Skal fotos af hans kone stå fremme?

Jeg håber, du kan give mig et godt råd.

For to år siden mødte jeg en dejlig mand. Vi er begge midt i 40’erne og er begge fraskilte.

Jeg er skilt for otte år siden og er kommet godt videre efter et barskt brud. Min nye mand er sådan set ikke skilt, for hans hustru gik bort for tre år siden, så han har også været alene et stykke tid.

Vi har forelsket os og har det seneste år boet sammen. Han har to små piger, og jeg har to drenge. Vi er flyttet i fælles hjem, og det fungerer rigtig godt med både børnene og med os, men du kan jo nok forestille dig, at der er et men:

Min mand har billeder af sin tidligere hustru og børnene stående fremme i vores fælles hjem, og der er også billeder af dem sammen som familie.

Det giver anledning til blikke fra mine venner, og det gør egentlig også mig utilpas. Dels er det svært hver dag at blive konfronteret med, at han har elsket et andet menneske så højt, og dels synes jeg, det giver minder om en stor sorg, som på en eller anden måde skygger for vores nye glæde sammen.

Er det mig, der er galt på den og går i for små sko?

Burde jeg kunne rumme, at der er billeder af den afdøde kone? Eller kan jeg bede ham pakke dem ned?

Hvad synes du, Puk?

Det allerførste, jeg kommer til at tænke på, når jeg læser dit brev, er den samtale, din mand skal have med sine piger, når han skal forklare, hvorfor der ikke længere kan stå billeder fremme af deres mor.

Og det er ikke for at underkende dine følelser, for jeg forstår dig egentlig godt, men min første reaktion går altså på børnene.

I den sorgproces, de er igennem, og som nok vil vare resten af deres liv, har deres far vurderet, at det er vigtigt at være åben om tabet og at huske deres mor.

Du skal også tænke på, at deres far nu bor sammen med en anden kvinde. Det skal pigerne omstille sig til, og de er måske bange for, at deres mor bliver glemt.

Jeg synes, det vidner om, at din mand er en omsorgsfuld mand. Kan du se ham i det lys? Kan du forelske dig endnu mere i ham, hvis du ser, at han tackler tabet på den måde?

Og hvad stiller vi så op med dine følelser, for de har også værdi, og du skal have det godt i dit hjem og i dit kærlighedsliv.

Jeg tror, jeg vil opfordre dig til at finde et rum i hjertet, hvor du finder plads til de billeder. De står der ikke, fordi din mand ikke elsker dig, men fordi den afdøde hustru er en del af hans fortælling. Hun følger med.

Du kan nok pakke billederne væk, men sorgen og fortællingen om hende bliver alligevel.

Jeg ved, det er meget at forlange af dig, og hvis du slet ikke kan være i det og overskue de billeder, kan I måske lave en særlig hylde på pigernes værelse, hvor billederne af mor kommer ind.

Grunden til, at jeg beder dig rumme tabet, er, at det hele er så nyt. I er næsten lige flyttet sammen, og selv om det er en ny start for voksne mennesker, så er det en stor omvæltning for børn, og især hvis man for ikke så længe siden har mistet sin mor for altid.

I stedet for at gå og skæve til de billeder, så tag en samtale om dem. Snak med pigerne. Spørg til deres mor.

Så lærer de, at der er plads til hende, og det giver dig mange point i banken i forhold til det liv, I er ved at skabe sammen.

Undskyld, hvis du synes, jeg forlanger meget af dig, og måske kan du simpelthen ikke, men nu har du fået et input, og så må du mærke, hvor du står.