Susanne fik en julekurv

Der er møde i ”Tosseklubben”, så der er koteletter i fad og masser af grin og snak henover spisebordet i Rødekro. Susanne Boetius er et af klubbens medlemmer, og hun er ikke så tosset endda. Klubben er nemlig en klub for enlige, nogle har børn, andre har ikke. De har fundet sammen, fordi livet er for kort til at sidde alene omkring hvert sit spisebord.

Susanne er enlig mor til fire børn, sygeplejerske i psykiatrien, frivillig besøgsven for indsatte og frivillig til alle mulige indsamlinger. Privat vil hun aldrig få råd til at holde ferie på eksotiske steder, hun sover på en sofa i stuen, og det er et år siden, hun sidst blev klippet hos en frisør. Susanne synes nemlig ikke, at værdierne i hendes liv hænger sammen med alt det, der kan købes for penge.Allerhøjest værdsætter hun samværet med andre mennesker og især med børn.

Læs også: Fortæl os, hvem der har fortjent en julekurv

Indstillet af mor

Fordi hun ganske ofte glemmer at tænke bare lidt på sig selv i hverdagen, har hendes mor, Tove Hansen fra Odder, indstillet hende til at modtage Familie Journals julekurv.

Og julen er på vej hjemme hos Susanne og børnene. Der bliver lavet perleplader med nissemænd, tegnet juletræer og snakket om juleaften, men i år skal de to yngste, Anna og Noa, ikke holde jul med deres mor. De holder jul med deres far, og sådan er det, når nu familielivet ikke er blevet den ''far, mor og børn''-idyl, de fleste mennesker håber på og drømmer om.

Mit drømmejob

– Jeg tror, de fleste piger drømmer om bryllup, den flotte brudekjole og prinsen på den hvide hest, og jeg har måske heller ikke begravet den drøm helt, selv om jeg egentlig mener, at jeg har det bedst alene sammen med mine børn, siger Susanne.

– Jeg var 22 år, da jeg fik tvillingerne for 18 år siden, og efter nogle år voksede børnenes far og jeg simpelthen fra hinanden. Dengang var jeg social- og sundhedsassistent, men fordi jeg altid har arbejdet med psykisk syge og brændte for at kunne gøre en forskel, besluttede jeg mig for at læse videre til sygeplejerske. Efter eksamen tog jeg en et-årig uddannelse oveni, så jeg blev psykiatrisk sygeplejerske. Det var min drømmeuddannelse, og det er stadig mit drømmejob i dag, men i den tid, hvor børnene var små, var det temmelig hårdt at være under uddannelse, må jeg indrømme, siger Susanne.

Drøm om kærlighed

– Men så fik jeg en ny kæreste. Drengene og jeg flyttede sammen med ham, vi fik en lille gård på landet, fordi vores fælles drøm var et liv med dyr og børn. Vi fik Anna og Noa, og det kunne have været en drøm, der gik i opfyldelse. Det var det også i begyndelsen, men så kom skænderierne. Andre kunne se, at jeg forandrede mig, men det kunne jeg ikke selv se. Jeg trivedes ikke, men jeg bed det i mig. Det skulle gå, for hvis jeg sled nok i det, så ville vi nok få det godt sammen. Det var jo bare mig, der var noget galt med, tænkte jeg, husker Susanne.

Men det var det nok ikke alligevel. Man kan ønske sig kærligheden og familielivet så stærkt, at man selv tror på, at det nok skal lykkes. Det gjorde Susanne, indtil den dag, hvor hun forstod, at hendes to store drenge ikke havde det godt. Fra det øjeblik kunne hun ikke mere lade, som om hun ikke så det, og hun flyttede fra gården og drømmen om det perfekte familieliv. I stedet flyttede hun ind i et lille hus i nærheden af Rødekro, alenemor med fire børn. Katten og hunden flyttede med og desværre også en smadret økonomi.

Læs også: Jul året rundt: Tina Jul hadede sit efternavn, men nu fejrer hun jul året rundt

En anden slags familie

– Mine store drenge var 11 år, Anna var knap to år, Noa var otte måneder, og enhver kan regne ud, at man med så små børn ikke bare flytter fra hinanden for sjovs skyld, siger hun og fortsætter:

– De to små ser deres far regelmæssigt, og han bor i nærheden. De kan ikke huske, at vi har boet sammen. Alligevel er de da kommet hjem fra skole med tegninger af mor og far, der holder hinanden i hånden, men sådan er det ikke i denne familie. Vi elsker begge to vores børn, men vi elsker ikke hinanden. Derfor kan vi godt være en familie alligevel. Det er det, jeg viser dem hver eneste dag, og jeg vil også gerne vise dem, at vi skal hjælpe hinanden alle sammen, siger Susanne.

Det er derfor, Susanne og børnene går ud med raslebøsserne, når der skal samles ind til gode formål, og ungerne sender også gladeligt deres brugte tøj og legetøj videre i til andre børn.

Tosseklubben

– Mine børn stiller ikke store krav. For dem handler det mere om nærvær, og at vi har tid til at lave ting sammen. Det er også det liv, jeg selv har ønsket mig. Da jeg blev alene, meldte jeg mig ind i single-netværket her i Sydjylland. Det var ikke for at finde en ny mand, men for at finde nogle nye venner. Det skulle være mænd og kvinder, med og uden børn, men sådan at vi kunne være sammen om lige præcis det, vi havde lyst til, uden at der lå skjulte forventninger om at finde en kæreste i det. På den måde har vi startet "Tosseklubben", hvor vi er fire singler, der spiser sammen en gang om ugen hjemme hos hinanden efter tur. Det er smadder-hyggeligt, og så kan de to mænd i gruppen også være gode rollemodeller for mine børn.

Men netværket i det sydjyske byder også på andre sociale muligheder.

Have søges

– Vi har også grupper, hvor jeg hurtigt kan finde andre, der også har lyst til at gå en tur i skoven en søndag eftermiddag, hvis det er det, jeg gerne vil. Der er et spillenetværk, hvor vi mødes og spiller spil sammen. Jeg har fravalgt at håbe på at finde den eneste ene, men jeg har jo ikke fravalgt indhold i mit liv, siger Susanne.

Det får Susanne også i sit arbejde. Hun arbejder med voksne mennesker, der har forskellige psykiatriske lidelser, i lokalpsykiatrien i Sønderjylland.

I fritiden er hun besøgsven for indsatte i et fængsel, hun er frivillig, når der afholdes ungdomsdiskotek i byen, og hun har været gymnastikinstruktør for børn. Susanne har travlt, men alligevel ligner hun en klippe af ro. Hendes store drenge er nu 18 år og snart på vej videre i deres liv. Susanne er 41, og når hun drømmer om fremtiden, håber hun på engang at kunne få råd til et lille hus og en køkkenhave. Det er det eneste, der mangler i et ellers perfekt liv, synes hun. Kærlighed og venner har hun nemlig masser af.

Kender du en, der fortjener en julekurv?

Familie Journal holder fast i traditionen og uddeler igen i år julekurve. Kender du en, der fortjener lidt ekstra forkælelse i december, så er det nu, du skal kontakte os og fortælle hvorfor.
Vi uddeler i alt syv julekurve, som hver især består af varer fra ALDI til en værdi af 2.000 kroner. De heldige modtagere kan se frem til en masse skønne varer – fra lækre juicer og andre danske og økologiske produkter til chokolade og kaffe.

Læs her, hvordan du kontakter os