Endelig forældre: Jeg var knust og tæt på at opgive

Da Julie Mønster Tougaard Svanholm fra Hobro i maj 2019 påbegyndte reagensglasbehandling og fik udtaget æg til formålet, var hun psykisk helt nede i kulkælderen. Sammen med kæresten Casper havde hun været gennem to års mislykkede bestræbelser på at få barn, og både fertilitetsbehandling med hormoner og insemination var slået fejl.

– Oveni havde det hele vejen igennem været min drøm at kunne overraske familien med nyheden om, at jeg var gravid. Derfor havde jeg ikke indviet min side af familien i vores planer, men det var jeg nu tvunget til. To dage efter ægudtagningen skulle jeg nemlig servere ved en konfirmation og måtte naturligt nok melde afbud. Jeg var knust over at skulle give afkald på min lille surprise, fortæller Julie, 27 år.

Hendes fars velmente reak-tion på afsløringen hylede hende kun endnu mere ud af den.

– Han spurgte, hvorfor jeg ikke havde fortalt det for længst. Og efter en kunstpause tilføjede han: ”Så kunne jeg jo have givet dig en ordentlig krammer!” Jeg reagerede med at begynde at hyle. Og jeg fortsatte med et hyle uden stop de næste to dage.

Første tilbagemelding fra klinikken lød, at hele syv af de 10 brugbare æg var befrugtede.

– Det var et flot resultat, men nogle af æggene gik til. Man nåede at fryse to ned, men derudover var der efter få dage kun det ene tilbage, jeg havde fået placeret i min livmoder. Og da det heller ikke ville sætte sig fast, var det som at få en kæmpe hammer i hovedet. Jeg meldte mig syg fra mit job som butikschef i Imerco, og i de følgende dage græd jeg uafbrudt. Jeg var på grænsen til at opgive enhver tanke om at blive gravid, når nu det aldrig skete, og ingen behandlinger tilsyneladende havde nogen effekt på mig, fortæller Julie.

Samtale og tests

Hun og den ét år ældre Casper blev kærester i 2011, og i begyndelsen af 2017 følte de sig klar til at sætte børn i verden.

– Min mavefornemmelse har altid sagt mig, at det ikke ville blive let for mig at blive gravid, og at jeg ikke skulle vente for længe. Vi var da også de første i vores omgangskreds, der prøvede at få børn, men efter et år var der ingenting sket. I kraft af vores unge alder var vi dog stadig meget optimistiske. Vi installerede diverse apps på vores telefoner og gik i dybden med at beregne præcise tidspunkter for ægløsning, husker Julie.

Først da hun i oktober 2018 skulle undersøges for livmoderhalskræft og af den grund opsøgte sin læge, skete der noget. Her fortalte hun nemlig om sine og Caspers bestræbelser, og lægen henviste dem fluks til fertilitetsbehandling i Aalborg.

– Midt i december var vi til en indledende samtale og blev begge testet, fortæller Julie.

Parret har siden talt om, at det var heldigt for deres forhold og den generelle stemning i det lille hjem, at Caspers sædkvalitet viste sig at være helt i orden.

– Tanken om, at problemet lå hos mig, fyldte meget og gik mig en del på, inden vi fik svar, griner Casper, der er grafisk tekniker.

Julie på sprøjten

Også Julies blodprøve var dog fin. Og nok var hendes ægreserve under normalen for hendes aldersgruppe, men ikke nok til, at det kunne forklare parrets problem, som dermed fik prædikatet ”uforklarlig barnløshed”.

– Nu fulgte en periode, hvor jeg skulle tage diverse hormoner. De skulle sprøjtes ind i kroppen, hvilket ikke var helt fremmed for mig, da jeg har en søster med diabetes. Men Casper måtte føre nålen de første par gange. Og en aften, da han ikke var hjemme, måtte jeg tilkalde en veninde, så hun kunne hjælpe med at håndtere en ordentlig krabat af en kanyle, siger Julie.

Kort efter årsskiftet fik hun den første af tre inseminationer.

– De følgende måneder var hårde. Hormonerne lavede numre med mig, og jeg mærkede alle tegn på graviditet. I de 14 dage, der skulle gå, inden jeg måtte tage en graviditetstest, sørgede jeg omhyggeligt for ikke at drikke kaffe og cola, løfte tunge ting, få pulsen i vejret eller andet, der bagefter kunne føre til selvbebrejdelse. Men i april var de tre forsøg brugt op.

Da det første forsøg med reagensglasmetoden også slog fejl, besluttede parret at holde en lang sommerferie oven på de mange skuffelser.

– På opfordring fra min far valgte jeg dog samtidig at påbegynde et ret intenst forløb med zoneterapi. Behandleren var ansat i min fars firma, og han havde selv haft en positiv oplevelse med hende. Og i løbet af mine mange besøg følte jeg, at der skete noget i min krop. Da jeg fik min sidste behandling, var jeg sikker på, jeg ikke behøvede flere, og at vi snart ville få vores store ønske opfyldt.

Dobbelt glæde

Dagen inden Julie fik sit næste fryseæg lagt op i livmoderen, havde hun en meget sær drøm.

– Den foregik på mit arbejde, og min zoneterapeut var spøjst nok også til stede. Men hovedsagen var, at jeg i drømmen tog en graviditetstest, og at den var positiv, fortæller hun.

Og netop den efterårsdag i 2019, hvor Casper fejrede sin 25-års fødselsdag, fik hun en vigtig opringning og kunne dermed overbringe sin livsledsager nyheden om, at de skulle have barn.

– Det var noget af en fødselsdagsgave at få. Men jeg havde også en overraskelse til hende. Jeg havde nemlig planlagt at fri til hende om aftenen. Og jeg gik på knæ foran hende indsmurt i kanel, remoulade, pomfritsauce og andre lækre ting, mine venner havde overhældt mig med i dagens anledning, husker Casper med et smil.

Hun sagde ja. Og da parret 21. oktober 2021 blev gift – i første omgang hemmeligt – var deres datter Johanne allerede over et år gammel.

Når man besøger Julie, Casper og nu 2-årige Johanne i dag, er familien imidlertid blevet yderligere udvidet med Pelle på 10 måneder.

– Efter Johannes fødsel var jeg til otteugersundersøgelsen hos min læge, der spurgte, hvad Casper og jeg nu gjorde med hensyn til prævention. Det morede jeg mig en del over med tanke på, hvad vi havde været igennem. Men hun pointerede, at 80 procent af alle kvinder, der ikke bruger prævention, bliver gravide i løbet af det første år efter, at de har født. Det viste sig også at holde stik i mit tilfælde. Og da jeg pludselig var blevet gravid på den naturlige måde, og Pelle var på vej, kunne jeg alligevel give min familie den overraskelse, jeg altid havde drømt om at give dem, siger Julie.