Velkommen i hønsebyen

Sommerferien kan være et puslespil for mange forældre, men for Michael Mønsters mor lå hendes søns ferieplaner rimeligt fast, da Michael var dreng. – Jeg blev som knægt sendt med toget fra Danmark ned til min far, der boede i Holland, fortæller den 46-årige hønse-ekspert, der dengang ikke havde nogen anelse om, hvor meget turene til hans far skulle komme til at præge hans senere fremtid.

– Min far boede på landet sammen med en hollandsk kvinde, og de havde blandt andet et stort hønsehus. Jeg snuppede hver dag æggekurven og hentede æg hos hønsene, og oplevelsen frydede og inspirerede mig så meget, at jeg allerede dengang tænkte, at jeg også ville have høns, når jeg blev voksen.

Da Michael senere i livet fik sit første hus, tøvede han ikke med at gøre alvor af sit barndomsønske.

– Jeg byggede legehuset om til hønsehus, og så hentede jeg kyllinger hos min far i Holland, som han havde fået udruget. På den måde var det, som om jeg havde lidt af ham med mig hjem.

Efter at have arbejdet i Frederikssund og omegn som fotograf i 20 år blev Michael træt af at sidde foran computeren.

– Min ekskone og jeg købte for cirka otte år siden denne gamle feriekoloni, som hedder Egeborg og ligger mellem Roskilde og Frederikssund. Vi ville tættere på naturen og åbnede en bed & breakfast.

Michael skulle naturligvis også have høns på sit landsted i Skibby.

Læs også om: John Bårses hjemmebyggede fuglehuse

Fuld startpakke

– Vores overnattende gæster skulle jo have blødkogte æg til morgenmad, og jeg fandt et rugeri, som solgte høns. Desværre kunne man kun købe 100 ad gangen, og jeg skulle blot bruge 30. Men jeg købte 100 og satte de 70 til salg i Den Blå Avis.

Interessen for at købe Michaels overskydende høns var overvældende.

– Der kom rigtig mange henvendelser, og de fleste ville blot købe tre-fire høns. Så da alle var solgt, besluttede jeg, at jeg – når jeg var helt færdig med at bygge vores bed & breakfast – simpelthen ville begynde at sælge høns.

Michael opdagede, at folk generelt var meget interesseret i oplysninger om, hvordan de skulle lave et hønsehus til deres nyindkøbte høns.

– Så var det jo, at jeg fik idéen med at lave en regulær startpakke. Jeg tænkte, at det måtte være dejligt nemt, hvis folk kunne komme ét sted og få det hele med. Og så begyndte jeg at bygge hønsehuse!

Skønt Michael allerede havde stor succes med salg af høns, gik salget nærmest helt amok, da det nye tilbud kom på banen.

– Især fordi folk kunne gå her og se de forskellige modeller og lade sig inspirere til at vælge.

Laver selv alt

For fire år siden var idéen med at lave en decideret ”hønseby” født.

– I begyndelsen byggede jeg dem af gamle paller. Husene kom til at ligne rigtige villaer med små vinduer, døre og altankasser, og nogle af dem fik solfangere på taget, så lyset om aftenen tænder rundtomkring i byen. Vi har sågar en hønse-mølle med en grillmotor, så den kan stå og køre rundt.

I mellemtiden var Michael blevet skilt og måtte køre både hønsehus-byggeriet og bed & breakfast videre næsten alene. Kun hans søn Buster, som i dag er 15 år, hjalp lidt til.

– Jeg havde rasende travlt, og det har jeg sådan set stadig. Min filosofi går ud på, at jeg selv vil have fingrene i det hele. Alle – både de, der køber høns og hønsehuse, og de, der benytter mit bed & breakfast – skal kunne møde mig direkte og tale med mig om tingene.

Plads til hygge

Heldigvis for Michael mødte han sidste år sin nuværende kæreste, Rikke på 46 år.

– Det var et rent lykketræf! Vi mødtes, og efter to måneder flyttede hun ind. Hun er en suveræn støtte og har kastet sig totalt ind i kampen.

Rikke, der også er fraskilt og har to store teenagebørn, vidste ikke rigtig, hvad hun gik ind til.

– Jeg kom fra Frederikssund og arbejdede som sosu-hjælper, hvilket jeg stadig gør, men jeg anede intet om hverken høns eller bed & breakfast.

I fritiden deltager Rikke alligevel ivrigt i hele bedriften.

– Jeg bygger dog ikke. Det overlader jeg til Michael og Buster, som er blevet rigtig dygtig, men jeg maler og er med til at hente høns og korn og den slags. Og i weekenden, hvor vi holder tre timer åbent både lørdag og søndag, står der masser af folk med flyttekasser, der skal hente høns, og de har mange spørgsmål, så jeg gør mit bedste for at svare eller henviser til Michael, hvis det er nødvendigt.

Travlheden går dog på ingen måde ud over kærligheden.

– Selv om Michael arbejder 24/7, er han rigtig god til at tage en pause fra det hele. I går var min datter her, og da lavede vi mørbrad, som vi pakkede ned og tog med ned på Skuldelev Havn og spiste der. Det var simpelthen så hyggeligt. Vi kan også finde på at lave snobrød i hønsebyen en aften og så bare sidde og kigge ind i gløderne og hygge os.

Lever af min drøm

Michael sælger godt 100 hønsehuse om året.

– Og rigtig mange høns! De høns, vi henter hos leverandøren hver uge, er almindelige æglæggere og bor i en stor bygning for sig selv oppe bagerst i Hønsebyen. Men alle de høns, der går i Hønsebyen, er udstillings- og avlsdyr. Dem har jeg brugt lang tid på at få samlet, og nogle af dem er rigtig sjældne. Så går jeg og tager rugeæg, som folk kan købe, hvis de har en skrukhøne, eller de kan købe kyllinger, som jeg har ruget ud i rugemaskinen.

Og der er masser af nye idéer klar i Hønsebyen.

– Rikke og jeg har talt om at bygge et hønse-plejehjem og et hønse-sygehus til de høns, der lige skal komme sig efter at være blevet hakket eller lignende.

Michaels øjne stråler, når han taler om sine fjerede venner.

– Jeg elsker høns! Men jeg elsker også udfordringerne. Tænk engang, at jeg nu kan leve af den drøm og det ønske, jeg havde som lille dreng, når jeg hentede æg hos min far i Holland! Det kan da ikke være bedre!