Rigtige damer spiser højt belagt

Damerne – for pæne damer er de bestemt – holder af højt belagt smørrebrød og et glas vin til, men mest holder de af at spise sammen. Kirsten, Karin, Lise, Ninett, Hanne og Winni er alle voksne damer i 70’erne med en enkelt undtagelse: Årsungen Lise er kun 68. Fælles for dem er, at de er pensionister efter mange år på arbejdsmarkedet. De fleste af dem er også enlige, for mænd er af en eller anden grund ikke lige så livsduelige som kvinder. Børn og børnebørn har de også, men risikoen for at ende med en rugbrødsmad med fjernsynet som eneste selskab hver aften er nu en gang større, når man bor alene. Sådan er det ikke for disse seks damer. De spiser sammen hver torsdag klokken 11.30. Den dag mødes de i Ældre Sagens hus på Vesterbro i København, for de har en stor lidenskab til fælles: De er alle spilledjævle, der simpelthen bare elsker at spille poker, og hvis alderen ikke havde været imod dem, var de alle garanteret arbejde som dealere i Las Vegas. Læs også om Helle der hjælper andre

Lynet slår til

– Da jeg kom derhen sammen med min kæreste for første gang for 12 år siden, var jeg den eneste kvinde på pokerholdet. Jeg fik at vide, at der også var en anden kvinde, Ninett, men hun var på ferie og kom først tilbage en måned efter, og så var der bare mig og alle mændene. Dengang mente de vistnok, at det mest var et spil for mænd. Jeg kendte ikke et øje, men jeg har altid været god til at komme i snak med folk, og så startede vi altså med at spille kort, siger Kirsten.

Vinklub

Samtidig spillede Karin bridge et andet sted i huset, men med hendes egne ord var der ikke meget ved det, for hendes makkere døde af alderdom undervejs, og da det var sket et par gange, syntes Karin, det var for besværligt at finde nye makkere, hun kunne spille sammen med. I stedet meldte hun sig til pokerholdet, og her mødte hun Kirsten – siden har det taget fart med damerne på holdet, nu er det faktisk mændene, der er i undertal. – Vi hygger os med hinanden, og vi er også blevet veninder privat. Det begyndte med pokerspillet, og så fik jeg idéen til at lave en vinklub, siger Kirsten – og så blev det meget hyggeligere. Vi spiller kun for omtrent en 10’er hver torsdag, og den, der vinder, skal så give resten af klubmedlemmerne et glas vin til maden. Desværre kan der kun være seks medlemmer i poker- og vinklubben – for der er nemlig kun seks glas på hver flaske hvidvin, så det er en lille, men eksklusiv klub, er damerne enige om. Det meste af året spiller damerne poker hver torsdag i huset, men om sommeren rykker de hjem til de forskellige klubmedlemmer. Der er blevet holdt mange gode pokerdage i de forskellige damers lejligheder og kolonihaver, og på sådan en god dag er der altid masser af mad på bordet, for damerne kan godt lide at servere lækre retter for hinanden. Ekstra bonus er også, at i kolonihaven behøver man ikke nøjes med ét glas vin pr. kvinde. – Det betyder jo ikke, at vi drikker os i hegnet, som Kirsten bemærker, men en stor dunk vin på tre liter rækker lige til seks kvinder på en lang sommerdag.

Spillefugl

– Det gælder om at få noget ud af livet, inden vi bliver demente, mener Kirsten. – Godt nok kan vi gå rundt og glemme nogle ting en gang imellem, men vi kalder det for demens light. Det er jo så moderne med engelske navne på alting. Det gælder om at hygge sig med hinanden, og det er aldrig for sent at få nye venner, så jeg kan kun råde andre pensionister til at finde nogle gode interesser, finde nogle andre, der vil være med til at dyrke dem, og så spise mad og drikke en masse vin sammen. Det er opskriften på et godt seniorliv, synes jeg, siger Kirsten. Læs også om hvordan Annie fandt sin Jens