Strik: Jakke og cardigan i brændte farver

Tirsdag, 15. december 2020
Opskrift og foto: Cewec
De enkle designs får liv med de sjove farveskiftegarn og de grafiske farvesammensætninger.

Strikkeopskrift: Enkel jakke med farveskift

Størrelse: S (M) L (XL)

Overvidde: 94 (103) 112 (119) cm

Længde: 54 (56) 58 (60) cm

Garn: ”Dolce Mohair” fra Cewec (60% mohair/40% acryl/ 50 gram =150 m)

”Glitter” fra Cewec (85 % viscose, 15 % polyester/ 25 gram = 110 m):

Dolce multi 419: 5 (6) 6 (7) nøgler

Glitter Kobber 8221: 1 nøgle i alle størrelser

Vejledende pinde: Rundpind 5 og 6 – 80 cm. Rundpind 6 – 40 cm, strømpepinde 5

Strikkefasthed: 16 m glatstrik = 10 cm på pinde 6

Prøv også: Strikkeopskrift: Cardigan i sjove striber

Sådan gør du:

Ryg/forstykke: Slå op med rundpind 5 og 1 tråd Dolce og 1 tråd glitter 151 (165) 179 (191) m og strik rib frem og tilbage således (1. p er arb.s vrangside): 1 km ✩ 1 vr, 1 r ✩ gentag fra ✩ til ✩, slut med 1 vr, 1 km. Strik i alt 4 cm rib. Bryd glittertråden og fortsæt kun i Dolce. Skift til pinde 6. Fortsæt i glatstrik indenfor 3 m i hver side som hele tiden strikkes således fra retsiden: 1 km, 1 r, 1 vr, - strik til der resterer 3 m på pinden som strikkes 1 vr, 1 r, 1 km. Strik til arb måler 33 (34) 35 (36) og luk på næste p 1 m af til ærmegab således:

Strik 37 (41) 44 (47) m forstykke, luk 1 m af til ærmegab, strik 75 (81) 89 (95) m ryg, luk 1 m af til ærmegab, strik 37 (41) 44 (47) m forstykke.

Strik hver del færdig for sig.

Prøv også: Strikkeopskrift: Oversize stribet jakke

Ryg: Fortsæt lige op til 2 cm før hel længde. Strik nu rib over de midterste m således: Strik glat de første 21 (23) 26 (28) m, strik ✩1 vr, 1 r✩ over de næste 33 (35) 37 (39) m, slut med 1 vr, strik glat de sidste 21 (23) 26 (28) m. Fortsæt på denne måde de sidste 2 cm til hel længde.

Sidste pind strikkes således: Strik glat frem til ribmaskerne – strik de næste 3 m rib – luk nakkens 27 (29) 31 (33) m, mens der strikkes rib, strik 3 m rib og strik glat pinden ud. Lad skuldermaskerne hvile mens forstykkerne strikkes færdig. Der er i alt 24 (26) 29 (31) skulder masker til rest på hver side, de 3 m mod nakke på hver skulder er i rib.

Forstykke venstre: Fortsæt med glatstrikning, og tag ind til v-udskæring ved at strikke – fra retsiden - til der resterer 5 m, strik 2 dr r sammen, strik de 3 forkantsmasker. Gentag indtagningerne på hver 2. p til der er 24 (26) 29 (31) m på pinden. Ved hel længde sættes m til hvile til skulder.

Forstykke højre: Fortsæt i glat og tag ind til v-udskæring i starten af ret-pinden således: 3 forkantsmasker, 2 r sm, strik glat pinden ud.

Gentag indtagningerne på hver 2. p til der er 24 (26) 29 (31) m på pinden. Ved hel længde, sættes m til hvile til skulder.

OBS – læs hele ærmet igennem inden der strikkes.

Ærmer: Slå 40 (42) 42 (44) m op på strømpepinde 5 og 1 tråd af hver kvalitet. Strik rundt i rib 1 r, 1 vr i alt 3 cm. Bryd glittertråden, og skift til lille rundpind 6. Fortsæt i glatstrik med Dolce og tag på 1. p ud jævnt fordelt til 60 (62) 66 (68) m. Strik til ærmet 15 cm. Start udtagninger. Tag 1 m ud på hver side af omgangens 1. og sidste m. Gentag udtagningerne når ærmet måler 20 cm og ved 25 cm = 66 (68) 72 (74) m. Strik til ærmet måler 43 (43) 42 (42) cm eller ønsket længde.

Luk alle m af. Strik et ærme mere.

