Danmarks første genbrugsbutik: I dag er genbrug jo nærmest et mantra

Det er med en vis ærefrygt, man går ind ad døren til Danmarks første genbrugsbutik. Den ligger i Gammel Munkegade i Aarhus, som den har gjort det siden 1972.

I dag er der nærmest genbrugsbutikker på hvert gadehjørne i selv de mindste byer, og flere tusinde frivillige gør hver dag en stor indsats for at skaffe penge til gode formål ved at sælge genbrugsvarer. Men det var i denne butik i Aarhus, det hele begyndte.

– Kom indenfor. Jeg har lavet kaffe, siger Ruth Andersen.

Læs også: Der er hårdt brug for hver eneste hånd

Vant til at gå i brugt tøj

Hun er ydmyg og gør ikke selv det store ud af det. Men hun er en pionér, for det var hende, der sammen med sin mand, pastor Herluf Andersen, tog initiativ til den første genbrugsbutik og derefter oprettede ikke færre end 80 over hele landet.

– Vi var børn under krigen og blev konfirmeret lige efter krigen. Dengang var det svært at skaffe en række varer, og vi var vant til at gå i brugt tøj. Så for os var genbrug naturligt, og min mand og jeg havde allerede fra sidst i 60’erne solgt brugt tøj på loppemarkeder for at samle ind til Folkekirkens Nødhjælps indsats i hungersramte Biafra, fortæller Ruth Andersen.

Hun mistede sin mand i 2013, men hun har minderne fra et rigt liv i genbrugsbutikkernes tjeneste. Og hun fortæller gerne om den spændende begyndelse.

Læs også: Helsingør Indkøbsvenner skaber stor glæde

Inspiration fra London

– Det begyndte alt sammen under et studiebesøg i London, hvor vi besøgte en butik, der solgte varer fremstillet i ulande. Inde bagved hang der rækker med brugt tøj på bøjler, og det viste sig at være en genbrugsbutik drevet af Oxfam-bevægelsen, fortæller Ruth.

Oxfam havde siden lige efter krigen samlet ind til udbombede og sultende tyskere, og bevægelsen havde et helt net af genbrugsbutikker. Det inspirerede parret.

– På færgen hjem foreslog min mand, at vi prøvede noget lignende i Danmark. Vi samarbejdede i forvejen med Abbé Pierres klunsere, stiftet af den franske munk, der samlede ind til de fattige under Paris’ broer. Og disse klunsere var helt med på idéen, fortæller Ruth.

Kommunen stillede et lokale til rådighed i Grønnegade, og der blev gjort klar til åbning 1. april 1972. Spændingen var stor: Ville der overhovedet komme nogen?

Læs også: Nu får Lone 36 børn på ferie

Holdning til miljøet

– Det væltede ind. Vi havde lavet et kaffehjørne med en dug over nogle kasser, men vi fik slet ikke tid til at sidde der. Vi havde alt for travlt, fortæller Ruth.

Det første tøj var blevet hentet i Christianskirkens krypt og var egentlig indsamlet til uddeling til sognets fattige. Men de fattige kom ikke og bad om tøj. De ville derimod gerne købe det, da det blev sat til salg i Det permanente loppemarked, som butikken hed. Ordet genbrugsbutik var endnu ikke opfundet.

– Der var kunder, der af økonomiske grunde havde brug for at købe billigt tøj, men der var også dengang unge, der valgte genbrug, fordi de havde en holdning til miljø og ressourcer. De ville ikke smide ting væk, der kan genbruges, siger Ruth.

Efter fire måneder skulle huset rives ned, fordi der skulle bygges plejehjem, og butikken flyttede ind i Gammel Munkegade, hvor den har været siden. Flytningen betød, at samarbejdet med Abbé Pierres klunsere ophørte, for de ville af princip ikke betale husleje.

Læs også: 10 gode spareråd

Amning på trappen

Den første genbrugsbutik var født, og allerede samme år, 1972, greb Kirkens Korshær idéen og åbnede en butik på Frederiks Allé i Aarhus. Det var der plads til, og omsætningen i Gammel Munkegade blev ved med at stige.

– Min mand og jeg talte om, at når det kunne lade sig gøre i Aarhus, kunne det vel også lade sig gøre andre steder. Vi henvendte os til Randers Kommune for at få dem til at hjælpe os med et lokale, og vi indrykkede en annonce i den lokale avis, hvor vi indbød interesserede frivillige til et møde, fortæller Ruth.

