Hjemme hos filmmanden Peter Aalbæk Jensen og hans kone Lise Palm i Herfølge tager de så at sige forskud på julens glæder. Allerede lillejuleaften sætter de sig omkring bordet med børn, svigerbørn og børnebørn plus det løse – i alt 25 personer – og kaster sig ud i årets store julefejring med familiesamværet i centrum og et særligt fokus på de yngste i selskabet og deres glæde og velbefindende. Juleaften er det nemlig en anden gruppe mennesker, der skal forkæles, begaves og kræses for.
Forsamlingshuset LilleSyd, som parret driver med familie og venner, og som skal være hjertet i den planlagte økolandsby Herfølge Bjergby, bliver 24. december for tredje år i træk ramme om en juleaften for ensomme og mindrebemidlede.
– Arrangementet er et samarbejde med Herfølge Kirke, og idéen kom fra dem. Det er også kirken, der tager sig af alt omkring tilmeldinger, så vi kan slå dørene op for omkring 50 gæster. Men julefesten har vist sig at være et enormt tilløbsstykke for frivillige, der gerne vil bruge deres juleaften på at gøre noget godt for andre. Selv står jeg i spidsen for køkkenholdet, der tæller mellem otte og 10 frivillige. Og et tilsvarende antal folk fra menigheden tager sig af praktiske opgaver såsom at pynte lokale og juletræ. Det er jo indbegrebet af julens ånd at stille sin arbejdskraft til rådighed her frem for at sidde hjemme og drikke sig snalret, siger 68-årige Peter.
Og det er vel at mærke hele lokalsamfundet, der støtter op om festen og muliggør den.
– Den lokale brugs donerer råvarerne til middagen, og brugsuddeleren leverer dem selv. Men også det lokale erhvervsliv spytter penge i kassen, så børnene kan få julegaver. Det er hele byen, der står sammen om at glæde dem, der har behov for det.
Økolandsbyen har været parrets hjertebarn i årevis. Og som projektets drivende kræfter har de den fordel, at 69-årige Lise er arkitekt og til daglig arbejder med byplanlægning.
– Vi er startet med at etablere forsamlingshus, gårdbutik og friskole. Skolen kører på 4. år og har på nuværende tidspunkt 40 elever. Når man skal skabe en ny by, er det vigtigt, at folk har lært området at kende og kan se, at der er noget liv i forvejen. At der sker noget, kort og godt. Og her spiller vores koncerter med kendte musiknavne, men også julefesten og andre events en stor rolle. Her og nu bor vi omkring 25 mennesker herude i eksisterende huse. Men med den kommende lokalplan, der er klar i april 2025, får vi byggetilladelserne, som betyder, at der kan bygges huse hen over sommeren, og folk kan begynde at flytte ind til efteråret, siger Lise om byen, der med tiden skal huse omkring 5.000 indbyggere.
Om de dybere tanker med Herfølge Bjergby siger Peter:
– Vi prøver at genoplive den form for landsby, vi husker fra vores barndom. Der boede mennesker, der stemte på hele det politiske spektrum, og folk med mange penge og helt uden penge boede mellem hinanden. Tidens tendens til, at man kun omgås dem, der ligner en selv, er i vores øjne ubehagelig. Her skal vi kunne mødes på tværs af alder, indkomst og holdninger.
Dertil kommer hele den del, der handler om bæredygtighed.
– Vores tanker går for eksempel på at bygge huse af den skov, vi bor op ad. At flise de resterende grene op og bruge dem i husenes fyr. Og at landsbyen køber fødevarer fra de omkringliggende landbrug. Derved springer vi en masse mellemled over og gør det hele billigere. Derudover ved landsbyens beboere, hvor deres mad kommer fra, lige som landmændene ved, hvem der spiser deres produkter, filosoferer han.
Peter og Lise har to fælles døtre, og Lise har ydermere en fra et tidligere forhold.
– Men vi har seks børn i vores testamente. Flokken omfatter nemlig også tre tilløbere. Vi har boet i kollektiv, og i årenes løb er der stødt børn til, som med tiden har fået status af familiemedlemmer. Og så er der Magda, som på et tidspunkt startede som praktikant på filmselskabet Zentropa, og som i dag også er optaget i vores børneflok. Den yngste generation i familien består af syv børnebørn.
Den spirende landsby og ikke mindst forsamlingshuset er i den grad et familieprojekt, som børn og svigerbørn alle på forskellig vis er involveret i. Men Peter og Lise udgør selvsagt dynamoen, og det er også tilfældet, når der om kort tid bydes til julefest.
– Ud over oprydning, opvask og den slags bliver det primært min opgave at hygge om gæsterne, mens Peter svinger fadene i køkkenet, siger Lise.
Klokken 10 om formiddagen blæses arbejdet i gang, og ved midnatstid regner parret med, at det kan blive fyraften.
– Arrangementet varer fra klokken 17 til 22, og det er en klassisk julefest med alt, hvad dertil hører af dans om træet, julesange og gaver. Dertil kommer et bankospil, og så er der den juletale, som præsten fra Herfølge Kirke, Lars Ulrik Jensen, holder. Han fortæller nogle vanvittige, opdigtede historier, og alle glæder sig til at høre, hvad han har fundet på denne gang, fortæller Peter, der i sin tid kom ind på danskernes lystavle som den rapmundede filmproducent, der sammen med Lars von Trier stiftede selskabet Zentropa og bidrog stærkt til at sætte Danmark på filmens verdenskort.
Ålen, som de fleste stadig kalder ham, har den dag i dag fortsat sin faste gang på sin gamle arbejdsplads, hvor han dog i vid udstrækning har lagt filmarbejdet på hylden og primært hjælper til i køkkenet.
– Hver fredag passer jeg kantinen og sørger for mad til 85 mennesker, så vores kantinemutter kan få sig en dejlig, lang weekend. Min indstilling er den, at jeg lige så gerne vil skrælle kartofler, som jeg vil stå og føre mig frem på den røde løber i Cannes. Da Lise og jeg åbnede forsamlingshuset for syv år siden, var det også mig, der de første fire år stod for maden. Det var hårdt at stå ved komfuret 18 timer i døgnet, og det var en lettelse at give faklen videre. I dag har kokkene Chris Andersen og Simon Johansen forpagtet stedet og overtaget køkkendriften. Jeg ser dog frem til juleaften, hvor jeg skal lave flæskesteg, rødkål og brun sovs til den store guldmedalje. Og festen er lige så god i køkkenet som inde i salen, skal jeg hilse og sige. Vi får nydt noget lækker rødvin undervejs, siger Peter Aalbæk Jensen.