Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
Af Kirsten Aarslev, journalist og akupunktør
En hel del mavebøvl kræver hverken undersøgelse eller behandling, men dårlig fordøjelse er et stort problem for mange. Hver femte dansker får diagnosen irritabel tyktarm, men der kan være meget andet i vejen. Her kigger vi på fordøjelsesfælder og giver gode tips til at fremme en god fordøjelse.
Fælde nummer 1
Fælde nummer et er at tro, at man har en god fordøjelse, fordi man kommer på toilet en gang i døgnet.
Forskning fra Hillerød Hospital viser, at irritabel tyktarm kan skyldes en skjult forstoppelse.
Forskerne bag den nye opdagelse lod patienter med irritabel tyktarm synke små plastikringe. Ringenes passage gennem tarmsystemet blev fulgt via røntgenbilleder, så lægerne kunne beregne passagetiden igennem tyktarmen og samtidig bestemme mængden af afføring.
Undersøgelsen viste, at mange patienter med en normal tarmproces, hvor afføringen burde havde passeret let igennem systemet, alligevel havde en ophobning i tyktarmen.
Mange af patienterne blev overraskede over beskeden om skjult forstoppelse. De havde ingen anelse om ophobningen, fordi de gik på toilettet hver dag.
Fælde nummer 2
Fælde nummer to er, at man tror, man får fibre nok.
Man skal have ca. 25-30 gram kostfibre pr. dag. Det lyder ikke af alverden, men man skal spise ret fornuftigt for at blive dækket ind.
Det mest kostfiberrige, vi har, er hvedeklid. Det indeholder 40 gram kostfibre pr. 100 gram. I havregryn er der 10 gram kostfibre pr. 100 gram gryn, så havregryn eller -grød som morgenmad er en god start.
Tørret frugt og nødder har et højt indhold, så mysli er også godt. Bønner, linser og ærter indeholder en del kostfibre, seks-otte gram pr. 100 gram, grønsager op til to gram pr. 100 gram.
Der findes ikke kostfibre i kød, fisk, mælkeprodukter, æg, sukker, olier og fedtstoffer.
Der skal med andre ord tygges meget, hvis man vil undgå fiberfælden. Supplement kan være relevant, og i den forbindelse er "Husk" et effektivt og velkendt fiberprodukt.
Fælde nummer 3
Fælde nummer tre er vejens standard. Fordøjelsesvejen består af slimhinder, bindemiddel og mikroflora. Med svage eller tørre slimhinder, mangel på bindemiddel eller mangel på mikroflora bliver der også let dømt dårlig fordøjelse.
Tørre slimhinder driller ikke kun øjne, hals og sexliv. De driller også fordøjelsen. A-vitamin, betakaroten, det sunde cellefedt fra fiske- og planteolier - fedtsyrerne EPA, DHA og GLA - eller helsemidler med havtorn styrker slimhinderne. LongoVital ligeså. Aloe vera og Silicol gavner også slimhinderne.
Bindemidlet mellem slimhinder og mikroflora dannes via B-vitaminer. For lidt fuldkorn, for meget stress og for meget sukker kan give B-vitaminmangel, og da B-vitamin er et vitamin, der hurtigt forsvinder, er tilskud i ny og næ en god idé - og et must, når der er belastninger.
Mikroflora dannes hovedsageligt via mælkesyrebakterier. Surmælksprodukter er fint - men ellers hedder løsningen tilskud fra probiotika, valle eller inulin (ikke det samme som insulin).
Så langt så godt. Nu er der et godt grundlag. Hvis det stadig er galt, skal vi lave fejlfinding for feinschmeckere med kinesisk medicin.
Tips til at gøre fordøjelsen til en fornøjelse