5 grunde til, at balancen bliver dårligere med alderen

Torsdag, 5. december 2024
Cecilie Lunding Tolversen
Foto: Colourbox
Balanceproblemer kommer snigende med alderen, men der er heldigvis meget, du selv kan gøre for at styrke din balance og holde dig aktiv.
Kvinde balancerer på togskinne
Vidste du, at balancen bliver dårligere med alderen? Her får du nogle gode råd til at holde balancen i topform.

Det er helt naturligt, at balancen bliver dårligere, jo ældre vi bliver. Flere forskellige faktorer spiller ind, men heldigvis er der gode muligheder for at forbedre din balance – så du kan føle dig sikker og tryg i hverdagen.

Hvorfor bliver balancen dårligere?

Her er nogle af de mest almindelige årsager til, at balancen forringes med alderen:

  1. Mindre muskelmasse
    Når vi bliver ældre, mister vi muskelmasse, og det kan påvirke vores stabilitet.
  2. Mere stillesiddende livsstil
    Med årene kan hverdagen blive mere præget af stilstand, og det kan svække vores krops evne til at holde balancen.
  3. Dårligere syn, reaktionsevne og reflekser
    Synet og vores reflekser spiller en vigtig rolle i balancen. Når disse funktioner forringes, kan det mærkes.
  4. Søvnkvaliteten falder
    Dårlig eller utilstrækkelig søvn kan påvirke vores koordination og balanceevne.
  5. Lægemidler
    Visse typer medicin kan have bivirkninger, der gør det sværere at holde balancen.

Sådan styrker du balancen

Selvom det er naturligt, at balancen forandrer sig, kan du gøre meget for at holde den ved lige.

Regelmæssig motion, fx balanceøvelser eller yoga, kan gøre en stor forskel. Overvej også at få tjekket syn og hørelsen regelmæssigt, og tal med din læge, hvis du oplever bivirkninger ved din medicin.

Kilde: Må Bra