Der er fuld af børneliv i det lille hus i Søborg, hvor 35-årige Mia á Rógvi bor alene med sine fire børn; Max på 9 år, Martin på 8, Melisa på 4 og lille Morgan på 3. – Jeg er så taknemlig for det, jeg har fået.
Læs også en læsers fortælling: Mine døtre kunne ikke enes Og det var netop taknemlighed, der tilbage i 2007 fik Mia til at donere æg for første gang.
Anonym donation
Hun havde fået sine to ældste børn, og et møde med en barnløs kvinde, som var frustreret og ked af det over, hvor svært det var at få donoræg, gav hende lyst til at hjælpe par, der ikke kunne blive forældre lige så hurtigt og let, som hun og eksmanden havde haft held med. Dengang måtte man kun donere anonymt. Noget, Mia var lidt betænkelig ved, på grund af den altid verserende debat om donor- og adoptivbørn, som gerne vil kende deres genetiske ophav. Men hun gjorde det alligevel og ved også, at der kom en graviditet ud af det.
Historien rørte mig
I 2012 efter fødslen af de to yngste børn besluttede Mia sig igen for at donere. Nu behøvede det ikke længere at være anonymt, og hun hjalp hele to par med at få deres drøm om et barn opfyldt. I mellemtiden havde Mia også registreret sig på siden blivaegdonor.nu (link fjernet), og det var her, hun læste om Marianne og Lasses kamp.
Læs deres historie her >> Mødte forældrene
Mia mødte Marianne og Lasse første gang på klinikken, hvor hun skulle have taget æg ud. – Det var meget stort at møde et par, som man ved, har så meget på spil, når det for mig jo er en ret lille ting. Selvfølgelig var der lige 10 dage, hvor jeg skulle stikke mig selv med hormonindsprøjtninger i maven, men det var altså kun to uger af mit lille liv mod den glæde, jeg kan give et par for resten af deres. Det er jo virkelig et drømmebarn, de får.
Læs også: Jeg vil se mine børn vokse op Clara ligner sin mor
Mia har brugt meget tid på at overveje, om hun kunne klare, at der gik børn rundt med hendes gener. Det kan hun, og derfor føles det også helt rigtigt. – Clara ligner jo sin mor. Det har jeg syntes, lige fra første gang jeg så hende. Og det er kun blevet bekræftet af de seneste undersøgelser om ægdonation, der peger på, at livmoderen også har indflydelse på, hvordan barnet bliver.
Se lille Clara her og læs hendes forældres historie