
Da dronning Margrethe blev regent i 1972, var det hende selv, der valgte, at hun skulle hedde dronning Margrethe 2.
Egentlig burde hun have heddet dronning Margrethe 1, da samleren af Kalmarunionen i 1397, Margrete (ja, uden h), officielt ikke var regent, men derimod ”fuldmægtig frue og husbond og det ganske rige Danmarks formynder". Men som dronning Margrethe 2. forklarede til Billed-Bladet:
− Jeg synes, at den historiske dronning Margrethe så oplagt var den første, og så skulle jeg ikke komme her og lade som om, hun ikke havde været der … Jeg synes, det ville være forkert at bilde folk ind, at jeg troede, jeg var den første. Det var jeg jo ikke.
Et fem meter langt slæb var blandt detaljerne på den brudekjole, som dronningen selv var med til at designe sammen med sin skrædder Jørgen Bender, da hun skulle giftes med prins Henrik i 1967.
Kjolen var udsmykket med irske kniplinger, som dronning Ingrid havde fra sin mor, og som dronning Ingrid selv bar ved sit og Frederik 9.’s bryllup i 1935.
Dronning Margrethe er kendt for sit rige ordforråd og har vundet flere priser for sin vidunderlige brug af det danske sprog. Hun har også selv opfundet et ord. Det er "internationalese", som ifølge dronningen betyder "et sært, upersonligt sprog, som ikke er nogens".
I mange år røg dronning Margrethe de græske cigaretter Karelia Agrenou. De blev dog forbudt i Danmark i 2002, bl.a. fordi de indeholder mere tjære og nikotin end tilladt ifølge EU-forskrifterne.
Det er nok ret usandsynligt, at det danske og britiske rige bliver forenet, som det var tilfældet sidst i vikingetiden. Men faktisk er dronning Margrethe nummer 221 i den britiske tronfølge.
Det skyldes, at hun er barnebarn af Margareta af Connaught (1882-1920), der selv var barnebarn af dronning Victoria af England (1819-1901). Margareta af Connaught blev svensk kronprinsesse, da hun giftede sig med kronprins Gustaf 6. Adolf i 1905, og blev siden mor til dronning Ingrid i 1910.
Ligesom mange andre danskere er dronning Margrethe stærkt optaget af vikingetiden.
Et af hendes første kunstneriske arbejder var illustrationer til bogen om den danske sagnkonge Regnar Lodbrog. Som illustrator brugte hun pseudonymet Ingahild Grathmer.
Bogen blev udgivet i 1980 af Jørgen Stegelmann, leder af Krebs’ Skole, hvor dronningens to sønner var elever.
Det er en gammel dansk tradition at danse om træet juleaften. Men ikke i kongehuset.
Dronning Margrethe dekorerer træet med pynt, som hun primært selv har klippet, og så nøjes familien med at betragte træet fra sofaen.
Dog synger familien altid julesange, og det er en fast tradition, at en af dem er en fransk salme, som nu afdøde prins Henrik plejede at spille klaver til.
Tilbage i 1991 klar dronning Margrethe klar i mælet, da en kendt forretningsmand ved navn Donald Trump insisterede på at møde hende efter et statsbesøg i USA.
Dengang havde dronningen selskab af daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen.
Efter statsbesøget hos præsident George Bush i Washington havde de planlagt et privat besøg i New York og blev indlogeret på Trumps fashionable hotel ved Central Park.
Donald Trump fik opsnuset, at en royal dansker var kommet på besøg og bad om et møde, fortæller nu afdøde Uffe Ellemann-Jensen i samtalebogen ”Du store verden”. Han fortæller om Trump:
− Han kom masende og ville mødes med dronningen, så han kunne blive fotograferet med hende. Jeg fik et diskret vink om, at det syntes majestæten ikke, var en fremragende idé, så det måtte da lige være en opgave for en udenrigsminister. Så jeg gik ud og fik ham stoppet, mens majestæten smuttede ud i byen ad en bagudgang, og jeg havnede i et mødelokale med Trump og hans mandlige assistent.
De færreste forbinder nok dronning Margrethe med feministbevægelsen. Ikke desto mindre oversatte hun, i fællesskab med prins Henrik, i 1981 Simone de Beauvoirs bog "Alle mennesker er dødelige" under pseudonymet H.M. Vejerberg.
Simone de Beauvoir var en kendt, fransk, venstreorienteret forfatter og feminist, men denne bog handler nu ikke om feminisme, men derimod om en selvoptaget skuespillerinde, der møder en mand, som er dømt til at leve for evigt.
Selv om dronning Margrethe har droslet ned på de kongelige pligter efter kronskiftet i 2024, er hun ikke helt stoppet med at kaste glans over diverse arrangementer.
I juni 2024 var hun f.eks. med til den officielle genåbning af det nyrenoverede Sofiero Slot ved Helsingborg i Sverige sammen med prinsesse Benedikte. Sofiero er et sted, der vakte mange minder hos søstrene, hvis mor, dronning Ingrid, tilbragte de fleste af sine barndomssomre her og senere tog sine døtre med til slottet.
I begyndelsen af september besøgte dronning Margrethe Jelling, hvor hun deltog i den officielle indvielse af Monumentområdet med den 1440 meter lange palisade. Og en lille måneds tid efter, den 5. november, viste hun sig med et bredt smil på læben til uddelingen af Ebbe Munck-prisen på Christiansborg Slot.
Her i 2025 har dronning Margrethe også været rigsforstander, mens den øvrige kongelige familie har været i udlandet. Det er rart at vide, at ”vor mor” trods problemer med bentøjet er still going strong.
Kilde: kongehuset.dk, femina.dk, billedbladet.dk, dr.dk, danmarkshistorien.dk