Vi vil være sammen med vores børn døgnet rundt

Efter coronapandemien satte en stopper for alt, gik Emil Midé Erichsen rundt i et halvt års tid og var i dårligt humør. Men en dag besluttede han sig for at stable et nyt projekt på benene.

Han drømte nemlig om at komme ud på eventyr igen, og han lagde derfor planer om at tage til Nordpolen sammen med en god ven og sine to brødre.

Han glædede sig til det, men samtidig var han også nervøs for at fortælle det til sin hustru, Louise. For det var jo groft sagt endnu et ego-projekt. Endnu en drøm, der ikke involverede hende og deres søn, Hugo.

Men Louise smilede bare og sagde:

– Jeg synes, det lyder som en god idé. Men inden vi taler mere om, hvad du drømmer om, skal vi så ikke starte med at tale om, hvad vi drømmer om?

Og det havde Emil svært ved at sige imod. For det meget simple spørgsmål var så indlysende, så det halve kunne være nok.

Så den lille familie satte sig ned og begyndte at tale om deres drømme for deres fælles fremtid.

Opslugt af den grå hverdag

Louise og Emil blev kærester, da Emil var på jordomrejse sammen med sin bror, Theis, tilbage i 2016.

Men efter hjemkomsten har Emils liv mildest talt været hektisk. For lige pludselig var han et kendt ansigt, som alle danskerne var på fornavn med.

– Efter vi kom hjem, begyndte jeg ret hurtigt at holde en masse foredrag, hvor jeg tog rundt og fortalte vores historie. Jeg var rigtig meget væk, så Louise tog med til langt de fleste foredrag. Vi levede et omvandrende tourliv på de danske motor- og landeveje, fortæller Emil og fortsætter:

– Et par år efter kom lille Hugo til verden, og derfra begyndte Louise at være mere hjemme. Men jeg blev ved med at holde foredrag, fordi det var mit arbejde.

– Det var det, vi levede af, og jeg nød det også stadig enormt meget. Men det blev noget andet, og vi blev mere opdelte. Det var ikke, fordi det gik dårligt. Vi levede bare to parallelle liv, hvor vi havde gang i hver vores ting.

Mens Emil arbejdede, studerede Louise til fysioterapeut, og med et lille barn blev det hurtigt hverdag med afhentning i institution, ulvetime i supermarkedet og en dertilhørende stress over at skulle nå det hele på forholdsvis kort tid.

– Jeg kunne nogle gange godt få det sådan, at jeg søndag eftermiddag glædede mig til, at det blev mandag. Jeg glædede mig faktisk en lille smule til, at jeg skulle aflevere Hugo for derefter at tage på arbejde, så jeg bare kunne være Emil i syv timer. Altså den gamle Emil, som ikke var far. Og jeg var altid rigtig ked af at have den følelse, for sådan skal det jo ikke være.

Da corona lukkede verden ned, og dermed også gjorde Emil arbejdsløs, var der altså ikke meget tilbage til at kunne holde humøret oppe.

Derfor opstod der en længsel efter en større forandring. En længsel, som mundede ud i planerne om turen til Nordpolen, som skulle laves til en tv-produktion.

Når drømmene bliver fælles

Da Louises spørgsmål efterfølgende fik familien til at sætte sig ned og drømme i fællesskab, mærkede Emil også, at den boblende følelse i maven kom tilbage igen. Boblerne, der betød, at deres fælles drøm føltes helt rigtig inde i ham.

– Louise og jeg har mange gange talt om, at det er nogle skøre år, når man er i midten af 20’erne og 30’erne. De fleste finder sammen med deres kæreste, får børn og stifter familie, færdiguddanner sig, starter på deres karriere og køber fast ejendom.

– Alt det skal nås indenfor nogle ret intense år, og det måtte vi bare sande, at det kunne vi ikke. Vi kunne i hvert fald ikke gøre det hele tilfredsstillende. Så vi spurgte os selv: ”Hvad er det så, vi drømmer mest om?”.

Svaret for parret var at kunne være meget mere sammen som familie, imens deres børn var små.

– Vi havde derfor længe haft den her drøm om mere frihed, som vi havde sparet op til i fem år. Vi vidste bare ikke på det tidspunkt, om friheden skulle være at gå ned i tid, købe et andet hus, eller hvad det helt præcist skulle være.

