Eva: Jeg har fået nok af min familie og vil ikke længere se dem

Jeg er vokset op med at få at vide, at jeg ikke er god nok. Det har fulgt mig hele livet, og i årevis har jeg længtes efter at blive respekteret for den, jeg er. I dag har jeg givet op og holder mig væk fra de mennesker, der kalder sig for min familie.

Min far har aldrig været en let person. Han har båret en tung bagage fra sin egen opvækst. Jeg ved det ikke med sikkerhed, for vi har aldrig talt om det, men det kunne måske forklare hans frygtelige temperament, der ofte gik ud over mig.

Jeg fik konstant at vide, at jeg ikke duede til noget. Jeg var uduelig på alle tænkelige måder.

Min svigerinde vil bestemme alt

Da min storebror fik en kæreste, overtog hun fuldstændig vores familie. Vores traditioner blev tilsidesat til fordel for, hvordan min brors kæreste og hendes familie plejede at gøre tingene. Det gjaldt alt – fra hvilken type fødselsdagsgaver, man skulle give, til hvordan maden skulle serveres juleaften.

Min mor fulgte bare med. Ingen lyttede til mine meninger. At Lina var dominerende, har I sikkert allerede gættet. Hun havde stærke holdninger til alt.

Min mor gjorde det klart, hvem der nu var favoritten, ved at lade Lina bestemme. Pludselig måtte vi ikke længere ønske os, hvad vi ville i fødselsdagsgave – det skulle være personlige ting, helst smykker, og selvfølgelig bestemte mærker, som Lina udvalgte. Min mor satte sig selv til side i sin iver efter at gøre Lina glad.

Jeg inviterer dem ikke

Nu er der gået mange år, og disse mennesker aner stadig ikke, hvem jeg er.

Jeg er den eneste i familien, der har studeret, men alligevel betragtes jeg som det sorte får. Jeg er en fri kunstnersjæl, har arbejdet som freelancer og lavet mange forskellige ting i mit liv.

Jeg har boet forskellige steder i landet og også i udlandet. Det har lært mig at være selvstændig. Men i familiens øjne er jeg en, man skal håne og nedgøre.

Det værste er nok, at de har overført deres syn på mig til deres børn, som åbent håner mig, når vi ses.

Drillerierne kan handle om alt fra min rengøring til mit arbejde. De mener, at jeg ikke arbejder nok. Men sandheden er, at de intet ved om mit liv.

De har aldrig været interesserede i at finde ud af, hvad jeg laver, eller hvordan jeg forsørger mig selv. Ved de sjældne familiesammenkomster har de kun været optaget af at tale om sig selv.

Jeg kan ikke tvinge nogen til at se mig. Jeg kan kun give slip.

Jeg har et liv at leve, og min største forpligtelse er over for mig selv.

Snart skal jeg have en stor kunstudstilling. Min familie er ikke inviteret. Jeg stoler ikke på, at de kan lade være med at håne mig, og jeg vil ikke risikere at blive ydmyget foran alle andre.

Denne artikel er først publiceret på Allas.se, der ligesom Familie Journal er en del af Aller Media.