Montering: Strik skuldrene sammen. Sy ærmerne i.

Læg arb mellem fugtige stykker og lad det tørre.

Se også: Strikkeopskrift: Lækker cardigan med striber

Strikkeopskrift: Lang cardigan med grafisk farveskift

Størrelse: S (M) L (XL) XXL

Overvidde: 95 (105) 115 (125) 135 cm

Længde målt på ryggen: 76 (78) 80 (82) 84 cm

Garn: ”Tibet” fra Cewec ( 24% yak, 55% merinould, 21% polyamid/25 gram = 190 meter )

”Anisia” fra Cewec (76 % kid mohair, 24 % polyamide/ 25 g = 235 m):

Tibet fv 07 vinrød: 2 (2) 2 (3) 3 nøgler

Tibet fv 27 karamel: 2 (2) 2 (3) 3 nøgler

Tibet fv 01 natur: 2 (2) 2 (3) 3 nøgler

Anisia fv 54 vinrød: 1 (2) 2 (2) 3 nøgler

Anisia fv 28 terrac: 1 (2) 2 (2) 3 nøgler

Anisa fv 22 sand: 1 (2) 2 (2) 3 nøgler

Vejledende pinde: Rundpind 5 og 5½ - 80 cm, rundpind 5 og 5½ - 40 cm strømpepinde 4½

Strikkefasthed: 18 m glatstrik med 1 tråd af hver kvalitet = 10 cm på pinde 5

Prøv også: Strikkeopskrift: Lang cardigan med ballonærmer

Sådan gør du:

Hele arb strikkes med 1 tråd af hver kvalitet. Ryg og forstykke strikkes samtidig frem og tilbage på rundpinden op til ærmegabet.

German Short Rows (tyskervending): Tag næste m løs af med garnet på arb.s forside (mod dig selv), træk garnet om på arb.s bagside, og træk godt til, masken på højre pinde ligner nu en ”dobbeltmaske”. OBS – når masken senere skal strikkes, strikkes denne dobbeltmaske som 1 alm ret maske.

Ryg/forstykke: Slå op med rundpind 5 med de 1 tråd Tibet vinrød/1tråd Anisia vinrød – 201 (217) 235 (253) 271 m og strik 1. pind således – vrangsiden :

1. pind: Strik rib således (1. p er arb.s vrangside) ✩1 r, 1 vr ✩ til der er strikket 57 (60) 65 (69) 74 m (1. forstykke) sæt en mærketråd, strik 87 (97) 105 (115) 123 videre i rib (ryg) sæt en mærketråd, strik videre i rib pinden ud, slut med 1 r.

2. p: Strik rib som maskerne viser (start med 1 vr – og slut med 1 vr)

Strik i alt 5 pinde rib.

Skift til rundpind 5½

6. pind: Retsiden: Fortsæt således: Strik de første 5 m rib (forkant), tag 1 m ud ved at strikke lænken mellem maskerne dr r, strik til 3 m før mærketråden, Strik 2 dr sm, strik 1 r, strik ryggens masker til mærketråd 2 nås, strik 1 r, 2 r sm, strik til der resterer 5 m på pinden, tag 1 m ud som før, strik de sidste 5 m i rib (forkant).

7. pind: Vrangsiden: Strik 5 m rib som maskerne viser (forkant), strik vrang til der resterer 5 m på pinde, strik disse i rib (forkant).

Gentag pind 6 og 7 til arb måler 27 (27) 28 (28) cm. Skift til farve karamel og fortsæt på samme måde til arb måler 47 (46) 45 (44) 43 cm. Strik de 5 m forkant – strik INGEN udtagning, strik glatstrikning frem til sidemærketråden, tag 2 dr sm, 1 r, strik glat over ryggens masker frem til næste sidemærketråd, strik 1 r, 2 r sm, strik til der resterer 5 m på pinden (dvs ingen udtagning), strik de 5 m rib ( forkant).

Strik på denne måde i alt 8 pinde (dvs der strikkes lige op ved begge forkanter, men der tages fortsat ind i begge sider) = (53) 56 (61) 65 (70) m på hvert forstykke – stadig 87 (97) 105 (115) 123 m på ryggen.

