Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
- Jeg vidste, at jeg ventede tvillinger, og jeg kunne tydeligt mærke, at en af dem knoklede rundt, fortæller 48-årige Pia Jørgensen, som straks efter fødslen dengang blev bekræftet i sin fornemmelse. Fødslen var temmelig vanskelig, og i modsætning til sin tvillingebror Sebastian spændte Lucas fra starten meget i sin lille krop.
Et mirakel
- Vi kunne jo tydeligt se og mærke, at Lucas ikke kunne slappe af. Gennem en sygeplejerske hørte familien om Trine Rosenberg, der angiveligt skulle have hjulpet mange børn ved hjælp af kranio-sakral terapi. De valgte at give det en chance. Familiens første besøg hos kranio-sakral terapeuten var dog ingen succes.
-De blide tryk, Trine behandlede Lucas med både på hoved, nakke og langs ryggen, havde ingen umiddelbar effekt. Endnu en gang blev vi skuffede, for Lucas blev bare ved med at have det skidt og være fuldstændig spændt og stiv i sin krop. Men efter tredje besøg hos Trine skete der noget.
- Lucas blev fuldstændig anderledes! Han slappede pludselig af og blev en helt anden baby. Det virkede nærmest som et mirakel, som Pia siger.
Barske fødsler
Undersøgelser viser, at 88 procent af nyfødte børn udsættes for skader allerede i forbindelsen med fødslen.
- Disse skader kan give mange følgevirkninger og nogle af dem er f.eks. hyperaktivitet, ADHD og motoriske problemer som i tilfældet med lille Lucas. Når der presses, vrides og trækkes for hårdt under fødslen, kan kraniet og rygsøjlen ikke finde tilbage til sin "rigtige" facon. Det går ud over kroppens funktioner, fordi nakkespændinger vil begrænse blodtilførslen og nervernes signaler til både krop og hjerne.
- I løbet af hans første par leveår kunne vi efterhånden begrænse besøgene og nøjes med en gang om måneden. Lucas nød i den grad at blive behandlet, og det var faktisk sådan, at han til sidst kunne finde på at simulere, at han havde lidt ondt i nakken.
Stress bliver til ro
- På et tidspunkt udviklede Lucas nogle tics, bl.a. sagde han en bestemt lyd hele tiden. Han blinkede meget med øjnene og rystede konstant på hovedet. Også her kunne kranio-sakral terapien hjælpe, og efter et par intensive behandlinger kunne Lucas styre sine tics.
- I starten kunne han lige netop kontrollere det i skolen, og så flippede han ud, når han kom hjem, men nu har han temmelig stor kontrol over det, og vi ser ham sjældent hverken blinke eller ryste på hovedet. Og lyden er helt væk! I dag er Lucas kun på besøg hos Trine og få behandling ca. fire gange om året.
- Bliver han lidt stresset, eller er der lidt ekstra tryk på i skolen, kan han spænde op, og så er det bare af sted til Trine! Familien havde aldrig turde håbe på så enkel en forklaring og tilhørende behandling af Lucas. - Jeg tør slet ikke tænke på, hvad der var sket, hvis vi ikke kendte Trine, siger Pia
Trine Rosenberg
? Trine Rosenberg er uddannet ergoterapeut, zoneterapeut, kropsterapeut og kinesiolog.
? Hun er uddannet i kranio-sakral terapi i USA og Frankrig og har deltaget i specialkurser i KST og Pædiatri i Oslo.
? Trine Rosenberg har netop skrevet en bog, "Hjælp dit barn", med konkrete forslag og råd til forældre og alle andre, der har med børn at gøre.
? Bogen er skrevet til de mange børn, der har det svært pga. en hård fødsel, forkert medicin, skilsmisse, eller hvor der ingen påviselig grund er til, at barnet har fået diagnosen ADHD (DAMP), Tourettes Syndrom, Aspergers Syndrom eller "bare" er hyperaktivt, ukoncentreret, har indlæringsproblemer.
Læs mere om Trine Rosenberg og kranio-sakral terapi
Af Mary Steengaard