Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Sorø Kunstmuseum var 1. september 2019 rammen om et usædvanligt og banebrydende samarbejde: En række koncerter, hvor Kandis-frontfiguren, Johnny Hansen, og den 34-årige musiker og historiefortæller Søren Mølstrøm sammen fremførte hjemmegjorte sange om udvalgte malerier og en enkelt skulptur. Mellem popsangene fortalte de to herrer muntert om deres oplevelser med det fælles projekt.
Det var med garanti første gang nogensinde, at abstrakt kunst og dansktopmusik blev koblet sammen til én oplevelse. Og publikum tog godt imod det.
– Jeg har aldrig før oplevet en så afslappet og løssluppen stemning på et kunstmuseum. Eller så mange hjertelige grin, siger Søren, som er idémanden bag den spøjse nytænkning.
Læs her om Kandis' nyeste album, der udkom i år.
Han er primus motor for gruppen ”Kunst ud til folket”, som samtidig er overskriften for de projekter, han sætter i søen.
– Jeg interesserer mig i virkeligheden knap så meget for kunst som for at fortælle historier. Kunst er en indrammet ting, der lægger op til, at man kan digte sine egne historier. Men man kunne lige så godt fortælle om, hvad der foregik uden for et togvindue. Jeg har fundet på historier hele mit liv. Og nogle gange giver det bedst mening at fortælle dem i form af en sang. Andre gange er de måske bedre som teaterstykker eller bøger.
Søren er uddannet på RUC i fagene performance design – altså analyse af optrædener, udstillinger og andre kunstneriske begivenheder – og historie. Og på finurlig vis var det uddannelsen, der viste ham vej til den anderledes vinkel, han altid arbejder med:
– Det var på grund af studierne, at jeg rykkede fra min hjemby Aarhus til hovedstadsområdet. Og hele min familie og stort set alle i min omgangskreds er akademikere. Men det var også på universitetet, at jeg mødte snobberiet og hele idéen om, at det kræver en særlig viden at nyde og forstå kunst. Og man kan godt sige, at de ting, jeg laver, er en form for opgør med den verden, jeg kommer fra.
– Jeg ved ikke selv ret meget om, hvornår Asger Jorn blev født, eller om de historiske perioder for de forskellige kunstneriske retninger. Når jeg ser på en statue eller et maleri, er det den oplevelse, kunstværket giver mig, der tæller. Når jeg er på museum og ser en person studere et maleri indgående, kan jeg godt finde på at spørge ham, hvad han får ud af det. Jeg har ofte fået et svar i stil med ”det ved jeg ikke, for jeg kender ikke noget til kunstneren”. Tænk, hvis vi havde det på samme måde med musik. Så kunne man for eksempel ikke kaste sig ud i at danse til Dodo & the Dodo uden først at skulle vide alt om 1980'erne, og hvordan man dansede i den periode. Når det handler om rytmer og toner, nyder vi oplevelsen helt spontant og uden tøven. Det samme kan man gøre med alle andre kunstarter, siger Søren.
Den musikalske historiefortæller bor i Valby med kæresten Tilde Hansen og deres børn Herta, 5 år, og Harald på fire måneder. Parret fandt sammmen på RUC, hvor Tilde læste socialvidenskab og psykologi. Hun arbejder nu i hovedsædet for foreningen Cykling uden alder.
Datteren blev i øvrigt en direkte inspiration til en sang i hendes fars projekt med Johnny Hansen. I videoen herover forklarer om, hvordan kunst på den måde kan blive til en lefforståelig historie, der vedkommer os alle.
– Samarbejdet om sangene er foregået sådan, at jeg først har skrevet musik og tekst, og så har Johnny rettet til, fortæller han.
Som Søren forklarer, var hans projekt i mange år kun delvist vellykket, når det handlede om at bygge bro mellem den folkelige og den såkaldt fine kultur:
– De, der var interesseret i mine idéer, var dem, der i forvejen holdt af finkulturen. De syntes, det var sjovt med en type som mig, der tog lidt gas på det finkulturelle. Dem, som jeg egentlig ville have i tale – nemlig folket – var sværere at nå ud til.
Mød kunstneren og stewardessen Githa, der var tæt på at dø broken heart syndrome.
Her blev samarbejdet med Kandis-Johnny et vendepunkt. Søren udtænkte idéen for godt to år siden, men han skulle tage sig sammen i lang tid, før han fik ringet sangeren fra Hurup op.
– Jeg havde selv nogle fordomme og forestillede mig nok ikke, at dansktopfolket var specielt åbne for nye ting. Men Johnny var med det samme frisk på at kaste sig ud i det, husker Søren, som selv har oplevet Kandis på Damhuskroen.
Den uformelle og jordnære stemning, som netop de musikalske, jyske arbejdsheste kan skabe, havde han stor lyst til at invitere indenfor i billedkunstens haller, hvor der normalt hersker en mere højtidelig ånd.
Jonas er autist, men har et stort, kunstnerisk talent. Mød ham her.
– Og projektet lykkedes fuldt ud. En af sangene ramte førstepladsen på Dansktoppen. Og til koncerterne på museet kom der både mange Kandis-fans og kunstfans, som alle fik set og hørt ting, de aldrig ville have oplevet ellers.
Ifølge Søren har mennesker nemlig fået sværere og sværere ved at tale normalt sammen.
– Vi skulle gerne kunne mødes på tværs af alle forskelle og skabe noget positivt. Det handler om at sætte fokus på alt det, vi har til fælles som mennesker. Dybest set handler kunst om at sige noget om livet, som føles rigtigt. At fange meningen med tilværelsen, uden at det bliver for kompliceret. Der er en grund til, at H.C. Andersen er verdensberømt som eventyrdigter, og at Kim Larsen er en af de største danske musikkunstnere nogensinde. De kunne ramme alle med deres kunst, som de på hver sin måde formåede at få ud til folket. Med vores sange om abstrakt kunst kom vi også et pænt stykke vej, siger Søren Mølstrøm.
Kandis' musik lindrer Tinas gigtsmerter. Læs den opløftende historie her.