Opskrifter

Hasselnøddetærte med solbærsorbet

Mandag, 8. november 2010af Redaktion
Skøn dessert - der kan laves i god tid

Dej
200 g hvedemel
100 g smør
50 g sukker
1 æggeblomme

Fyld
125 g syltet appelsinskal
100 g hasselnødder
2 æg og 2 æggeblommer
175 g sukker
175 g usaltet smør
Et nip salt

Tilbehør
Solbærsorbet og flødeskum

Smuldr mel og smør med sukker og saml hurtigt dejen med æggeblomme og evt. lidt koldt vand. Lad hvile koldt i 30 min. og rul ud og læg den i en smurt tærteform på ca. 22 cm i diameter. Forbag med alufolie langs kanten ved 200° i 10 min. Drys hakket appelsinskal og hakkede nødder i bunden. Smelt smørret og lad det afkøle. Pisk æg, æggeblommer og sukker luftigt og fold det smeltede smør i. Hæld dette over nøddefyldet og bag tærten i 35-40 min. ved 180°. Serveres lun. Kan laves i god tid, fryses og lunes ved servering.

Madopskrift: Helle Brønnum Carlsen


Find flere opskrifter her...
Nem æbletærte med nødder
Citronkage med mandelknas
Ingefærkage med æblesalat