Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Bag glasdøren til udestuen sidder Sussie Bak Nielsen. Hun rækker ned i pakken, tager en cigaret op og tænder. Udestuen er hendes rygerum og frirum, hvor hun kan tage en pause. Indtil…
”Puha!”
Udbruddet kommer fra Sussies halvandet år gamle barnebarn, som har stået ved døren til udestuen og snakket volapyk. Det lille barn har lugtet røgen.
Den situation står tydeligt i Sussies hukommelse – selv nu, hvor barnebarnet er fyldt ni år, og Sussie har været røgfri i tre år.
Sussie var 14 år, da hun begyndte at ryge, og før rygestoppet røg hun 20 cigaretter i døgnet. Fra andre lød det, at kunne Sussie stoppe med at ryge, så kunne alle.
– Jeg elskede bare at ryge og fornemmelsen af cigaretten mellem fingrene. Jeg syntes, det var enormt hyggeligt, afslappende og afstressende, og så var det en god undskyldning for at holde en pause. Det gav noget at se frem til, fortæller Sussie, som i dag er 59 år.
Ideen til rygestoppet kom ni år tilbage fra Sussies daværende gravide datter.
– Min datter vidste godt, at fornuft ikke ville tale til mig; hun skulle gennem mit hjerte, hvis jeg skulle holde op med at ryge. Jeg har aldrig fået en løftet pegefinger fra hende, men da hun fik barnet, følte jeg, at hun så lidt ned på mig, fordi jeg lugtede af røg, når jeg skulle holde den lille baby.
Samtidig kunne Sussie have svært ved at få luft, når hun spiste. Hun følte, der var noget med lungerne. Men hun kunne finde på mange undskyldninger om, at hun tændte for mange stearinlys, eller hun havde fået kulde.
– Det var bestemt ikke, fordi jeg røg. Det kunne strejfe mig, at det kunne være på grund af røgen, men jeg skubbede det med vilje væk. Jeg havde ikke lyst til at tænke den tanke.
Der gik seks år, før Sussie tog springet. Det var, da hendes læge anbefalede hende at gå til en rygestopkonsulent.
– Jeg sagde egentlig bare ja for at lukke munden på min læge. Jeg kunne altid tage ud til konsulenten og gøre alle omkring mig tilfredse, for de kunne jo ikke bestemme, at jeg skulle blive. Men da jeg sad derude, tændte det noget i mig. Jeg kan ikke forklare det. Nu skulle jeg bare vise alle dem, der har indikeret, at det ville blive svært for mig at stoppe.
Konsulenten fortalte Sussie, at chancen for at lykkes med rygestoppet ville være større, hvis hun brugte et hjælpemiddel som Nicorette®. Sussie fik Nicorette®-nikotinplastre og en QuickMist mundspray med 150 pust i.
– Jeg kunne vælge to Nicorette®-produkter som erstatning for rygning. Og så sagde hun, at jeg skulle vide én ting: Jeg måtte aldrig gå kold på nikotin, for så ville jeg have mindre chance for at lykkes med mit rygestop. Den besked har betydet rigtig meget, for jeg kom til den overbevisning, at man ikke skal se ned på dem, der har brug for hjælp til at stoppe.
Sprayen blev den belønning på arbejdet, som pause-cigaretten havde udgjort før i tiden.
– Den virker hurtigt, og jeg når ikke engang at komme dertil, hvor jeg tænker, at det ville have været godt med et hiv af en cigaret. Så lugter jeg heller ikke af røg. Det er noget af det bedste, for det lugter så grimt!
I dag kan Sussie være sammen med sit barnebarn uden at lugte af røg. Røgen er væk, og det samme er fornemmelsen af ikke at kunne trække vejret ordentligt og den stressede følelse, rygningen gav hende.
– Jeg troede, at de to minutters rygning var frihed. Først bagefter kunne jeg se, hvor stressende det var hele tiden at skulle ryge. Jeg er meget mere fri nu, hvor jeg kan tage i byen uden at skulle bekymre mig om, hvornår jeg kan tillade mig at gå ud. Det er en kæmpe befrielse at kunne køre i tog og flyve uden at tænke på cigaretter. Min mand siger, at der er kommet sådan en ro over mig.
