Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
– Jeg tror, du har gjort det, men hvis ikke, så skal du gøre det. Arbejdsrelateret har du følt dig presset, der er sket meget, og du har haft lyst til at slå i bordet og sige fra. Giver det mening?
Susan ser spørgende på mig, jeg nikker bekræftende, og hun fortsætter:
– Du mærkede, at det her er ikke i orden – nu er nok nok! Det er SÅ rigtigt. Sæt foden ned, og sig fra. Der er nogle konfrontationer, og du synes ikke, det er så sjovt. Du kan dog få meget held med det, du vil. Sidst på året eller på den anden side af sommeren kan det godt være, at du vælger at gøre noget andet, og du skal stå fast på det, du mærker.
Jeg er taget til Nyråd på Sjælland for at mødes med Susan Nielsen, 53 år, og Mette Hill Lærkesen, 54 år, i Susans hjem. De er clairvoyante og har sammen skrevet bogen ”Tegn fra den anden side – når afdøde tager kontakt”. Det er den, vi skal tale om, for det er en livsbekræftende bog skrevet på en trist baggrund.
Før vi taler om bogen, stiller de begge kortvarigt ind på mig, så jeg kan få et indtryk af deres clairvoyante evner. Jeg er hverken fordomsfuld eller skeptisk, da jeg har gode erfaringer med clairvoyance, men de to skal da lige prøves af …
Uden at gå i detaljer, så ramte Susan plet. Jeg havde på det tidspunkt både sat foden ned, sagt fra og også haft konfrontationer.
– Jeg får to billeder. Du kommer gennem en tunnel, du har en hård tid. Du føler dig fastlåst, og det er du ikke vant til, for du er energifyldt og er vant til at sige fra og gøre det, du har lyst til. Men det går godt, du kommer gennem det, fortæller Mette.
Hyh, en lettelse at høre, at der er lys for enden af tunnelen, for det billede var også korrekt.
– Har du en datter? spørger Mette.
– To, lyder det prompte fra Susan, før jeg når at reagere, og hun har ret.
Mette så dog kun den ene for sig, og hvad hun sagde i den forbindelse, er for personligt, men også det passede.
– Jeg får, at der kan være noget med en svigersøn, i hvert fald en yngre mand, som har det svært og har nogle udfordringer. Jeg får en meget kærlig energi omkring jer, men at det stadig vil være svært et stykke tid endnu, siger Susan pludselig.
Igen må jeg nikke bekræftende. Vores ene svigersøn skulle opereres og var samtidig i gang med et eksamensprojekt.
Således opmuntret tog vi fat på den bog, de har skrevet.
I 2009 mistede Mette sin søn Christian. Han var kun 17 år, da han blev påkørt af en bil og døde af sine kvæstelser. Christians død var naturligvis et chok og en stor sorg for Mette, men lagde også kimen til den bog, hun og Susan nu har skrevet sammen, for Christian begyndte at sende tegn fra den anden side.
– Det første tegn var en ørn, fortæller Mette.
– Vi bor i Lejre, lidt ude på landet, og den dag, Christian døde, landede en ørn på vores havelåge. Sådan en havde vi aldrig før set i området. Den dag tænkte jeg dog ikke nærmere over det, men da den kom igen hver dag og fløj hen over bilen og fulgte med os, da Christian skulle begraves, så var jeg ikke i tvivl om, at det måtte være et tegn fra ham. Og ørnen kom siden igen på fødselsdage i familien.
Mette har altid troet på, at der er mere mellem himmel og jord og har tidligere beskæftiget sig lidt med det alternative. Oplevelserne med ørnen fik hende til at søge efter litteratur om tegn fra den anden side, men hun fandt ikke noget brugbart, og hun gjorde sig tanker om at skrive en bog i takt med, at hun fik mange flere tegn fra Christian.
Læs også: Blev forældre efter besøg på magisk kirkebænk
De mange tegn fra Christian fortæller hun detaljeret om i bogen. Bl.a. lampen, der tænder af sig selv, da alt andet lys i huset er slukket – en episode, som Christians lillebror, Joakim, også var vidne til.
Vand, der pludselig løber fra bruseren, bank på rørene, mails fra Christians mailkonto – ganske vist med uforståelige tegn – mobiltelefonen der, uden at Mette har rørt ved den, viser et billede af Christian, er blot få af de mange og til tider hårrejsende tegn, som Mette også har fået fra Christian gennem tiden. Og som hun siger:
– Det lyder gak-gak, og jeg har flere gange spurgt mig selv, om det er min fantasi, der løber af med mig, men nej. Jeg tror på, at afdøde kan være der for os for at hjælpe os, det har jeg jo mærket. Men vores afdøde går jo også videre, og Christian er snart på vej.
