Søstre forkæler med is

– Vil du have en serviet? Eller har du én med til at kysse isen væk?

Søstrene Charlotte og Marianne Korsholm elsker at stikke en sjov bemærkning ud, når der står kunder i deres butik med softice på næsen eller et fikst lille is-overskæg. For med i prisen for isen hører også et smil og en unik oplevelse. Eller som storesøster siger:

– Is skal serveres med kærlighed.

Læs også: Hjemmelavet is med melon og banan

Is på havnen i Nibe

Charlotte ved, hvad hun taler om, for der står både sukkergris og psykoterapeut på hendes cv. De sidste fire år har hun været ismutter i Nibe i sommermånederne og psykoterapeut om vinteren. Med andre ord har hun nurset om folks sjæle helårligt, men med forskellige behandlingsmetoder.

”Er det nu, vi rykker?”, sms'ede Ismutter så til lillesøster sidste efterår, og efter to dages – for Charlotte nervepirrende – radiotavshed svarede Marianne med en lige så kortfattet sms: "Yes, jeg er klar!"

For de ikke indviede gik spørgsmålet på, om Marianne var klar til at gå med ind i forretningen og åbne endnu et ishus. Og det var Marianne, da hun lige havde vendt skråen. Hun gav afkald på sin lange titel som "supply chain manager" i en marmeladevirksomhed for at forvandle sig til Søsterguf.

Ishuset i lystbådehavnen i Nibe og det nye, der åbnede i Slotsgade i Aalborg i foråret, hedder begge to Guf & Kugler, og Marianne skulle selvfølgelig have et navn, der matchede Ismutters. Selve butiksnavnet kom til Charlotte efter indtagelse af et par flasker bordeaux, og hvis du nu sidder og fniser lidt ved det navn, skal du bare vide, at søstrene fniser endnu mere. Deres tankegang er ikke spor ren, men de hævder, at de har søde og dydige kunder, der slet ikke skænker det dobbelttydige navn en tanke.

– Men vi har altså også nogen, der næsten ikke kan få en bestilling på vores topsællert, Nibegufferen, over deres læber, griner 51-årige Charlotte.

Prøv noget nyt: Timian-is

200 meter kø efter is

Hun er glad, stolt og taknemmelig over, at hun har fået sin 3¾ år yngre søster med ind i det, der efterhånden har udviklet sig til en familiebiks, for mændene i deres liv (= fem sønner, to ægtemænd og én far) hjælper også til på alle leder og kanter.

– Jeg startede med at sælge Carte d’Or-is fra seks kvadratmeter på havnen i Nibe. Jeg er oprindelig uddannet lærer, og da jeg blev selvstændig psykoterapeut, kom mange af mine klienter og samarbejdspartnere fra skoleverdenen. De holdt jo sommerferie, så der var plads til, at jeg kunne lave det ishus, som jeg i mange år havde syntes manglede. Og så har jeg en skøn mand, der ved, hvornår han skal kapitulere, smiler Charlotte.

Hun er lidt af en gøgler, der ikke er bange for at dele ud af sig selv, hun har gode gener som entreprenør, og så elsker hun at jonglere med sproget.

Hun brugte hele talentpakken, da hun startede ishuset i Nibe, og fra starten blev kunderne spurgt om alt muligt, fra hvordan logoet skulle se ud over hvad isene skulle hedde til hvilke iscitater der skulle hænge på væggen.

– På den måde fik jeg mange ambassadører i Nibe, som følte – og som også reelt havde – et medejerskab, siger Charlotte, der efterhånden oplevede køer på 200 meter foran det tidligere havnekontor. Det gav penge i kassen, og det gav så igen mulighed for at opgradere kvaliteten på kugleisen i vaflerne.

Se søstrenes egen festlige video: Vi skal gå hånd i hånd

Isforkælere og isnydere

– Jeg opdagede hurtigt, at det internationale ord for noget, der smager godt, er ”uhmm”, og det er det hele værd, når isnyderne lukker øjnene og uhmmmmer, siger Charlotte, der kun i en enkelt fortalelse kalder køberne for kunder – i hendes og Søstergufs verden hedder de ”isnydere”, og de selv og deres 22 ansatte er ”isforkælere”.

Selv om køen i Nibe og nu i Aalborg er alenlang, er der ét ord, der er strengt forbudt at bruge, når man er isforkæler, og det er ”Næste!!”

– Isnyderne må aldrig føle sig som et nummer. De har stået i kø længe, og de har alle fortjent nærvær og god betjening, når det bliver deres tur, siger Marianne. Så her er det, at de to søstre og deres isforkælere, hvoraf langt de fleste er over 18 år, ansporer hinanden til at finde på hyggelige, søde, sjove og frække bemærkninger, som giver guffornemmelser langt ned i køen.

Isnyderne bliver meget ofte forkælet med smagsprøver på én eller flere af de 24 smagsvarianter, som de måske endnu ikke har stiftet bekendtskab med.

– Vi nyder at give lidt ekstra. Det kan lyde lidt floskelagtigt, for selvfølgelig er det her en forretning, og vi kigger både på bundlinje og indkøbspriser, og vi gør det ikke for vores blå øjnes skyld. Men nydelsen ved at give is og måske noget af sig selv til et andet menneske, og så modtage responsen – det vokser jeg helt vildt af. Jeg har arbejdet med logistik, indkøb og kundeservice i mange år og har været i interaktion med mange leverandører og aktører, men det har meget tit været på telefon og mail. Her i ishuset er det lige nu og her, vi er to, der står over for hinanden, og det ender altid i en symbiose af ”åh, hvor er det bare lækkert”, siger Marianne og ser høj og henført ud.

Læs også: Søstre med hjertefejl: Vi er gode til at hjælpe hinanden

Skrækscenarier

Hun og Charlotte har altid været tæt knyttet. Deres forældre blev skilt, da de var teenagere, og de har et godt og nært forhold til deres revisorfar, som hjælper med alt det der onde som moms og dækningsbidrag.

– Vi har klaret mange ting sammen, og det gør også, at vi ikke er det mindste bange for, at vi skal gå skævt af hinanden i forretningen. Vi har begge to megastore pyt-knapper, og i vores uddannelser har vi lært om den svære samtale. Papirmæssigt har vi også taget højde for alle mulige skrækscenarier fra uvenskab til at en af mændene løber fra os. For ingen af os vil risikere at miste den anden, siger Marianne.

– For Charlotte er ikke bare min søster, hun er også veninde og livspartner. Ja, det må du ikke skrive, men hun er faktisk lige så vigtig som min mand og mine børn...

– Og det er Marianne også for mig. Og det skal nu heller ikke skrive, griner Charlotte.

– Jeg har altid set op til Charlotte, for hun er den mest modige af os. Det var nok også derfor, jeg skulle bruge fire år på at tage mig sammen til at springe på vognen, joker Marianne.

– Ja, du ventede bare på, at det blev en succes, driller Charlotte.