Vil du passe din gamle mor?

I Danmark diskuterer vi lige nu, hvor meget vi skal passe vore gamle forældre – og hvis vi selv er forældre med en gammel dåbsattest, frygter vi måske at falde de unge til last. I Danmark får alle en folkepension, og selv om der ofte ikke bliver mange penge til overs, er der mulighed for at komme på plejehjem eller få en beskyttet bolig, så vi stadig kan beholde – forhåbentlig - vores værdighed..

I vores nærmeste naboland, Tyskland, er reglerne ikke helt de samme. Hvis far eller mor skal på plejehjem, skal regningen som hovedregel betales af dem selv, via en ekstra privat plejeforsikring. Hvis pengene ikke rækker, så forsøger Socialforvaltningen at få pengene hos forældrenes børn, fordi man faktisk er forpligtet til at forsørge sine forældre, hvis de ikke længere kan klare sig selv. Måske er det en af grundene til, at mange ældre fortsat bor sammen med deres voksne børn i Tyskland, også selv om det ikke altid er lykken. Her fortæller Monika fra Bayern, hvordan hun har det med sin mor, der er flyttet hjem til hende:

Læs også om en anden slags Bedste

- Min mor er fyldt 85, og indtil sidste år gik det egentlig fint. Hun boede i sin egen lejlighed, men efter et fald brækkede hun hoften. Da hun kom hjem fra sygehuset, havde hun forandret sig. Fysisk havde hun brug for hjælp, men hun var også blevet en forvirret gammel dame, der ikke længere kunne bo alene. Vi blev enige om, at hun skulle flytte hjem til mig – jeg er selv 60 år og var netop gået på pension, så jeg havde jo tiden til det, mente jeg.

Jeg har to brødre, der bor langt væk, og de har jo aldrig været så tætte med min mor, som jeg, som den eneste datter altid har været, men alligevel har det været sværere, end jeg havde forestillet mig. Jeg vil gerne påtage mig opgaven, men jeg må indrømme, at jeg somme tider mister fatningen. Efter en nat hvor jeg har været oppe fire gange, fordi min mor ikke kan falde i søvn, så er jeg træt og sårbar, og pludselig husker jeg alt for godt alle de skænderier, vi også har haft gennem tiden. Derfor er der dage, hvor jeg råber ad min mor, og selv om jeg bliver ked af det og skammer mig, så er det sådan, vores hverdage også er. Det værste er, at jeg ikke kan fortælle nogen om det – det er jo et tabu, at jeg ikke er den gode og søde datter, jeg så gerne vil være, siger Monika.

Læs om farmor og børnebørnene