
Jeg ved godt, at ordet "februarrig" ikke findes.
Men er det ikke sådan, vi har det lige nu? Februar-arrig?
For selv om februar er årets korteste måned, kan den føles lang som et ondt år, som min mor altid sagde.
Det nytter dog ikke at klage over februar (eller januar for den sags skyld).
De to mørke og lidt triste vintermåneder findes og er ikke til at slippe af med. Lidt som en politiker, der hellere vil skifte parti end ryge ud af Folketinget.
Jeg har aldrig været matematiklærer, men jeg kan da regne ud, at to ud af årets 12 måneder må svare til en sjettedel år.
Og vi må da gøre noget med disse måneder, for vi ønsker jo ikke at smide en sjettedel del af vores liv væk, gør vi?
Så kom i gang! Find på noget!
Jeg var selv så heldig, at jeg blev bedt om at være én ud af fire, der skulle vælge sange til en nytårssangkur, der foregik 4. januar.
Det var fire timers fællessang fra ”Højskolesangbogen”, hvor vi hver især skulle præsentere og begrunde, hvorfor vi havde valgt netop de sange.
Det pirrede mig.
Bare det at vælge 10 sange var sjovt, og jeg forsøgte virkelig at komme godt rundt i ”Højskolesangbogen”, som jo er en skattekiste af gode og vedkommende sange.
Imens grinede jeg lidt for mig selv over, at jeg – en mand på 168 cm – sad med HØJ-skolesangbogen.
Med min figur hører jeg måske mere hjemme i KOST-skoleafdelingen!
Men det var en spændende opgave, og jeg fik blandet Sigfred Petersen med Poul Henningsen, Benny Andersen, Sebastian, Halfdan Rasmussen og Erik Bøgh.
Det sidste navn kender du måske ikke, men det kommer du helt sikkert til i år.
For det var Erik Bøgh, der nytårsaften 1849 startede det, vi i dag kalder revy. I år kan den danske revy altså fejre sit 175 års-jubilæum.
Tænk engang!
175 år med satire, humor og tusindvis af danskere, der uanset politisk ståsted, indkomst og alder, bare sidder sammen og skraldgriner.
Dét kan virkelig noget.
Men nu tilbage til, at mit år begyndte med fire timers fællessang, og til spørgsmålet:
Hvad får du, kære læser, februar til at gå med?
Er du arrig? Sidder du bare og venter på, at forårssolen skal lyse gennem de vinterplettede ruder?
Så prøv en sang-kur. Måske sammen med naboer, familien eller vennerne.
Send en mail rundt: ”Jeg byder på kaffe, kage og måske en lille én til at løsne de rustne stemmebånd. Når I kommer, har I hver især valgt fire sange – og så synger vi!”
Jeg ved godt, at mange siger, de ikke kan synge. Og hvad så?
Det kunne Povl Dissing heller ikke, sagde mange, da han begyndte. Alligevel endte han som en af vores allerstørste fortolkere af danske sange.
Så bare kom i gang.
Om lidt er kaffen klar.