte flytte fra deres skønne stuelejlighed til den halve plads på 2. sal pga. skimmelsvampen. Alligevel er Kristina positiv og tager tingene, som de kommer. For, som hun siger, så er de nødt til at få det bedste ud af det, og den indstilling hos en ung mor gør, at hun fortjener Familie Journals julekurv i en tid, hvor både de fysiske og psykiske ressourcer må være begrænsede.
Af Jannie Øberg
Læs også:
Dennis gi'r ikke op