Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
– Jeg udgav et album i foråret, som jeg selv har finansieret og har et label i Sverige. Nu arbejder jeg på mit næste album, og jeg skal til at finde ud af, hvad det skal være. I juli var jeg på højskole, hvor jeg tog et skuespilkursus. Efter det tog jeg videre til London for at skrive nogle sange med en producer, jeg arbejder med derovre. Og så skal jeg være med i ”Vild med dans”, hvilket jeg er blevet spurgt om at deltage i en del gange. Indtil nu har det været en blanding af, at jeg ikke har haft modet til det, og jeg har heller ikke kunnet presse det ind, men nu kan jeg, og det bliver fedt at lære at danse. Det kan jeg nemlig ikke, eller jeg har ikke rigtig brugt tid på det.
Læs også: Keld og Hilda: Vi er gode til at skændes
– Det var vildt sjovt at møde alle de her kolleger, man har, andre musikere, og jeg mødte også flere af mine gamle sanglærere og folk, jeg kender fra konservatoriet. Min bedste veninde, der også synger, skulle også være med. Vi plejer at fortælle hinanden alt, men den var lige smuttet. Ofte, når man arbejder i studie og skriver, er jeg bare mig selv. Derfor var det rart at stå op hver dag og have nogle kolleger. Det var virkelig fedt at møde alle de mennesker – både dem, jeg kendte i forvejen, og alle dem, jeg ikke kendte. Og så at høre de forskellige deltagere synge, for det er virkelig en blandet gruppe mennesker, der stiller op i konkurrencen. Det er også anderledes at sidde på den anden side og være dommer.
– Jeg synes, det er rigtig hårdt, når der ikke er ret mange af dommerne, der rejser sig op. Vi er jo 100, og der var nogle gange, hvor der kun var syv eller otte, som rejste sig. Det gør helt ondt indeni. Jeg prøvede altid at rejse mig op, når det var noget, der ramte mig. Men det kan godt være, at jeg en enkelt gang eller to lige er kommet til at rejse mig, fordi jeg kunne fornemme, at der ikke var nogen, som ville rejse sig, og jeg syntes, det var synd.
Se også: Lone Seir Carstensen: Nærvær er indbegrebet af hygge for mig
– Jeg har altid sunget. Jeg har altid været ret aktiv og haft meget energi, så for mig har det været en måde at få afløb for ting på. Ikke fordi jeg siger, at jeg var blevet kriminel, men tit hører man om, at hvis folk ikke får lov til at udnytte det, de brænder for, så brænder de inde med det. Så jeg har altid sunget – nærmest lige siden jeg kunne tale.
– Ud over at synge kan jeg godt lide at høre musik og at være sammen med mine venner og min familie. Og se film. Det er faktisk også grunden til, at jeg har taget filmkurset (på højskolen, red.), for jeg har altid elsket film.
Læs også: Katrine Bille: Husk den barnlige begejstring
– Det er jo nok, at jeg kan få lov til at leve af min hobby, hvilket jeg altid har drømt om. Så jeg føler mig utrolig heldig. Jeg har selvfølgelig også arbejdet målrettet for det og tænkt, at det er det her, jeg skal. Som teenager spillede jeg faktisk i min fritid sammen med en skotsk musiker, så jeg var ikke ude at feste og have det sjovt. Det, musikken, var mit fritidsarbejde hver weekend, og efter at jeg vandt Eurovision, har jeg også arbejdet hårdt.