Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Tina var ikke ret gammel, da hun begyndte at tage tilskadekomne eller efterladte dyre med hjem. Det var fugleunger, der var faldet ud af reden, en solsort med en brækket vinge eller en lille kylling, som ejermanden ville dreje halsen om på. Tinas lille hjerte kunne simpelthen ikke bære, at dyrene skulle overlades til den visse død.
Hendes farmor sagde da også meget rammende: ”Tina er sat på Guds grønne jord for at passe på børn og dyr.”
– Farmors ord passer. Dyr og børn har så utrolig meget til fælles. De er hengivne og taknemlige, men der skal være nogen til at værne om dem, passe på dem og give dem kærlighed, fortæller Tina Hjøllund Nielsen, 43, der driver et privat dyreinternat – Tinas Kæledyr – på en landejendom i Feldborg nær Haderup i Midtjylland. Internatet er anerkendt som forening.
Som barn var Tinas forældre ikke begejstrede for de mange dyr i hjemmet i Sunds, men Tina fik da en undulat, som blev opkaldt efter det menneske, som Tina elskede allerhøjest: farfar.
– Den blev 13 år, og jeg græd som pisket, da den døde, fortæller Tina, der tidligt besluttede, at hun ville arbejde med dyr i sit voksenliv. Interessen steg, da hun fik en hest, som skulle passes og plejes på det sted, hvor den var opstaldet.
Tina er gift med Frans, 42, og de har børnene Michaela, 21, der er flyttet hjemmefra, Patrick, 19, Zean, 16, og Lucas på 14 år.
Tinas drøm var at blive dyrepasser, og den var tæt på at gå i opfyldelse. Hun var godt i gang med uddannelsen, da hun blev syg. Tina fik diagnosen fibromyalgi, og så fik hun allergi over for visse dyr, blandt andet katte, hunde og heste.
– Én ting var, at jeg måtte droppe min uddannelse. Noget helt andet, at lægen sagde, at jeg ikke måtte omgås dyr. Det kunne jeg slet ikke klare. Et liv uden dyr var ikke et rigtigt liv. Dem ville jeg ikke undvære.
Frans tilføjer, at Tina kan være meget stædig. Når hun har taget en beslutning, så holder hun fast.
– Hun havde det meget hårdt, men til sidst tror jeg, at hun blev immun over for dyrehår og lignende, siger Frans, der er holdleder på en fabrik og hjælper alt det, han kan derhjemme.
Tina oprettede sit dyreinternat for nogle år siden og har opflasket alt fra killinger, kaniner, chinchillaer, lam og geder til hunde og opmadet fugle.
Prøv vores quiz: Hvad ved du om vilde dyr?
På landejendommen i Feldborg er der plads ude til de større dyr, som Tina enten henter, fordi ejerne ikke ønsker at have dem længere, fordi de mistrives, eller fordi folk simpelthen har skilt sig af med dem.
– Vi har mange hittedyr, specielt kattekillinger, som folk dumper uden for vores ejendom. Men ellers er her heste, geder, høns og ikke mindst grise.
– Det er i perioder meget populært med kælegrise. Folk har set en sød film i fjernsynet eller biografen med en tam gris, og så skal de selvfølgelig også have én. Men kælegrise er en stor misforståelse. Grise er flokdyr, og de trives med at rode i jorden og halmen med deres tryner og skal ikke vokse op i en lejlighed eller et parcelhus som en hund eller kat.
Læs også: Lene hjælper dyr i krise: Jeg forundres over, hvor meget ondskab der er mod dyr
– En gris bliver hurtigt meget stor, og så går det søde af den. Et andet problem er, at disse grise bliver alt, alt for fede, fordi de får forkert kost. Nogle gange kan de knap se, fordi et fedtlag lukker for øjnene. Det tangerer dyremishandling, og jeg står selvfølgelig parat til at overtage disse ofte frustrerede dyr, så de kan få et rigtigt griseliv.
Alle dyrene har deres egen historie. Enten overtager Tina dem eller også køber hun dem, så de kan få et ordentligt liv.
– De fleste af dyrene er reddet fra den visse død, blandt andet en hest, som var meget dårlig og mager, da vi overtog den. Vi opdagede, at den skulle have føl, men havde svært ved at klare selve fødslen. Julenat 2004 sad vi hos hende, da hun folede med et dødt føl.
Kort efter blev det konstateret, at hun havde en meget stor byld i hjernen. Og den skulle selvfølgelig opereres ud, selv om det ville koste rigtig mange penge. Den operation varede otte timer, men i dag har hesten det godt.
Hvor mange dyr familien har, har de ikke tal på. Men det bliver til nogle hundrede, når man tæller alle med.
Læs også: Cutie og Mummi er besøgsheste: Små heste skaber stor glæde
I stuehuset er der masser af bure med papegøjer, et stort akvarium, et par leguaner, hunde i alle størrelser og ikke mindst adskillige katte. Fuglene og racekattene er dog Tinas private hobby og ikke en del af internatet.
– Men det koster rigtig mange penge til dyr og foder. Og desværre modtager vi som forening ikke ret mange penge. Det er de store foreninger, folk donerer til. Til gengæld doneres der ofte store portioner foder.
– Men der er altid plads til ét dyr mere, siger Tina med et varmt smil. – Så må vi skyde regningerne foran os og undlade at tage på ferie. Men har vi et lille overskud en måned, så bruger vi nogle af pengene på foder til blandt andet hjemløses hunde. Og så køber vi gerne dagligvarer og forærer til familier, der ikke selv har råd. Ingen skal lide nød i Danmark. Hverken dyr eller mennesker, siger Tina.