Se også: Strikkeopskrift: Jakke i ribmønster

V-udskæring begge side samtidig: Nu startes indtagninger til v-udskæring således: Strik 5 m rib, strik 1 r, tag næste m løs af, strik 1 r, træk den løse m over. Strik frem til 3 m før mærketråden, strik 2 dr r sm, strik 1 r, strik ryggens m til næste mærketråd nås, strik 1 r, strik 2 r sm, strik frem til der resterer 8 m på forstykket, strik 2 r sm, strik 1 r, strik de 5 kantmasker i rib. Vend og strik tilbage som maskerne viser. Fortsæt på denne måde til der er taget ind til v-udskræring i alt 11 (12) 14 (15) 16 gange, og der er 31 (32) 33 (35) 38 m tilbage på pinden.

Skift til beige m og del arb til ærmegab med 31 (32) 33 (35) 38 m til hvert forstykke og og strik således:

Strik 5 m forkant (rib), tag 1 m ud, strik til der resterer 3 m på pinden, strik 2 dr r sm. Strik vrang tilbage (og forkant rib) – Fortsæt med at tage ind og ud på hver 2. pind til arb måler 10 (11) 12 (13) 13 cm med beige.

Højre forstykke: Nu strikkes vendepinde over resten af højre forstykket således:

Strik 1 p ret, strik vrang tilbage til der resterer 5 m. (forkantens masker), vend – (German short rows – se info), strik ret tilbage.

(1. vending)

På næste pind strikkes vrang til der resterer 7 (8) 9 (11) 14 m, vend med German short rows, strik ret tilbage. (2. vending)

Fortsæt med at vende på denne måde, med 3 mindre for hver vending, til der er vendt 9 gange, og der er 3 m tilbage på venstre pind. (3. til 9. vending)

Strik en pind over alle masker (husk at alle masker der ligner dobbeltmasker strikkes alm og kun tæller 1 m), og lad dem derefter til hvile til skulder.

Venstre forstykke: Strik vendepinde som på højre forstykke, blot spejlvendt

Fra retsiden strikkes til der resterer 5 m ( forkantens m), vend og strik vrang tilbage. Nu vendes på samme måde, som på højre forstykke:

2. vending: Der vendes når de resterer 7 (8) 9 (11) 14 m.

3.- 9. vending: Der vendes med med 3 m mindre for hver vending, til der er vendt 9 gange og der resterer 3 m ved ærmesiden . Strik 1 pind over alle m, og lad derefter m hvile til skulder.

Prøv også: Strik: Farverig vinterstrik til hende

Ryg: Fortsæt med beige, yderste m i hver side strikkes ret på alle pinde, og er kantmaske. Strik lige op til arb måler 2 cm før hel længde. Nu strikkes således: fra vrangsiden: Strik 26 (27) 28 (30) 33 m glat, strik rib startende med ✩ 1 r, 1 vr ✩ gentag fra ✩ til ✩ (der sluttes med 1 vr) - til der resterer 26 (27) 28 (30) 33 m på pinden, strik disse i glatstrikning. Fortsæt med glat over skuldrenes masker, og rib over de midterste m til nakke. Strik til arb måler hel længde.

Nu strikkes skuldre sammen OG nakkens masker lukkes af på én gang således: Læg arb ret mod ret. Sæt de hvilende skuldermasker på pinde. Start ved højre skulder.

Med en 3. p strikkes 1 m fra hver pind ret sammen, samtidig med der lukkes til alle maskerne på højre skulder og forkant er strikket sammen, fortsæt med at lukke nakkens masker af, samtidig med de strikkes i rib, fortsæt med at strikke venstre forkant/skulder sammen, samtidig med der lukkes af.

Ærmer: Med beige og lille rundpind 5 samles m op jævnt rundt langs ærmegabet således: Saml 1 m op i hver p, men spring hver 4. p over. Skift til lille rundpind 5½, og reguler maskeantallet på første omgang til: 72 (76) 80 (84) 84 m. Strik rundt i glatstrik til ærmet måler 1,5 cm. Start indtagninger. Strik omgangens 2 første m ret sammen, strik til der resterer 2 m på omgangen, strik 2 dr r sm.

Gentag indtagningerne på hver 4. omg. ialt 18 (19) 20 (21) 21 gange = 36 (38) 40 (42) 42 m. Strik til ærmet måler (32) 32 (31) 31 30 cm. Skift til vinrød og strik til arb måler 40 (40) 39 (39) 38 cm, eller ønsker længde. Skift til strømpepinde 4½ og strik rib rundt ✩1r, 1 vr✩ i alt 8 pinde. Luk af i rib.

Montering: Hæft alle ender. Læg arb mellem fugtige stykker og lad det tørre.

Design og foto: Cewec

Prøv også: Strik: Sweatre til hende