Min far gemmer mange kontanter

Jeg har brug for hjælp til et meget stort dilemma, som jeg er rystet over.

Mine forældre er i 70’erne, har altid haft fælles økonomi, min mor tager sig af alt økonomisk, for min far har aldrig ville have et betalingskort, men får lommepenge til cigaretter, øl og fornøjelser – han er storryger og alkoholiker.

For to år siden blev far indlagt, og i den forbindelse fortalte han min mor, at hvis der skulle ske ham noget, så havde han gemt en pengekasse, som han også gav hende nøglen til.

I kassen fandt hun et stort pengebeløb (hun husker ikke hvor meget) , og de har ikke siden talt om pengekassen.

Far kom sig heldigvis, og siden har mine forældre på skift været mere eller mindre alvorligt syge. Min mor er meget aktiv, dyrker fitness, arbejder frivilligt på plejehjemmet, ser jævnligt veninder og sine søstre.

Min far ordner lidt have og drivhus, ser tv og har et redskabsrum, ”bodegaen”, hvor han hører musik, spiller dart, drikker øl med enkelte venner eller bare ser ud i luften.

Sidste år til jul gav jeg ham et gavekort til en udflugt, bare ham og mig. Men hver gang, jeg har snakket om det, siger han blot ”tag det nu roligt – jeg orker ikke at tage af sted”.

Men nu til det svære dilemma:

For nogen måneder siden spurgte mor til pengekassen (uden at nævne at hun tidligere havde kigget), og hans svar var, at de få penge nu var brugt. Men forleden, da han efter nogle øl var gået ud som et lys, tog mor nøglen (som han har i lommen), kiggede i kassen og fik et chok, for der lå næsten 100.000 kr.

Hvorfor gemmer han de penge? Hvorfor lyver han? Er han bange for, hvordan han skal klare sig, hvis mor ikke er der?

Han kan blive meget vred og være sur i flere dage. Før i tiden var han af og til voldelig over for mor (og mig – jeg er enebarn) – men det psykiske er slemt nok.

Hvordan pokker får mor taget hul på det her og fortalt, at hun har kigget i pengekassen? Og spurgt ham, hvorfor han gemmer dem – i bund og grund deres fælles penge?

For nylig havde de besøg, og snakken faldt på, at kontanter måske vil forsvinde, og mor synes, at far så lidt mærkelig ud. Man kan jo heller ikke gå i banken med så mange penge uden at fortælle, hvor de kommer fra.

Kæreste Puk, kan du finde hoved og hale i det hele og komme med et godt råd? Min mor er meget påvirket af det, og jeg vil virkelig gerne hjælpe.

Jo, jeg kan godt forstå, det er et svært dilemma.

Jeg måtte lige spørge en rådgiver, der har forstand på økonomi og ægteskaber, og fik bekræftet, at pengene jo nok er fælleseje. Men tjek det økonomiske hos jeres rådgivere, for der kan ligge nogle særejeaftaler osv.

Men lad os kigge på løgnen og de svære spørgsmål. Min første tanke var, at din far godt ved, han ikke har været helt fin i kanten gennem sit ægteskab, og måske lyver om pengene, fordi han håber, at han, når han dør, kan bringe lys med de opsparede penge. Han kan tage af sted fra jorden som en voldelig alkoholiker og alligevel blive husket som en guttermand, fordi han efterlod sin kone en god sjat penge. Måske varmer han sig ved den tanke.

Det kan også være, at han godt ved, han er på den, hvis din mor dør først, og så er han bange for ikke selv at kunne klare sig. Det kan være en del af hans egen opvækst og historie at have en trang til at lægge nødplaner, fordi man ikke stoler på andre.

Hvad kender du til hans barndom? Ligger svaret der? Kender du årsagen til, at han drikker? Måske lyver han, fordi han er bange for at dele sin redningskrans.

Den økonomiske rådgiver sagde, at det kan blive rigtig svært at komme af med 100.000 i kontanter. Det kan give store problemer, og det er måske det, der skal være afgørende for, at I skal tale med din far.

Han tilhører den generation, der syede penge ind i madrasserne og gemte til hårde tider. Den går ikke i dag, hvor man ikke ubemærket kan dukke op med så mange sedler og pludselig sætte 100.000 ind på kontoen eller gå ud og købe kontant.

Ifølge hvidvaskningsloven fra 2021 må erhvervsdrivende ikke modtage mere end 19.999 kr. kontant for varer.

Begge dine forældre har været uærlige om en handling, og måske er det tid til at få renelinjer. Din mor har kigget, og din far har løjet, og de skal begge indrømme noget. Måske hjælper det situationen, så pilen ikke kun peger på ham.

Hvis din far har det med at blive hidsig, så tag de forholdsregler, der skal til. Vær flere til stede, når I tager snakken. Pas på din mor i ugerne efter. Læg en plan for, hvor I går hen, og hvad I gør, hvis han hidser sig op. Tænk alt det igennem, men se at få talt om det.

Og lige en sidste ting: Du må nok droppe udflugten med din far. Han orker det ikke. Det kan være svært at forstå, når man er velfunge­rende, men når man som din far har et misbrug og er plaget af sygdom, kan den slags være angstprovokerende. Lav noget andet med ham. Tag et spil dart på ”bodegaen”.

Somme tider er den eneste vej ud af noget at gå igennem, og I må igennem det her. I må have talt ud.