Peter Ingemann: Min far var min bedste ven

Da DR viste ”Hammerslag i Thailand”, kunne ingen hjemme i stuerne se, at noget var galt. Som vært virkede Peter Ingemann lige så veloplagt som altid, da han viste rundt i det første thailandske hus og fortalte mæglerne om alt lige fra byggeår til boligareal og til tagets alder. 35 tal havde han i hovedet den dag, ligesom han undervejs kom med historiske anekdoter om området.

Alt virkede som sagt lige så professionelt som altid i det populære boligprogram. Selv kunne Peter heller ikke få øje på en eneste fejl, da han efterfølgende så det på skærmen. Men i virkeligheden havde han ingen erindring om, at han havde været i huset. Han huskede ikke så meget som et glimt eller et dørtrin fra den dags optagelser.

– Det var helt væk, som han siger.

Desperat for at sove

I sin nye biografi, ”Elsk afgrunden”, fortæller Peter Ingemann om store oplevelser fra sit tv-arbejde. Men han fortæller også ærligt om omkostningerne. Blandt andet om den søvnløshed, som især har fulgt ham i travle perioder med mange rejser. Og som også var skyld i, at han på vej til ”Hammerslag i Thailand” var så desperat for at sove, at han først slugte en sovepille på flyet. Og da den ikke hjalp, tog han tre mere.

– Jeg skulle nok have ventet med at tage de sidste. Sovepiller lukker jo ned for hjernen, erkender han med sit skæve smil, som vi efterhånden kender så godt fra programmer som ”Hammerslag”, ”Størst” og ”Ingemann og Vestkysten”. Men vi kender derimod ikke alle de vågne nætter, som følger med, når kameraerne slukker, og Peter ligger alene på sit hotelværelse med larm i hovedet.

De vågne nætter stammer fra barndommen

Hans søvnproblemer kommer nu ikke kun efter lange dages optagelser. De har faktisk fulgt ham hele livet og får ham stadig til at sidde oppe om natten og se historiske programmer, mens resten af familien sover. Selv er han ikke i tvivl om, at de vågne nætter stammer tilbage fra barndommen, hvor der var god grund til at ligge med halvåbne øjne.

Med en far, der i perioder drak alt for meget, er Peter vokset op med uro på alle tider af døgnet hjemme i huset i Ry. Som den nat, Peter så sin far blive hentet af en ambulance. Eller den nat, hvor han blev vækket af larm og håndgemæng fra køkkenet, da politiet kom og anholdt faren for spirituskørsel.

Peters far lagde grunden til de søvnløse nætter. Men han gjorde også meget andet.

Læs også: Jeg gør mig umage med livet

Tæt forhold til far

– Min far var min allerbedste ven. Min fortrolige. Og mine venner misundte tit mit forhold til min far, fordi vi rejste sammen og var så tætte. Vores samtaler sluttede aldrig. Vi fortsatte bare, hvor vi slap sidste gang, og jeg lærte utrolig meget af ham. Men jeg lærte selvfølgelig også, hvad man ikke skulle gøre.

Peters far viste for eksempel med skræmmende tydelighed, hvor meget det ødelægger en familie, når man drikker og ryger ned i et hul. Det gjorde han dog kun i perioder. I andre perioder var han helt oppe på bølgetoppen, når han havde succes med alt lige fra at bygge feriecentre til at etablere virksomheden Bell-Matic, der producerede verdens første elektroniske, enarmede tyveknægte og havde 60 ansatte. Peters far kunne bygge stort. Han havde en næse for salg og et skarpt blik for en god forretning. Han var en mand, som fyldte et rum, når han kom ind i det. Og en mand, der så eventyret for sig, når han stod på en bar byggegrund.

Ville gøre ham stolt

Selv gik Peter som bekendt en anden vej. Men han havde alligevel sin fars gåpåmod til at træde ind gennem nye døre, allerede da han som helt ung startede på Radio Silkeborg. Her vakte hans indslag opsigt, når han tog med politiet på patrulje om natten. Eller når han afslørede lokale nazistiske sympatisører eller brug af steroider i træningscenteret. Peter leverede virkelig nogle afsløringer i lokalradioen, og det høstede han selvfølgelig ros for blandt kolleger og lyttere. Men der var én, som han mere end nogen anden ønskede det anerkendende nik fra: hans far.

– Jeg higede og længtes efter at blive taget alvorligt af min far. Når han drak, svigtede han jo hele familien, og det gjorde, at jeg tvivlede på, om han overhovedet så mig. Derfor var jeg besat af at vise ham, at jeg var god nok, og han skulle være stolt af mig.

Læs også: 10 tips om søvn

Klappen gik ned i radiostudiet

En dag var Peter mere end klar til at gøre sin far stolt. Han skulle læse op i radioen, og han vidste med sikkerhed, at hans far sad hjemme og lyttede med.

– Jeg tænkte, nu skulle den virkelig være der. Nu skulle jeg vise, at jeg kunne det hele, husker Peter, som da også kom dansende ind i studiet. Men så gik det galt. Peter, som havde læst op så mange gange før, mistede pludselig vejret.

– Jeg hyperventilerede. Klappen gik ned, og jeg måtte afbryde udsendelsen. Jeg var fuldstændig rystet, på besvimelsens rand, og da jeg kom hjem til min lille lejlighed, græd jeg som pisket.

Nåede aldrig at tale med sin far om hændelsen

I dag har han sine metoder til at finde roen og vejrtrækningen igen, men det generer ham stadig, at han aldrig fik talt med sin far om hændelsen. Det nåede han aldrig.

Peters far begik nemlig selvmord for 17 år siden.

– Hvis der er noget, jeg vil fortryde til min dødsdag, er det, at vi aldrig fik talt om det. Hvor ville det have været sundt for os, siger Peter, som stadig fører lange samtaler med sin far, når han går med hunden. Godt nok er det Peter selv, der skal spille begge roller. Men inderst inde er han ikke i tvivl om, hvad hans far ville have sagt, hvis han havde hørt om sin søns usikkerhed. Peter kan nærmest høre ham sige det: – Jamen basse, sådan skal du da ikke tænke. Jeg elsker dig, uanset hvilke fejl du måtte have.