Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Det burde ikke kunne lade sig gøre. Men forretningen People Like Us ligger der midt på Vermlandsgade på Amager ved København. Det er en forretning, der sælger øl, men det er også et mikrobryggeri, der ikke har udstyret til at producere deres egen øl.
Det er et firma med omtrent 60 ansatte, hvoraf mange er dem, ”de andre ikke vil lege med.” De fleste har bogstavdiagnoser nok til at dække det meste af alfabetet, der er ADHD, nogle har OCD, andre har autisme, nogle er veteraner med PTSD, og sådan kan man blive ved, hvis man har lyst til at undres over det. Tilsammen har de skabt en succes, der også tjener penge hjem: De sælger specialøl, og det går så godt, at de på trods af corona og medfølgende nedlukning af fester og forsamlinger og andre sociale begivenheder stadig har næsen oven vande.
Lars Carlsen er ham, der fandt på firmaet. Han var engang skolelærer med ansvar for specialundervisningen, og når man selv har en krøllet hjerne, ser man muligheder der, hvor andre ser begrænsninger.
Lars er en rummelig mand, og så elsker han øl, og på den måde er han endt som chef for et bryggeri, som ikke selv har et fysisk bryggeri i baglokalet. Og han har ansvaret for en flok medarbejdere, der har det til fælles, at de ikke trives på det almindelige arbejdsmarked.
Læs også om en familie med autisme
People Like Us er som humle-bien, der ikke ved, at den ikke kan flyve. Faktisk burde den slet ikke kunne flyve, men det gør den jo alligevel – fordi den ikke er klar over, at den ikke kan.
Sådan er det også med Lars og de ansatte. De sælger dyre øl, de er alt for mange om det, og der er masser af vilde idéer og indimellem kaos på kontoret. Netop derfor går det rigtig fint.
– Jeg har arbejdet med børn og unge med diagnoser gennem flere år, først som lærer og senere etablerede vi en café, hvor de unge med autismediagnoser kunne få arbejdstræning, så de kunne komme videre ud på det almindelige arbejdsmarked, fortæller Lars og fortsætter:
– Men der findes jo nogle, der aldrig nogensinde kommer til at fungere i et 8-16-job, fordi de har nogle udfordringer, der gør, at de simpelthen ikke kan passe ind. Hvis man bliver ved med at mase og skubbe dem ind i en form, der ikke passer, ødelægger man de evner, de har. Vi andre skal finde frem til de evner, hver enkelt har, og så give plads til, at de mennesker kan bruge deres specielle talent til at gøre et stykke arbejde, for det er jo det, vi alle gerne vil: Være med til at skabe noget og have en betydning for andre.
– Jeg har set så mange kæmpe for at passe ind og set dem falde ud af systemet igen, og så bestemte jeg mig for at gøre noget helt, helt andet.
– Jeg mødtes med Mikkel Borg Bjergsø, der ejer mikrobryggeriet Mikkeller. Det var meningen, de skulle producere en speciel øl til vores café, men så besluttede vi at samarbejde om at etablere et bryggeri, der var drevet af mennesker med diagnoser.
– People Like Us startede i 2016, og Mikkel har hjulpet os fint i gang med råd og vejledning, og så er det jo godt at starte et firma netop i ølbranchen, for det er en verden med fest og farver, hvor der også er plads til at være anderledes, siger Lars.
Det er derfor, bryggeriet her nok er det eneste bryggeri, der har ansat en bryggedanser. Bjarke er ekspert i at regne, og han er ekspert i at danse. Derudover har han autisme, og hans arbejde består netop i at gøre det, han er bedst til: At danse. Derfor danser han for, når bryggeriet lancerer en ny danseøl. Den seneste hed Spontan goes spontan, og den kan nydes, både når man skal danse rumba, og når man bare vil slappe af i en sofa.
En anden medarbejder, Sylvester, tegner etiketter til de nye øl. Han har infantil autisme og kommer aldrig til at have et almindeligt job – til gengæld er han en fantastisk tegner, så her er han kommet på sin rette hylde.
Sådan er det med de fleste i bryggeriet. Nogle få er ansat på fuldtid, andre kun fire timer om ugen. Nogle har ingen diagnoser, andre har papir på, at de fejler et eller andet.
Jon er veteran og havde brug for et job, så han begyndte på lageret, og fordi han har evner for planlægning og sans for detaljer, er han nu ansvarlig for lageret og logistikken.
Bryggeren hedder Rune, og han er faktisk uddannet brygger og ved, hvad der kan lade sig gøre, når man producerer øl. Han har Aspergers syndrom og er endnu en såret sjæl, der gik ned på grund af stress. Nu er han er hos People Like Us, hvor han står for opskrifterne til deres øl, som så bliver brygget på andre bryggerier i byen. Den her arbejdsplads handler om øl, skøre idéer og ikke ret meget om diagnoser, for medarbejderne er her, fordi der er brug for hver eneste af dem.
Agnete er Lars’ højre hånd. Hun er vicedirektør og ganske almindelig ansat. Hun har været syge-plejerske og senere beskæftigelseskonsulent. Nu er hun her, fordi det er en god arbejdsplads, ganske enkelt. Sammen med Lars ansætter hun de mennesker, firmaet har brug for. Ikke fordi det er ”synd for” dem, der er ansat her, men fordi de alle kan et eller andet, som firmaet har brug for.
– Alle på en arbejdsplads kan have en dårlig dag. Det gælder også på ”almindelige” arbejdspladser. Her ved vi bare, at det vil ske, og så kan vi tage højde for det, når det sker, indskyder Agnete.
Lars mener selv, han er en hård arbejdsgiver – på sin egen måde, kan man så sige.
– Vi er 60 ansatte lige nu. Der er mange, der gerne vil arbejde hos os, og jeg taler med hver enkelt for at se, hvor de passer ind. Vi er en social ansvarlig virksomhed, men vi er her også for at producere øl og tjene penge, og min idé er, at begge dele sagtens kan lade sig gøre.
– Når jeg kender hvert enkelt menneskes styrke og svagheder, kan vi også håndtere det, men jeg vil også have, at medarbejderne er åbne og ærlige om deres udfordringer, så vi kan få det hele til at fungere, siger Lars.
Han har selv ADHD. Tingene går stærkt, og idéerne står utålmodigt på række i hans hjerne for at komme ud og blive realiseret
Reclaimed madness, Spontan goes spontan og Rebels Co-logne er navne på nogle af deres øl. De har etableret en bar på Jagtvej i København, som en veteranmedarbejder tager sig af, og de sælger øl fra deres butik på Amager. De arrangerer ølsmagninger, og de dukker op her og der med deres øl og deres danser og smukke etiketter. Lars og de andre kan noget.
– Jeg vil gerne vise, at vi skal skabe arbejdspladser med mere rummelighed og spørge ind til, hvad den enkelte kan, i stedet for at stirre stift på alt det, den enkelte ikke kan. Hvis vi parkerer alle de mennesker på offentlig forsørgelse, fordi de ikke lige passer ind i vores samfund, får vi et fattigt samfund på alle måder. Nu har vi skabt en god arbejdsplads og nogle gode produkter. Udefra kan det se kaotisk ud med 60 mennesker, der kommer og går, men det er det egentlig ikke – det er bare kaos i kontrollerede rammer.
Det kan lade sig gøre. Firmaet har eksisteret i fire år. Det har været svært under coronakrisen, men Lars og medarbejderne kender alt til at overleve på trods, så de er her stadig – og det bliver de ved med, for så længe der er folk, der elsker øl, og folk, der har krøllede hjerner, er der brug for People Like Us.