Traditionen tro: Påskeægget og dets historie

Lørdag, 5. april 2025
Anne Bruhn Jørgensen
Foto: Columbus Leth
Det er nok de færreste, der forbinder æg med sødmefuld forkælelse eller udsmykning af hjemmet, så hvordan og hvorfor er ægget egentlig blevet påskens hovedperson?
Smukt dekorerede påskeæg
Traditionen tro skal æggene faktisk dekoreres med en rød farve. Det er nemlig symbol på intet mindre end Jesu’ blod.

Hvis man har set den nu 25 år gamle danske spillefilm ”Blinkende lygter”, (og hvem har ikke det?), er en af de scener, der står klarest i erindringen formentlig Søren Pilmarks Thorkild, der på ikonisk og hylende morsom vis forsøger sig med at puste et æg.

At frustrationen eskalerer og ender med en knytnæve til Sofie Gråbøls Hanne, er selvfølgelig ekstremt, men også en understregning af de følelser, (påske)æg tilsyneladende kan vække.

Os med børn eller børnebørn ved, at også hos de helt små kan sindene komme voldsomt i kog, når jagten på æggene, i disse tilfælde oftest af chokolade, løber af stablen, og de små desperat leder i buske, træer og legehuse efter de samme små glimmerindpakkede kugler.

Endelig æg

Når ægget i første omgang kobles sammen med påsken som højtid, skyldes det i høj grad religion. Jesu’ opstandelse påskemorgen er nemlig en parallel til, når den lille kylling prikker sig ud gennem sin æggeskal. Skallen ser umiddelbart, som graven, livløs ud, men herfra bryder et nyt liv frem.

Engang fastede man op til påske, og som en populær julesang fortæller, så er det jo ikke sandt, at julen varer lige til påske, ”for indimellem kommer fasten”.

Under denne faste, som varede hele 40 dage, var det dog ”kun” visse madvarer, der ikke var tilladt, heriblandt æg. Når fasten ophørte påskesøndag, blev der derfor altid serveret æg, men på trods af alvoren og sulten var hønseæggene også dengang genstand for dekoration.

Påskekylinger.
Påsken er en god anledning til at få børn eller børnebørn væk fra skærmene og i stedet give kreativiteten frit spil.
Foto: Carina Krüger

I stedet for udsmykning ved brug af farvelade og klistermærker kogte man æggene sammen med f.eks. rødbede for på den måde at give dem en smuk, rødlig farve. Herefter kunne man nemt ridse et mønster ind i den mørkerøde overflade.

Velsignede og smukke

Faktisk var der også tradition for at bringe en kurv med dekorerede æg med sig i kirke påskesøndag. Konkurrencen bestod i at være den med de smukkest dekorerede æg, som præsten så ved samme lejlighed kunne velsigne.

Den dengang ellers så dyrebare madvare var også forbundet med fis og ballade. Efter gudstjenesten trillede man de nyvelsignede og omhyggeligt dekorerede æg ned ad en bakke, og så handlede det om at ramme hinandens, lidt som en slags ægge-petanque.

Det er dog ikke udelukkende grundet religion, at ægget er og bliver synonym med påsken. Tidligere lagde hønsene udelukkende æg i sommerhalvåret, så når de første æg kom, var foråret og sommeren for alvor på vej. På den måde blev ægget et symbol på spiren og frugtbarhed.

Og så kom chokoladen

Når Thorkild og drengene i ”Blinkende lygter” finder på at puste æg, skyldes det udelukkende, at Sofie Gråbøls føromtalte uheldige Hanne ud af ingenting rammes af en lyst til netop det.

Måske var det også ud fra en sådan impulsiv trang, traditionen opstod, for faktisk forekommer det uklart, hvorfor og hvordan denne lidt pudsige leg tog sin begyndelse.

Dog dukker to væsentlige budskaber op i jagten på svar om at puste æg: Man skal huske at spritte både æg og hænder godt af inden akten, og så er det desuden vigtigt med to huller på størrelse med en tændstik, hvis du vil undgå at ende som Thorkild.

I dag forbinder mange af os nok ordet påskeæg med chokolade, og det er, måske ikke så overraskende, en relativt ny ting.

Det første danske chokoladeæg kan således spores tilbage til 1917 og blev skabt af Edward Galle og Hans Jessen, bedre kendt som Galle & Jessen.

Dengang var de smagfulde chokoladeæg langtfra allemandseje, og det var først efter 2. verdenskrig, de for alvor vandt indpas og blev en del af påsketraditionerne.

Børnenes højdepunkt

Tydeligvis kom de for at blive, og siden har den søde snack udviklet sig fra et simpelt chokoladeæg til også at kunne indeholde marcipan, nødder, kiks, orange, mint, alkohol og alverdens andre smage, ligesom de også kan bestå af både mørk, lys og hvid chokolade.

For mange børn er påskens højdepunkt netop disse. Ofte udføres søgen efter æggene som en klassisk omgang tampen brænder, hvor det altså bliver henholdsvis varmere og koldere og forhåbentlig til sidst rigtig varmt.

Sidenhen blev chokoladeæggene koblet sammen med en anden gammel tradition, nemlig gækkebrevene, ligesom påskeharen også kom til.

Alt dette må dog være en historie for sig.