– Mette er meget rationel, indskyder Susan.
– Hun siger af og til, når hun har fået et tegn: ”Er det noget, jeg finder på?”. Og tidligere, når hun fik et tegn, slog hun det ofte hen, mens vi andre sagde: ”Det er da Christian”.
”Vi andre” er dem, som Mette og Susan tog clairvoyanceuddannelsen sammen med hos Maya Fridan. Hver især havde de to tidligere besøgt Maya Fridan. Mette besøgte hende efter Christians død og Susan efter skilsmissen fra sine to børns far. De mødtes for første gang på uddannelsen, som de begge startede på et år efter Christians død.
På et tidspunkt i uddannelsesforløbet kom det frem, at Mette havde mistet sin søn på tragisk vis, og alle deltagerne var rystede. Senere var Mette og Susan sammen i en øvelse om afdødekontakt. Mens Mette ventede på kontakt til nogen efter at have stillet ind på Susan, fik Susan pludselig kontakt. I bogen skriver hun:
”Det var, som om Christian var bag ved mig. Jeg kunne ikke se ham, men fornemme ham. I mine tanker kom det her budskab pludselig, som var det ham, der sagde det: Sig til hende, at hun altid kan nå mig gennem elefanten. Den elefantfigur, vi købte på vores rejse til Asien.”
Susan syntes, det var en mærkelig besked og undlod at sige noget til Mette. Men det var, som om Christian skubbede til hende og sagde: ”Sig det nu.” Så det gjorde hun, og Mette blev rørt og glad, for den omtalte elefant var købt i Thailand og står nu på Christians grav.
I bogen beskriver Mette også oplevelser med tegn fra Christian i forbindelse med sine forældres død, et af kapitlerne hedder: "Da Christian "hentede" mine forældre”. Hendes mor har nogle oplevelser med ham, før hun dør, og Mette får selv tegn fra både Christian og sin mor, da hun er død.
– Min far døde desværre også, og kort tid efter ringede min mobiltelefon, så jeg gik ud for at tage den på køkkenbordet og fik kuldegysninger, da jeg så, at der på displayet stod: Far ringer, fortæller hun, hvorefter hun leende fortsætter:
– Og han ringede igen for nylig, men hverken første eller anden gang var der nogen i den anden ende.
Nu ler både Mette og Susan højt, og det har de gjort adskillige gange, mens vi har været sammen. For jeg har siddet med deres bog, hvorfra et væld af post-it-noter stikker ud for at minde mig om, hvad vi skal tale om, og vi er kommet vidt omkring alle deres oplevelser, holdninger til det alternative og deres overbevisninger, som de overordnet set har til fælles, dog med nuancer.
Læs også: Puk Elgård har selv haft mystiske oplevelser
F.eks. de åndelige guider, som Susan får meddelelser fra. Hun har to mandlige – en engelsk og en af mellemøstlig herkomst.
– Vi taler jo ikke sammen, det er tankekommunikation, men jeg kan ikke forklare, hvorfor de er mandlige. Guiderne er afdøde, som har mange liv bag sig – jo flere liv, jo klogere bliver man, og når man har nået tilpas mange liv, går man over og er en oplyst. Så jeg tror, vi alle har en eller flere, der følges med os, siger hun.
Hårrejsende oplevelser
– Jeg har ingen guider, jeg får bare fornemmelser og billeder, og når jeg sidder i energien, føles det, som om mit hår rejser sig, og jeg kan mærke det i nakken, siger Mette.
Vi har talt om engle, skytsengle, den røde tråd – her er vi født, og her dør vi – og vi har talt om nærdødsoplevelser og drømme, som også kan byde på tegn fra afdøde. Og vi har talt om fordomme i forhold til alt det, de er overbeviste om og har skrevet om i deres bog.
– Jeg var meget skeptisk med hensyn til, om vi skulle skrive bogen, og den har været længe undervejs, erkender Mette.
– Men bakket op af Susan og med tegn fra Christian om, at den skulle udgives, er jeg nu glad for, at vi gjorde det, og jeg håber, den kan hjælpe andre, som har mistet en eller flere nære.