Når prins Christian fylder 18 år på søndag, vil tv-kameraer, telelinser og private iPhones følge ham det meste af dagen, fra han vinker på balkonen på Frederik 8.’s Palæ klokken 12, til han dukker op til gallataffel på Christiansborg Slot klokken 17.
Sådan er det at være kongelig – og ikke mindst fremtidig konge – også selv om han ikke lige står for tur.
Quiz Maker - powered by Riddle
Fordi hans far, kronprins Frederik, står først i arvefølgen, får prins Christian ikke sæde i Statsrådet, før et tronskifte har fundet sted. Han deltager derfor også først i et møde i Statsrådet den 14. november, hvor han skal afgive en såkaldt højtidelig erklæring om at ville overholde grundloven. Derefter kan han udpeges som rigsforstander.
I modsætning til flere af hans forgængere har prins Christian haft en nogenlunde normal barndom med folkeskole, foreningssport og venner uden det helt store præstationspres hængende over hovedet.
Sådan var det ikke for hans oldefar Frederik 9. Da han fyldte 18 år i 1917 stak han derfor af til søs stik imod sin fars ønske. Frederik drømte nemlig om at blive søofficer, hvorimod hans far, Christian 10., mente, at han skulle på universitetet og i Livgarden, så han kunne blive landofficer.
Den unge kronprins havde levet et meget beskyttet, ja, nærmest isoleret, liv på Amalienborg Slot sammen med sin lillebror, Knud. De fik privatundervisning hjemme, og Frederik længtes derfor efter at komme ud blandt andre unge.
Derfor nægtede han at gå på kompromis med sine drømme, da han endelig fyldte 18 år. Han blev indskrevet på Søværnets kadetskole, hvor han blev ”en af drengene”, der ikke skulle tages særlig hensyn til. Det passede tilsyneladende Frederik glimrende, for han sejlede på de syv have i omkring 12 år.
Da kong Frederik 9.s egen ældste datter, kronprinsesse Margrethe, fyldte 18 år i 1958, havde han en særlig grund til at smile og være stolt.
En grundlovsændring fem år tidligere havde nemlig fastslået, at en kvinde kunne arve tronen på lige fod med en mand, og derfor var Margrethe nu Danmarks kommende regent.
Grundlovsændringen havde været en del af et folketingsvalg, så det var på en måde folket selv, der havde valgt, at de ville have en dronning i stedet for en konge, når Frederik 9. gik bort.
Margrethe selv havde ikke valgt sin skæbne, men hun har siden udtalt, at hun var ganske godt tilfreds med at vide, hvad hun skulle og ikke mindst, at fremtiden lå i Danmark.
På tronfølgerens fødselsdag den 16. april kørte hun til Christiansborg Slot sammen med sin far, hvor hun blev optaget i statsrådet. Derefter kørte de i åben karet gennem København til Amalienborg Slot, hvor fødselaren blev hyldet fra balkonen af flagende tilskuere på slotspladsen. Især af børn, som i dagens anledning havde fået fri fra skole.
Om aftenen var der gallamiddag i de kongelige repræsentationslokaler på Christiansborg Slot, hvor Livgardens Musikkorps spillede.
Dagen efter overværede den kongelige familie en festforestilling i Det Kongelige Teater, og så blev festlighederne afsluttet med et privat bal, hvor Margrethe havde inviteret 80 af sine egne venner.
Få dage før fødselsdagen blev det bekendtgjort, at der ville blive udstedt en ”Prinsessemønt”, fordi Margrethe var den første danske prinsesse, der ville blive afbildet på en mønt. Det var en tokrone sølvmønt, og den skulle sælges for fem kroner. Overskuddet skulle gå til velgørende formål. Man kunne forudbestille mønten i bankerne, men den kunne først udleveres på dagen. Samtlige eksemplarer blev øjeblikkeligt afsat, og interessen var så stor, at mange, der havde forudbestilt, måtte gå forgæves.
Margrethes søn, kronprins Frederik, fik også en mønt, nemlig en 10-kroners sølvmønt, da han fyldte 18 år den 26. maj 1986.
Men det var ikke mønter, der interesserede den brede befolkning på det tidspunkt, men derimod billedserier og tv-programmer om den generte kronprins.
DR lavede et fødselsdagsportræt af Frederik, og da han af programvært Poul Jørgensen blev spurgt om, hvordan han havde det med at skulle i gang med en masse officielle pligter, svarede han:
– Det må jeg jo finde mig i. Jeg tror nok, at jeg lærer at leve med det.
Ligesom sin morfar ønskede kronprins Frederik inderligt at leve som andre unge mennesker med alt, hvad det indebar af fester, sjov og ballade. Det kan man bl.a. læse i bogen ”Under bjælken”, som er skrevet af Jens Andersen i 2017.
Frederik og lillebror Joachim havde levet en beskyttet tilværelse som børn og unge, så frihedstrangen var ikke overraskende større end pligtfølelsen for den unge fødselar.
Men at han ikke bare selv kunne bestemme over sit voksenliv stod klart allerede på selve fødselsdagen, hvor dele af fejringen slet ikke faldt i hans smag.
Han blev vækket om morgenen af fire syngepiger i netstrømper, bjørneskindshuer og uniformsjakker neden for hans vindue. Pigerne sang ”En hilsen fra alle Danmarks pi’r” akkompagneret af musikere fra Den kongelige Livgarde. På en skammel ved siden af sad sportskommentator Gunnar ”Nu” Hansen med en mikrofon og var klar til at interviewe den søvndrukne kronprins live til radioen.
I ”Under bjælken” siger kronprins Frederik:
– Jeg var slet, slet ikke forberedt på det – og til det.
Og han fortæller også, at hans søn, prins Christian, med sikkerhed ikke skal udsættes for det samme.
Hvad kronprins Frederik til gengæld glædede sig over dengang var, at han fik en splinterny Volvo 480 ES med klaplygter og en topfart på 200 km/t. Han lokkede straks sin tennislærer med ud på en vild tur, hvor PET slet ikke kunne følge med. Det lille oprør kostede en skideballe hos mor, men – som de fleste ved – var det ikke sidste gang, kronprinsen fandt frihed i hestekræfter.
Foruden den tvivlsomme morgenfejring bød dagen på besøg i statsrådet, kørsel i åben karet med mor, dronning Margrethe, vinken fra balkonen på Amalienborg og frokost på kongeskibet Dannebrog, imens det sejlede til Helsingør. Her skulle Frederik igen vinke til publikum, hvorefter han blev kørt til Fredensborg for at åbne gaver.
Foruden en bil fik kronprins Frederik andre dyre gaver som et Rolex-ur, en Børge Mogensen-sofa og et spejlreflekskamera. Og så fik han en ged af vennerne fra Øregård Gymnasium. Den stod tøjret på et græsstykke i slotsgården på Fredensborg, og da hans onkel fra Berleburg i spøg så sit snit til at slippe den løs, fik kronprinsen travlt med at jage den brægende gave rundt i slotsgården som en scene fra Klodshans med begejstrede, klappende tilskuerne bag afspærringerne.
Der var således ikke noget at sige til, hvis kronprinsen var en smule rystet, da han om aftenen til gallamiddag på Christiansborg skulle holde sin første selvstændige tale – en disciplin han aldrig har holdt af.
Til gengæld fik han fra den dag sin første apanage, som dengang var på 920.000 kroner om året plus 1,2 millioner kroner til egen husførelse.
Den slags penge må prins Christian vente med, til han fylder 21 år. Til den tid begynder de officielle pligter, og så er det spændende at se, hvad fremtiden byder på for den unge prins.