Hun husker, hvordan hun sad på trappestenen i Randers og ammede den yngste af de fire børn. Hele familien var med, og det blev til mange ture ud i landet. Først Østjylland, senere længere væk.

– Min mand havde som præst fri om mandagen, så det var typisk der, vi tog afsted. Så sad jeg på passagersædet og holdt øje med ledige butikslokaler, og når vi havde fundet ét med den rette beliggenhed, indbød vi til et møde. Der var altid interesse, og vi fik åbnet den ene butik efter den anden, husker Ruth.

Læs også: Nisser af genbrugsglas

De frivilliges fortjeneste

Det var pionérårene. Mens frivillige passede butikken i Gammel Munkegade, oprettede præsteparret nye butikker. Modellen var den samme: Når der var fundet butik og frivillige, fyldte Ruth og Herluf deres Volvo 210 stationcar fra 1966 med genbrugstøj og andre varer fra Gammel Munkegades overskudslager, så den nye butik havde noget at åbne med.

– Vi brugte meget tid på det, men det var gode år, og det var da lige så godt som at bruge tid på at luge i haven. Men det er jo alle de dejlige menneskers fortjeneste, at det kunne lade sig gøre. De frivillige i de respektive byer, der var klar til at gøre en indsats. Herluf og jeg kunne jo ikke klare det selv, siger Ruth.

En gang om året blev butikkerne besøgt, og Herluf fortalte, hvad pengene det seneste år var blevet brugt til. Nødlidende i mange lande fik gavn af de penge, der kom ind i genbrugsbutikkerne, og det skulle de frivillige orienteres om. Det var vigtigt.

– Efterhånden kom der jo flere organisationer til, der valgte at skaffe penge til deres gode formål ved at starte genbrugsbutikker. Og det er helt fint, for vi har jo fri næring her i landet, siger Ruth.

Læs også: Jul er da noget, man genbruger

Flere mærkevarer

Det glæder hende, at genbrugsbutikker over hele landet skaffer millioner af kroner til gode formål, og som hun siger: Kunderne må jo sætte sig ind i, hvilke formål de helst vil støtte.

– I dag er genbrug nærmest blevet et mantra. Vi har sådan set altid haft alle typer mennesker som kunder, men det er blevet mere moderne at satse på genbrug. Selve genbrugstanken har for alvor slået an, og når man skal flytte i en mindre bolig, eller der har været dødsfald i familien, smider man ikke ud. Man indleverer til genbrug.

- I dag har vi også kunder, der går på jagt efter mærkevarer. Det gik man nok ikke så meget op i de første år. Vi har hos os en særligt stativ med sådanne eftertragtede varer, og det kan være lidt af et kup at finde tøj i et særligt mærke og så konstatere, at det passer, fortæller Ruth.

Nogle har økonomiske grunde til at købe genbrug, andre har som holdning, at vi skal passe på ressourcer og miljø, og at der ikke er grund til at købe nyt. Andre igen elsker jagten: En førsteudgave af en bog. En cd, der ikke kan købes mere. Et eller andet, man slet ikke vidste, man manglede, som Ruth udtrykker det.

Læs også: Vi bagte 35.000 pebernødder

Flere generationer i butikken

Men nu kommer to unge piger ind i butikken som et frisk pust udefra. Det er børnebørnene Vita på 17 år og Liva på 21 år. Vita er gymnasieelev på Aarhus Katedralskole, og Liva er arkitektstuderende. De arbejder her nogle gange om lørdagen sammen med deres mor, Marianne.

– Det er megahyggeligt. Og vi er så stolte af vores mormor, siger de og giver Ruth et knus.

Nu kommer også deres mor, Marianne, og hun er ét stort smil.

– Den her butik betyder så meget for os alle sammen. Vi børn er jo vokset op med den og med hele arbejdet med at starte nye butikker.

Ruth Andersen ser på sin datter og sine børnebørn med et smil. De er tre generationer som frivillige i butikken, hvor også pigernes farmor og farfar giver en hånd med.

”Plant et håb for fremtiden”, står der på en gammel plakat med en lille afrikanerdreng. Det emmer af historie i den snart et halvt århundrede gamle genbrugsbutik, og midt i det hele står pionéren Ruth Andersen. Det vil hun nok ikke kaldes, men det er dét, hun er.