Anne Mette var godt mod, selv om hun beklagede sig over smerter.
– Det skal nok gå. Jeg håber, at jeg snart bliver udskrevet, havde hun optimistisk sagt i telefonen aftenen før til sin mor, inden de havde sagt godnat til hinanden og aftalt at ringe sammen næste dag.
Det nåede de bare aldrig. I stedet var det en læge, der ringede til familien næste formiddag med beskeden om, at de skulle skynde sig at komme ind på Regionshospitalet Hjørring. Lægerne var ikke sikre på, at Anne Mette ville klare den.
– Jeg gik fuldstændig i chok. Hvad snakkede han om? Min Anne Mette? Jeg kunne slet ikke forstå det. Jeg havde jo nærmest lige talt med hende, fortæller Pia Salvesen.
Syv måneder senere åbner hun døren til sit hjem i Nørresundby. På stuegulvet kravler hendes barnebarn Thrud rundt mellem sit legetøj. Smilende og pludrende – og helt uvidende om den barske start, hun har fået på livet.
For Thruds mor var Anne Mette, og hun klarede den ikke. Da Pia og familien nåede ind på sygehuset, var Anne Mette allerede død. 26 år, nygift og nybagt mor.
– Thrud har Anne Mettes næse og smukke, blå øjne. Hun er en lille kopi af sin mor, smiler Pia, inden hun bliver stille. For Thrud havde ikke engang lært at sige mor, før hun mistede hende.
Blot 19 dage fik de sammen, og derfor vil minder om Thruds mor være noget, andre skal fortælle hende, når hun bliver ældre.
– Det er vigtigt for mig, at Thrud får at vide, hvem hendes mor var. At hun elskede Thrud og havde masser af drømme for hende. Anne Mette var kreativ, enorm omsorgsfuld og ønskede sig bare så meget den her kernefamilie. Hun havde jo knap nok født, før hun talte om flere børn, siger Pia og smiler lidt ved tanken.
Med Anne Mette er hun selv mor til seks. Tre yngre søstre, en storesøster og en storebror, der alle sidder tilbage med et savn. En far, Anne Mettes mand, Thor, og to små kusiner ligeledes. Og så selvfølgelig lille Thrud.
For Anne Mette satte spor. Hun var et kærligt familiemenneske, der gjorde en dyd ud af at huske alle mærkedage, fejre dem og lige gøre lidt ekstra for andre. Som da hun arrangerede en fødselsdagsfest for sin lillesøster Lise Lotte, der egentlig ikke havde regnet med noget eller så sent som få dage før sin død havde bestilt pynt til sin bedstefars kommende 90-års fødselsdag.
– Anne Mette havde så mange drømme, nu hvor hun var blevet mor. Vi skulle i svømmehallen med Thrud, vi skulle på ferier sammen, og vi skulle sidde ude i haven her til sommer og se vores børn lege sammen, fortæller Lise Lotte, der er mor til Vanessa på knap to år.
Tre-fire dage efter fødslen måtte Anne Mette retur på sygehuset på grund af underlivsbetændelse, men kunne udskrives nogle dage senere efter en antibiotikakur. Alligevel var hun ikke helt frisk, og en pcr-test afslørede, at hun havde fået corona. Det havde både Anne Mettes mor og Lise Lotte lige været igennem, så ingen var specielt bekymrede.
På det tidspunkt – i slutningen af august 2021 – var coronapandemien under kontrol, mere end halvdelen af befolkningen var færdigvaccineret, og alle restriktioner var ophørte.
Men hvad der havde været en nogenlunde udholdelig omgang corona for Anne Mettes mor og søster, viste sig at være noget andet for Anne Mette. Hun var ikke vaccineret, da det først i slutningen af hendes graviditet blev anbefalet gravide at få vaccina-tionen. Hun fik høj feber, åndenød og begyndte at kaste op, og 2. september blev hun indlagt.
