Ugens blad: Sommerens bedste is og koldskål!

Mandag, 18. juli 2016
af redaktionen
Med dit Familie Journal i denne uge får du et hæfte, der er fyldt med søde sager til varme sommerdage!
Familie Journal nr. 29/2016

Vil du have abonnement på Familie Journal? Klik her, for at se vores abonnementstilbud >>

Vil du læse Familie Journal på din iPad? Klik her, for at hente bladet >> (link fjernet)

Familie Journal i denne uge

Nu tør jeg igen leve som de andre

I over tre år arbejdede 14-årige Viktor på at komme af med sin angst. Det var først, da han kom i behandling med andre børn, at der for alvor skete fremskridt.

Brigitta slog benene væk under mig

Hun kom ind i hans liv, da han var midt i skilsmisse, hussalg og ny uddannelse. Peter var kun interesseret i at finde en god ven, men det kom til at gå helt anderledes.

Is og koldskål

I denne uge får du et tillæg, der er fyldt med sommerens bedste is og læskende koldskål!

SE OGSÅ: Alle Familie Journals konkurrencer og deltag her >>

Chefredaktøren fortæller...

Anette Kokholm

I denne uge følger der et tillæg med bladet, hvor vi får dejlige opskrifter på is og koldskål.

Og det er egentlig sjovt, for ligesom nogle af mine venner siger, at man efter en god middag da altid kan spise et stykke ost, så er der mange, der har det ligesådan med is. Man kan da altid klemme en is ned!

Som barn elskede jeg is, og jeg husker herlige, varme sommerdage med madkurv på stranden, hvor højdepunktet var en travetur hen til kiosken efter is. Københavnerstang hed min favorit, hvid vanilje og gult citron­overtræk. Min søster var til Filur og min mor til Kæmpe Eskimo.

Senere gik mit varme forhold til den kolde is fløjten, jeg fik simpelthen nok. Som ung pige arbejdede jeg en lang sommer i en meget fin chokoladeforretning. Jeg mødte fra klokken 15 til 21, og ofte havde jeg glemt at smøre en madpakke. Og da vi måtte spise al den softice, vi ville, ja så gik der ikke mange uger, før jeg havde nået grænsen. Jeg har stort set ikke rørt is siden.

Til gengæld har jeg givet min glæde ved koldskål videre til mine børn, så nu er det nok dem, der kan mindes herlige sommeraftner i haven, hvor aftensmaden bestod af netop koldskål og bagerens kammerjunker.

Velbekomme.

Vil du være Facebook- venner med os på Familie Journal, "Jeg elsker at strikke" og "Jeg elsker kage"

Vil du af med de overflødige kilo? På slankeklubben.dk har vi samlet guides, kostplaner og opskrifter til nogle af tidens populæreste kure. (link fjernet)

Ris og ros til bladet: redaktionen@familiejournal.dk.

Abonnement på Familie Journal