Kære Puk
Kan jeg bede dem blive væk?
Af chefredaktør Anette Kokholm
I disse år er hylderne hos boghandlerne fyldt med krimier. Og ikke bare dét - de fleste af dem er skrevet af kvinder.
SE OGSÅ: Alle Familie Journals konkurrencer og deltag her >>
Således også den roman, vi har med som sommergave i denne uge. Julie Hastrups bøger har været fast ledsager til Familie Journal i de sidste år, og jeg håber, ugens bog vil glæde mange.
Nedsættende betegnelse
I forbindelse med de mange nye krimiers opblomstring er der opstået et begreb, nemlig femi-krimi. Betegnelsen dækker over de bøger, der dels er skrevet af kvinder, dels har en kvindelig hovedperson, dels bliver købt og læst af kvinder.
Behøver jeg at skrive, at betegnelsen femi-krimi er ment nedsættende? Og at det irriterer mig voldsomt, for hvorfor skulle så mange læsere tage fejl af noget litteratur, der giver mening og er godt tidsforbrug for dem?
Selv læser jeg de mange krimier med stor fornøjelse, og ja, indrømmet, jeg slapper utrolig godt af med mord og ulykke. Og så gør det overhovedet ikke noget, at hovedpersonen er en kvinde, hvis liv jeg finder interessant, at forfatteren er en kvinde med en flydende pen og med evnen til at skrue et godt plot sammen og ikke mindst, at bogen er letlæst, og at jeg føler mig godt underholdt undervejs.
Femi-krimi eller ej.
Rigtig god læselyst, også med bladet selvfølgelig!
Venlige hilsner
Meld dig ind i Familie Journals Slankeklub her (link fjernet)
Ris og ros til Anette: redaktionen@familiejournal.dk.
Tilmeld dig Familie Journals nyhedsbrev her
Vil du være Facebook- venner med os på Familie Journal, "Jeg elsker at strikke" og "Jeg elsker kage"