Vild med Kirsten Siggaard

Torsdag, 25. januar 2018

af Jørgen de Mylius, foto: AOP

Som ung blev Kirsten Siggaard efter en musikkonkurrence spået en stor musikalsk fremtid – og den må man sige er gået i opfyldelse. Sangerinden har vundet flest gange Dansk Melodi Grand Prix.

Kirsten Siggaard

Musikken ved vi, hun er vild med. Men TV 2’s ”Vild med dans” har hun faktisk også fulgt med igennem 12 sæsoner. Og gennem 33 år har hun fra scenen indimellem været lidt misundelig på sit dansende publikum. Hvorfor var det ikke hende, der svingede rundt på dansegulvet? Selv til sit bryllup stod hun og sang for bryllupsgæsterne det meste af aftenen. Måske lige med undtagelse af brudevalsens tre minutter.

Så da hun fik en henvendelse fra TV 2 om at deltage i 13. sæson, var svaret ja.

At være den ældste pige i konkurrencen med sine 62 år var ikke noget problem – det var smerterne i ryggen, der banede sig vej til det ene ben til gengæld. Kirsten skulle på operationsbordet, fordi ryg og lændehvirvel kørte mod hinanden. Og efter den nødvendige operation spurgte hun med lidt bange anelser kirurgen, om deltagelse i ”Vild med dans” og et træningsprogram i flere uger var en mulighed? – God genoptræning, sagde han med et smil, og så var vejen banet.

For Kirsten var det et drømmescenarie.

– Endelig var det mig på dansegulvet, endda med en professionel partner, flotte kjoler og udsigt til at tabe mig lidt. Kan det være mere win-win? siger Kirsten efter et flot forløb i en stor del af serien, inden konkurrencen sagde farvel til hende og dansepartner Thomas Evers Poulsen.

Helt tilfældigt

Det var et tilfælde, at Kirsten Siggaard fik sin debut i Dansk Melodi Grand Prix i 1983 med sangen ”Og livet går”.

Jeg var vært på og tilrettelægger af Dansk Melodi Grand Prix i den periode, men også med i den jury, der udvalgte de 10 deltagende sange.

I 11. time stod det klart, at en af sangene var blevet sunget ved et offentligt arrangement kort forinden, så vi blev nødt til at diskvalificere den.

Tilfældet ville, at den sang, vi havde som første-reserve, var skrevet af Sir Henry-musikeren Søren Bundgaard – i øvrigt sammen med Ivan Pedersen og Keld Heick. Søren havde i flere år arbejdet sammen med en ung bankassistent ved navn Kirsten Siggaard i grupperne Pussycats og Hokus Pokus, så han foreslog hende som solist og Sir Henry som backing.

En spådom

Den professionelle showverden var ny for Kirsten, men sang og musik havde været en fast partner i hendes liv, selv om hun havde valgt en lidt mere sikker levevej som bankuddannet.

Som bare 6-årig sang hun i en tv-udsendelse med Jørgen Clevin, da den blev sendt fra Slagelse, som var hendes storby i barndomshjemmet i Kirke Stillinge. Hun havde sang og musik som tilvalg på hf, sang i kirkekor, fik en musiklærer til at sende bånd ind til Ekstra Bladets pladechance, hvor hun kom med i Slagelse-udgaven og fik flotte anmeldelser og en spådom om en fremtid ved musikken.

Da var Kirsten 18 år, men der kom til at gå endnu 10 år, før hun for alvor fik sit gennembrud.

Læs også: Disse kunstnere kan du opleve til Dansktop Prisen 2018

Kan du synge?

I mellemtiden reflekterede Kirsten på en annonce ”Kan du synge?”. Fik fat på en mor, der meddelte, at hendes søn ikke var kommet fra skole endnu – det var dog heldigvis gymnasiet. Og på den måde kom Kirsten i kontakt med Søren Bundgaard, blev sangerinde i hans gruppe Hokus Pokus og begyndte at tjene lidt håndører ved at indsynge kopiversioner af tidens hits på kassettebånd til tankstationerne.

Vejen til den tilfældige medvirken i Dansk Melodi Grand Prix i 1983 havde været lang, men selv om det kun blev til en syvende plads, gjorde Kirsten indtryk.

Da vi i grand prix-juryen året efter hørte Søren Bundgaard og Keld Heicks ”Det’ Lige Det”, lød det som en ørehænger af de helt store, uanset om den vandt grandprixet eller ej. Og den både vandt og blev et af årets store hits.

Omgivelserne i Dansk Melodi Grand Prix 1984 var den udvidede udgave af successerien ”Eldorado”. Udsendelsen var efterhånden blevet så dyr at lave, at TV’s UHA-afdeling kun havde råd til årets danske finale, hvis kulisserne fra nytårsversionen af ”Eldorado” blev genbrugt.

Ørehænger i poolen

Søren Bundgaard var stoppet i Sir Henry, så han og Kirsten besluttede at stille op som duo og spurgte som de første, om de måtte bruge den store Eldorado-swimmingpool som en rekvisit.

Det fik de lov til, og i dag er det noget af det, seerne bedst husker den danske finale for.

Efter sejren blev Kirsten og Søren det efterfølgende års mest efterspurgte par til byfester, halballer, festivaller. Triumfen ville ingen ende tage, og året efter blev de det første navn, der vandt den danske finale to år i træk – denne gang med ”Sku’ du spør’ fra no’en”.

I 1988 vandt samme team igen. Denne gang med ”Ka’ du se hva’ jeg sa’”, og Søren og Kirsten skrev sig dermed ind i den danske grandprix-historie og blev nr. 3 i en mindeværdig Eurovisionsfinale med unge Celine Dion som vinder.

Omtale af privatlivet

Netop den finale gav en intens omtale af Kirstens privatliv. Hun ville være i ottende måned i maj, når det internationale show løb af stablen. Men dag- og ugebladenes mange fotos med en træt og halvt opgivende Kirsten var udelukkende til ære for de journalister, der gerne ville sprede lidt tvivl om, hvorvidt hun fødte på scenen eller i det mindste kunne klare mosten. Det kunne Kirsten. Og tre uger efter hjemkomsten fødte hun sin anden søn Mads.

Kirsten var blevet en del af de professionelle giganter i dansk underholdning. Tilbud om revy, musicals, turnéer i udlandet begyndte at strømme ind. Og som om det ikke var nok, optræder hun også som den ene trediedel af Swing Sisters med Liselotte Norup og Kirsten Vaupel.

Nedture og opture har kun været krusninger på en af de store karrierer i dansk populærmusik.

Læs også: Slægtsforskning i Kirsten Siggaards familie