Det gik hurtigt, fra Izas mor, Lea, begyndte at have besvær med at synke, til en kræfttumor i spiserøret havde taget livet af hende.
Læs også: Jeg kom ud af min spiseforstyrrelse – Stadig kan jeg vågne om natten og høre hendes stemme så højt og klart. – Min mor var ikke klar over, at hun skulle dø. Det var lægens ord, men jeg kunne jo ikke give dem videre til hende. Det kan man jo ikke, siger Iza berørt.
Ledte forgæves
Iza Bay er 41 år, indkøber hos Novo Nordisk og mor til Signe på 12 og Micki på 17. De bor sammen i Skibby. – Jeg vil gerne give mine børn dét, som jeg selv savnede, da jeg mistede, siger Iza. Da Lea, 50, den 7. december 2006 døde af spiserørskræft, var Iza helt sikker på, at hun havde efterladt et brev. Noget, som kunne kalde lidt af hendes mors væsen tilbage.
Læs også læserfortællingen: Min mor var farloig i trafikken – Jeg ledte og ledte. Det eneste, jeg fandt, var et par fotoalbums. Men i albummet var der ikke svar på de mange spørgsmål, jeg havde og stadig har, fortæller hun.
Digital skotøjsæske
For at hendes egne børn en dag ude i fremtiden ikke skal lede forgæves, bruger Iza jævnligt hjemmesiden ”Minder for altid”. – Det er en digital skotøjsæske, hvor man kan opbevare sine minder. Så kan mine nærmeste få adgang til æsken den dag, jeg ikke længere lever, fortæller hun. – Man skal ikke være it-ekspert. Jeg bruger skotøjsæsken, hvis vi har været en tur i skoven i solskinsvejr, på besøg hos venner eller har holdt fødselsdag, siger Iza.
Læs også: Sune skifter hud hver dag Minder for altid
”Minder for altid” blev grundlagt i 2015. Folkene bag idéen har også selv oplevet at miste og at stå tilbage uden fysiske minder, men kun med ubesvarede spørgsmål. De ønsker at gøre det lettere at opbevare og videregive billeder, breve eller videoer til efterladte. – Man kan godt føre sine børn videre. Guide dem i livet, selv om man ikke er her længere, siger Iza. Læs mere om Minder for altid her >> (link fjernet)