Min svigersøn er dominerende og isolerer min datter

Min datters mand vil gerne bestemme alt og ser gerne, at alt er perfekt. De er midt i 30’erne og har to dejlige drenge.

Min svigersøn er en alle tiders far og tager i høj grad sin tørn med det huslige foruden at male, reparere og gøre meget i hus og have – men på en måde, så det er tydeligt, at han gerne vil have andres anerkendelse.

Han stråler, når man roser hans projekter. Men han vil gerne selv bestemme, hvordan alt skal være, og jeg kan mærke, at min datter efterhånden har opgivet at få sin mening igennem.

Desværre vil han også bestemme over hende, og hun har droppet flere veninder, fordi han ikke kan lide dem. Hun spillede tennis i en del år, men det syntes han ikke, hun havde tid.

For nylig foreslog jeg, at jeg ville invitere hende på en mor-datter-tur til London, to nætter, som jeg havde mulighed for at få billigt. Men hun sagde nej uden videre, og da jeg spurgte hvorfor, svarede hun undvigende. Jeg tror simpelthen ikke, hun tør spørge sin mand.

Jeg ved godt, det ikke kommer mig ved, men det skærer mig i hjertet. Jeg synes, hun helt har mistet glimtet i øjet.

Kan eller skal jeg gøre noget?

Jeg synes, det kommer dig ved. Det er din datter, og hun trives måske ikke. Du har lov til at vise omsorg. Og du skal lytte til din intuition, som fortæller, at noget ikke er helt, som det skal være.

Du kender din datter og skal stole på din mavefornemmelse. Jeg vil opfordre dig til at tale med hende. Bemærke, at hun virker lidt trykket, og så må du se, om hun vil tale.

Hvis ikke hun vil, skal du ikke pumpe hende for oplysninger eller presse på. Sig til hende, at du er der, og hvis der er problemer, kan hun komme til dig, og så vil du hjælpe hende.

Begynd ikke at rakke hendes mand ned, så vil hun forsvare ham. Hold samtalen på observationer – manglende liv i øjnene, de forsvundne veninder.

Hun tror nok, at hun går og skjuler de ting, men det er godt for hende at få at vide, at du kan se en forandring.
Hvis hun virkelig er i et forhold, hvor manden holder hende nede, må du væbne dig med tålmodighed, for det kan tage lang tid for kvinder at finde mod til at bryde med sådan en mand.

Det vigtigste er, at hun ved, hvor hun kan gå hen, hvis hun en dag bliver nødt til at gå.
Hold øje med hende, og vil hun ikke vil åbne sig for dig, kan du måske kontakte en af hendes nære veninder og spørge, om hun har samme opfattelse af din datter, som du har.

Jeg synes ikke, det er at blande sig, det er at drage omsorg for dem, man holder af. Du blander dig først, hvis du vil bestemme, om hun skal gå eller blive. Du gør intet forkert ved at fortælle din datter, at du tænker på hende.