Sara og Jette indrammer Familie Journals gamle forsider: Vi giver bladene nyt liv på væggen

På stålreolerne langs væggene i kælderen ligger den ene bunke gamle Familie Journal-blade efter den anden. Og de er ikke bare et par uger gamle, men årtier. Hvor mange blade der er helt præcist, ved de ikke, men et gæt lyder på 6.000-7.000.

Jette Holm og Sara Munk er begge 34 år, og ud over at være partnere i livet er de også partnere i virksomheden Re-Art. Det er en bæredygtig og socialbevidst virksomhed, hvor de opkøber gamle udgaver af Familie Journal, primært fra 1930’erne, 40’erne og 50’erne, og indrammer dem i 60’er-inspireret stil, så de får nyt liv på væggene.

– Vi har fundet ud af, at bladene i sig selv gør en forskel for vores kunder. Det her med, at vi har rammet det ind, og det har fået nyt liv. At det ikke bare er et blad, der ligger i gemmerne, som man aldrig får brugt, men at det faktisk bliver hængt op på væggene, forklarer Jette.

Læs også: Lone Seir Carstensen: Nærvær er indbegrebet af hygge for mig

Hjerterum til alle

Re-Art har eksisteret siden august 2016. Sara har en baggrund som psykolog og Jette som fysioterapeut. De arbejder lige nu på at få virksomheden til at vokse sig så stor, at de kan beskæftige psykisk sårbare mennesker her. En gruppe mennesker, de i forvejen har erfaring med at arbejde med.

– Vi drømmer ikke bare om, at Re-Art skal blive en god forretning. Vi har også en klar vision om, at vi skal gøre en forskel for nogle psykisk sårbare mennesker, som har det svært i livet og har brug for at opleve at blive værdsat og føle mening med deres liv igen. Vi drømmer om, at Re-Art kommer til at gøre en forskel for mange mennesker på flere planer, siger Sara.

– Vi har i flere år ledt efter en idé til et produkt, som de kan lave, og som er meningsfuldt for dem. I Re-Art kan de pakke, hente blade, stå i vores bod på markeder, passe de sociale medier og mange andre ting, forklarer Jette.

I arbejdet med de psykisk sårbare mennesker er Familie Journal helt perfekt ifølge Sara og Jette, fordi bladet er så mangfoldigt.

– Vi vil gerne gøre noget for, at vores samfund kan blive bedre til at rumme de mennesker, som er udfordret i livet – der skal være hjerterum til alle. Det kan jeg også mærke, er ånden i Familie Journal, når jeg bladrer i det. Familie Journal fremhæver historier om dem, der har været igennem svære ting, men som også er kommet ud på den anden side. Det er mangfoldigt, og der er håb i det. Det er nok også det, der gør, at Familie Journal og Re-Art er et godt match, forklarer Sara.

Se også: Emmelie de Forest: Jeg har altid haft meget energi

De flotte forsider

Første gang, Jette og Sara stiftede bekendtskab med Familie Journal, var på Vorbasse Marked, hvor de i en bod fandt en gammel indbundet udgave af årgang 1946.

– Det er virkelig en speciel årgang, fordi det er lige efter krigen. Forsiderne er så farverige, fortæller Jette.

– Vi har altid været tiltrukket af kræmmerlivet. Vi synes, det er hyggeligt. Og da vi fandt den gamle årgang og så de flotte forsider, tænkte vi, at dem ville vi da gerne have hængende derhjemme, fortæller Sara og fortsætter:

– Da vi så fik indrammet nogle forsider og hængt dem op, var reaktionen fra venner og familie, at de syntes, det var vildt fedt. Og vi tænkte: Gud, er der også andre, der synes det?

De er begge blevet overraskede over, hvor meget forsiderne betyder for deres kunder.

– Mange af forsiderne har en lethed over sig. En glæde. Når folk køber kunst hos os, siger de ofte: ”Hvorfor skal kunst altid være så kompliceret?” Familie Journals forsider forærer os en historie gennem billederne, siger Jette.

Læs også: Morten Korch-helten blev præst - med barnetroen i behold

En svunden tid

Kunderne fortæller også ofte om deres oplevelser med det gamle blad. Jette finder Familie Journal fra uge 4 i 1963 frem fra en bunke af blade.

– Jeg har taget den her forside med, fordi jeg mødte en mand, som sagde til mig, at han gerne ville finde en forside med en tryllekunstner på. Jeg spurgte ham, hvorfor det betød noget for ham. Det viste sig, at det er hans bedstefar, der er afbilledet. Kunstneren Kurt Ard castede ofte folk i bybilledet, og så havde han spurgt bedstefaren på strøget i København, om han måtte bruge ham som model. Bedstefaren var ikke tryllekunstner, men han skulle agere tryllekunstner. Og så fandt vi forsiden. Han blev bare så glad, fortæller Jette.

Det, deres kunder ofte bliver begejstrede for at finde, er udklip fra bladene, som de kan spejle sig selv i.

– Kunsten bliver personliggjort, fordi de har en relation til det. Vores ældre kunder køber typisk forsider eller reklamer, som de kan huske, eller fordi de har arbejdet for firmaet – det har vi oplevet med tekstilfabrikken Asani. De yngre kunder vil gerne have for eksempel cigaretreklamer, fordi det er lidt skævt og politisk ukorrekt, men også sjovt, forklarer Sara.

Jette og Sara synes begge, at de gamle forsider og reklamer fra Familie Journal er med til at give en fin kontrast til det moderne hjem.

– Man bliver bragt tilbage til en svunden tid, siger Jette. Sara nikker og tilføjer:

– Jeg synes, vi er med til at bevare noget kulturarv.