– Jeg var ikke sådan alvorligt bekymret. Hun var jo kun 26 år, og nu fik hun så den hjælp, hun skulle have. Jeg tænkte, at det skal hun nok klare. Hun slog det også selv hen, selv om man jo godt kan høre, at hun har svært ved at trække vejret, siger Pia.
Hun og Lise Lotte har mange lydbeskeder fra Anne Mette. Her kan man høre, at Anne Mette med besværet vejrtrækning selv regner med, at hun snart kommer hjem til Thor og Thrud. Hun savner dem, siger hun.
I de første dage var Thor og Thrud indlagte sammen med Anne Mette, men da hun pludselig fik det værre, blev de sendt hjem, så hun ikke længere skulle bruge sine kræfter på Thrud, men på selv at få det bedre. Det fik hun bare ikke, selv om hendes ilt blev øget. De sidste dage havde hun ikke engang kræfter til selv at gå på toilettet.
8. september klokken 22.45 ringede Anne Mette til sin familie for at sige godnat. Først snakkede hun med sin mand og datter, og til sidst fik hun sin mor i røret.
– Jeg fortalte, at Thrud skulle bades. Anne Mette lød optimis-tisk, selv om hun klagede over ondt i hoften. Jeg sagde til hende, at hun skulle bede sygeplejerskerne om at lejre hende ordentlig til natten. Så sagde vi godnat til hinanden – og det var så det, husker Pia.
For hun blev ikke ringet op, før det var alt for sent. Hun sov, da datterens tilstand blev forværret om natten til 9. september. Omkring klokken halv fire om morgenen blev en sygeplejerske så bekymret, at hun satte sig ind hos Anne Mette og blev der resten af natten, og om morgenen blev det besluttet at flytte Anne Mette til intensivafdelingen.
En time senere kom hun i respirator, men det hjalp ikke, og to timer senere fik hun hjertestop. Læger og sygeplejersker kæmpede i halvanden time for at redde hende, og klokken 11.14 ringede de til familien med beskeden om, at den skulle komme så hurtigt som muligt.
Da Pia nåede ind på afdelingen, vidste hun, før de havde sagt noget, at det var for sent, og helt uvirkeligt gik hun og familien igennem intensivafdelingen med dem for at få det bekræftet.
– Jeg ville ønske, at jeg havde været hos hende og holdt hende i hånden om natten. Hun må have været så bange. Men vi vidste det jo ikke, siger Pia berørt.
Den tanke har fyldt alt i tiden efter, og for nylig fik familien mulighed for at tale med den sygeplejerske, der vågede over Anne Mette den nat. Noget af det sidste, Anne Mette havde sagt, var, at hun elskede sin familie, og at de skulle ringe efter hendes mor.
Ifølge obduktionsrapporten skyldtes Anne Mettes død blodpropper i begge lunger i kombination med betændelsesbetinget påvirkning af lungevævet som følge af covid-19, men formentlig også baseret på blandt andet den nylige fødsel og underlivsbetændelsen.
– Det er så uventet, at det ikke er til at forstå. Samtidig sidder vi her med Thrud. Et lille stykke af Anne Mette. Det er jeg så taknemmelig for – også at Thor har sagt, at vi bare kan hente hende, når vi ringer og siger, at vi savner Thrud. Det betyder alt for os, og vi vil gøre vores for, at hun vokser op og ved, hvem hendes mor var, siger Pia.
Familien laver billedbøger til Thrud, de besøger Anne Mettes gravsted med Thrud, og de opbevarer alle Anne Mettes ting, så Thrud kan få det, når hun bliver ældre. Og så vil de sørge for, at Thrud får nogle af de oplevelser, som Anne Mette ikke selv fik mulighed for at give sin datter. Blandt andet en tur til Disneyland i Paris stod øverst på Anne Mettes to do-liste som mor.
– Vi vil alle sammen passe godt på Thrud. Det ville betyde meget for Anne Mette, men det betyder også meget os. For når vi er sammen med Thrud, føles det lidt som at være sammen med Anne Mette, siger Pia.