Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Læs første del af artiklen om Birgit Lystager her
Birgit Lystagers store popularitet startede med sangen om den glade amagerpige ”Lone i Lårkort”, men det var en anden pige, der førte Birgit Lystager helt ud i alle afkroge af Danmark.
I 1970 havde den kendte engelske sanger/sangskriver ”Mr. Yesterday Man” Chris Andrews kastet sig ud i en blue beat-komposition, han kaldte ”Pretty Belinda”. Den omdøbte Volmer-Sørensen til ”Smilende Susie”, og Birgit fik sin karrieres største hit med sangen, som i dag er en evergreen i genren. Så skulle der naturligvis laves et album, og det var her, Birgit viste sin interesse for Burt Bacharach-stilen og i det hele taget stilarter, hvor hun kunne udfolde den musikalitet og det swing, hun åbenbart har med sig fra fødslen.
I 1972 skete der noget pudsigt med den selvbestaltede censur på Dansktoppen. Birgit indsang en dansksproget udgave af det store gospelhit med Les Humphries Singers ”We’re Going down Jordan”. Thøger Olesen havde skrevet en historie om, at danskerne måske skulle se ud over deres egen næsetip og hjælpe lidt mere der, hvor det kneb.
Efter Dansktopbestyrer Jørn Hjortings mening var sangen, der nu hed ”Vi har langt igen – venner” for politisk, og han tilføjede:
– Hvis der havde været en mere harmløs tekst, ville den da helt sikkert komme med.
Da det var vigtigt for pladeselskaberne dengang at være med på Dansktoppen, blev Birgits single tilbagekaldt fra forretningerne, Thøger blev sat til at skrive en harmløs tekst, selv om han skummede af raseri, fordi han slet ikke kunne se noget politisk i teksten. Det var bare et emne om næstekærlighed. Men han gjorde, som der blev sagt. Birgit indsang den igen. Derpå kom sangen med på Dansktoppen og blev endnu et Lystager-hit.
Da boksen med Birgit Lystagers samlede værker i 2006 blev udsendt, tog man den oprindelige udgave med som en raritet for at gøre samlingen komplet.
Selv om Birgit skar dramatisk ned på sine pladeindspilninger i slutningen af 70’erne, fortsatte hun på nedsat hastighed med at optræde. I 1978 mødte Birgit guitaristen Poul Freiber i forbindelse med en optræden i svensk TV2. Han blev manden i hendes liv, og de indspilninger, koncerter og tv-optrædener, som hun sporadisk optrådte i de efterfølgende år, gjorde hun i samarbejde med Poul.
Således også den eneste deltagelse i Dansk Melodi Grand Prix 1983 med Pouls sang ”Hvor går livet hen”. Sammen lavede de også albummet ”Øjeblikke” med viser og lidt ekko af Birgits yndlings-latinrytme. Siden blev det til et enkelt tv-show i 1989 ”I dur på mols”, måske netop fordi Mols blev parrets tilholdssted.
De bor stadig i Ebeltoft, hvor de gennem mange år har samarbejdet om afspændings- og meditationsmusik, som Birgit har brugt i sit arbejde med afspænding.
Desuden er det efterhånden blevet til en del akvareller og akryl-billeder, som Birgit i årenes løb har solgt fra sit værksted. Midt i den del af tilværelsen blev ”Smilende Susie”-hittet pludselig kult sammen med en del af Tommy Seebachs og Johnny Reimars sange. Hun ville dog ikke tage imod tilbuddet om at tage ud og synge dem, men rygtet om Birgits flotte indspilninger løb kloden rundt, og en dag i 1997 blev Birgit og Poul kontaktet af et japansk selskab, der ville udgive nogle af Lystagers albums. Specielt nummeret ”Christina” var der stor japansk interesse for.
I løbet af ingen tid var der i Japan solgt flere tusinde ekspemplarer af det første album med Birgit og af deres fælles ”Øjeblikke”-album. At der blev sunget på dansk, generede ikke det japanske publikum.
Det var med et smil, at Lystager/Freiber i Ebeltoft modtog japanske yen for den pludselige interesse på den anden side af kloden.
Nu og her er der også droslet ned for afspændingsmusikken, mens arbejdet med kunstneriske aktiviteter som akvarel, glasmaling etc. er accelereret.
Artiklen er udgivet i samarbejde med Ude og Hjemme
Den 14. april hylder Familie Journal dansktoppen for tredje år i træk ved en storslået fest i Jyske Bank Bosen i Herning. Vil du med?
Lyt til Smilende Susie her