– Vi kiggede først hinanden i øjnene og tog den endelige beslutning for to-tre år siden, da Louise var gravid med vores andet barn, Rumle. Det viste sig så, at drømmen var helt konkret at tage ud og sejle – som nok ikke er særligt overraskende, griner Emil.

Efter parret fik konkretiseret deres fælles drøm, så Emil heller ikke længere turen til Nordpolen som et ego-projekt. For nu skulle pengene, som han tjente på tv-produktionen, bruges på en jordomrejse sammen med familien.

– Vi drømte om at prøve og se, hvordan det ville være at leve anderledes og skrue vores familieliv sammen på en anden måde. Vi drømte om ikke at skulle aflevere vores børn i institutioner og i stedet kunne være sammen med dem hele tiden, mens det stadig var muligt, forklarer Emil og uddyber:

– Så drømmen har aldrig været, at vi skulle sejle til nogle vilde steder eller sejle derhen, hvor vi aldrig har været før. Drømmen var bare at få nogle oplevelser og noget nærvær som familie, hvor vi er sammen med vores børn 24 timer i døgnet.

Du kan løbende følge med i familiens jordomrejse på Emils Instagram (link fjernet).

Fra dag til dag

I dag har familien været afsted i syv måneder. De er lige nu i Caribien, hvor de er omgivet af et frodigt ølandskab og havskildpadder, der i ny og næ stikker hovedet op over den turkisblå havoverflade.

– Klokken er otte om morgenen herovre, og jeg sidder lige og nyder en kop kaffe i 27 graders varme. Så det hele er meget paradisisk, siger Emil grinende.

– Og nu har vi været sammen døgnet rundt i syv måneder, og det føles ikke længere hårdt at være sammen med mine egne børn. Så det er jeg meget, meget glad og taknemmelig over! For sådan havde jeg jo ikke lyst til, at det skulle være.

Planen er, at den lille familie tager alting, som det kommer. Der er ikke fastlagt nogen bestemt rute, og hvornår eventyret slutter, ved de heller ikke. Men undervejs får de også besøg af venner og resten af deres familie.

– Vi har lige nu besøg af et vennepar, som har to jævnaldrende børn. Så lige nu er der fuld fart på med fire voksne og fire børn ombord. Det er hammersjovt!

Men Emil understreger også, at det ikke altid har været lige nemt at forfølge sin drøm, der ellers ud ad til godt kan se meget lykkelig og idyllisk ud.

For alle dage kan ikke være gode dage, ligegyldigt hvor meget man er i gang med at udleve sine drømme. Man kan stadig blive trætte af hinanden, og nogle dage kommer tvivlen også snigende.

– Bare fordi vi lever vores drøm lige nu, er det jo ikke ensbetydende med, at spørgsmålene stopper. For de vil blive ved med at dukke op, og der vil altid være en tvivl. Altså gør vi nu det rigtige? Trives børnene med at være blevet taget ud af institutionerne? Og er vi forældre på den rigtige måde?

Drømme i alle former og størrelser

Derfor er han også blevet nysgerrig på at høre andre menneskers erfaringer. Mennesker, der har turdet at gå efter deres drømme og dermed ændret deres liv markant.

Blandt andet bliver forfatter Maj My Midtgaard Humaidan og tidligere undervisningsminister Christine Antorini interviewet i den nye podcast "Drømmen om et andet liv".

Den ene er flyttet med sin familie til Ærø og blandt andet valgt at hjemmeskole sine fire børn, mens den anden har droppet sin politiske karriere for at studere til sygeplejerske.

– Louise og jeg har ikke fundet opskriften på det gode liv. Vi har kun fundet opskriften på det gode liv for os. For drømmen om det gode liv står ikke skrevet i granit nogen steder. Drømme er individuelle, og de kommer i mange størrelser og former, og de ændrer sig igennem livet. For de er jo heldigvis fuldstændig personlige, forklarer Emil og uddyber:

– Og jeg synes ikke, at der er nogen drømme, der er bedre end andre. Jeg synes, at det er lige så sejt og beundringsværdigt at drømme om hus, børn i institution og arbejde fra klokken 8-16 hver dag. Bare man har taget et aktivt valg om, at det er dét, man drømmer om, og at det er dét, der er det gode liv for en selv!