Sussie sætter mere pris på de små ting, som kan erstatte glæden ved en cigaret.
– Jeg elsker at gå udenfor og dyrke solen. Jeg ser altid frem til foråret, hvor jeg kan komme ud igen. I aften kommer min mand hjem, og så skal vi rigtig hygge med en håndboldkamp. Så får vi noget godt til kaffen, hvilket vi aldrig fik førhen. Jeg kan også virkelig glæde mig til at strikke. Og så nyder jeg koncerter og middagsaftaler mere nu, hvor jeg kan være rigtigt til stede og ikke skal ud, og det betyder enormt meget.
Når Sussie kunne stoppe, kan alle stoppe. Det var det, omgangskredsen sagde før hendes rygestop. Og bordet fanger, for Sussies 80-årige far er blevet inspireret til også at kvitte smøgerne. Sussie vil gerne motivere andre til at droppe rygningen, og hun fortæller, at man kan gøre flere ting for at gøre rygestoppet lettere for sig selv.
– Nikotinplastrene og QuickMist-mundsprayen har betydet, at jeg er sluppet nemt igennem. Jeg tror ikke på, at jeg havde klaret det, hvis jeg bare havde taget en kold tyrker. Jeg savnede ikke at ryge eller røg, jeg savnede at have noget i hænderne, så det første år brugte jeg meget tid på at spille et spil på mobilen. Jeg har også haft glæde af at fortælle så mange som muligt om rygestoppet, for jeg sagde til mig selv, ”der er aldrig nogen, der skal sige om dig, at du gik over til naboen og tog så meget som ét hiv af en cigaret”. Det første hiv har jeg til gode endnu.
Din viljestyrke kan hjælpe dig med at gøre fantastiske ting, som når du siger nej til din næste cigaret. Nicorette® kan give din viljestyrke lidt ekstra hjælp. Tag det næste skridt på nicorette.dk
Nicorette® bruges til beh. af tobaksafhængighed gn. lindring af nikotintrang og abstinenssymptomer. Anb. brug max. 6-12 mnd. Må ikke bruges ved overfølsomhed overfor indholdsstofferne. Bør bruges med forsigtighed af personer med sukkersyge, tandprotese (tyggegummi), sensitiv/betændt hud/eksem (plaster). Nikotindoser, som en voksen ryger tolererer, kan give forgiftningssymptomer eller være dødelig hos små børn. Bør ikke bruges af gravide/ammende uden lægens anb. eller til børn u. 15 år. Risikoen bør dog afvejes over for fortsat rygning. Bivirkninger: Nældefeber, hævelse af ansigt, tuge eller svælg, vejrtrækningsbesvær, besvær med at synke, Kvalme, ømhed og irritation i mund/hals eller tunge, ændringer i smagssansen, kulde, varme, snurrende, prikkende fornemmelse i huden, træthed, opkastning, diarré, hovedpine, hoste, hikke. De fleste forekommer i løbet af de første 3-4 uger af behandlingen. Mundsår kan forekomme efter rygeophøret. Svimmelhed, hovedpine, søvnløshed, vrede, angst og rastløshed kan skyldes rygeophøret. Tyggegummiet kan i sjældne tilfælde beskadige tandproteser. Ved for hurtig tygning kan der forekomme irritation i halsen, svimmelhed, utilpashed, hikke, flatulens og mave-gener. Sugetablet-, mundspray- og inhalatorbrugere kan få hoste og irritation i mundhule og hals de første dage, og i løbet af de første 2 dage kan næsespraybrugere opleve næseblod, løbende næse, vand i øjnene og hoste. Hyppighed og sværhedsgrad klinger af ved fortsat brug. For mere information: Tyggegummi, Plaster, Mundspray, Sugetablet, Inhaler, Microtab, Næsespray. DK-NI-2300153.
Læs indlægssedlen for yderligere oplysninger på www.indlaegsseddel.dk og klik på nedenstående links for at læse mere om de enkelte produkter. McNeil Denmark ApS, tlf. 7020 5212, www.nicorette.dk. Medicinske produktspørgsmål kan rettes til vores medicinske informationsafdeling: med-info-dk@its.jnj.com. Januar 2023.