Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Hanne elskede roen, den følelse af ligegladhed, der ramte hende, når hun havde drukket en flaske vin. Det var det eneste tidspunkt, hvor tankerne ikke myldrede rundt i hendes hoved og mindede hende om alt det, hun gjorde forkert. Der var så meget, hun ville, men først og fremmest ville hun være perfekt. Den perfekte alenemor, den perfekte medarbejder, den perfekte kvinde, der altid så godt ud og havde styr på det.
Hanne Ekholm Petersen blev alkoholiker, men i dag er hun en tørlagt alkoholiker, og nu har hun endelig i en alder af 53 år erkendt, at hun ikke er perfekt, at hun aldrig bliver det - og at det egentlig også er lige meget.
- Jeg startede med at drikke, da jeg var ung og begyndte at gå i byen. Da Hanne var 20 år, blev hun gift. Det var alt for tidligt, mente hendes forældre, men det ville hun, og så blev det sådan. Han kunne lide nogle øl en gang imellem, og det kunne Hanne også - hun kunne i hvert fald lide virkningen af dem. Da hun var 28, blev hun skilt, og det satte gang i drikkeriet.
- Det var et nederlag for mig, at jeg ikke havde kunnet få mit ægteskab til at fungere, og jeg syntes, jeg havde fortjent noget at slappe af på. Det blev til, at jeg drak en flaske vin hver aften i sofaen. Så stoppede tankerne, og når mit hoved blev helt tomt, kunne jeg sove.
Jeg ville gerne have børn, og nu hastede det, syntes jeg. Da jeg var 31 år, blev jeg gravid og senere enlig mor til min datter, Mie. Under hele graviditeten drak jeg ikke, for jeg vidste godt, at det måtte man i hvert fald ikke, men bagefter faldt jeg tilbage i mit gamle mønster.
Læs om Liselotte der var madmisbruger (link fjernet)
- Jeg ville være perfekt, ligesom mit barn også skulle være det - og det var hun ikke. Mie havde øreproblemer, og jeg ville bevise over for hele verdenen, at jeg klarede det fint som enlig mor med job og alting, jeg gik til lægen og fik antabus i perioder, så jeg haltede mig igennem hendes første år. Ingen måtte vide noget, for jeg skammede mig dybt, hver gang jeg faldt i igen.
- Mie havde indlæringsvanskeligheder. Hun var ordblind, hun var ørebarn, og hun havde brug for hjælp. Jeg var sikker på, at det var min skyld det hele. Da hun blev 8 år, gik jeg i Minnesota-behandling, og det lykkedes mig at holde mig ædru i de næste otte år.
Men Hanne var stadig ikke færdig med at drikke. Der blev igen brug for den gamle velkendte trøst, når verden gik hende imod.
- Det er svært at holde andre mennesker 10 skridt fra livet, og selvfølgelig har alle da vidst, at jeg drak, men jeg troede, jeg kunne skjule det i lang tid. Mange gange fik jeg hjælp af lægen og gik på antabus, men der skulle ikke meget til, før jeg faldt i igen. Det var Mie og mig mod hele verden, og hun har været rigtig vred på mig, når jeg drak, men der var ingenting, der var lige så slemt som mit eget selvhad.
I 2013 gik Hanne fuldstændig ned med en depression. Med sine sidste kræfter gik hun til lægen og kom i behandling for sin depression, men hun blev også henvist til alkoholrådgivning i Næstved - og det blev vendepunktet for Hanne.
Foreløbig har hun været ædru over et halvt år. Hun kan stadig savne at drikke sig væk fra hverdagens bekymringer, men hun gør det ikke mere. For første gang i mange år har hun ikke brug for at drømme, at hun er perfekt.
Læs om Mille der også ville være perfekt
Psst! Kunne du tænke dig at få fingrene i Familie Journals hæfter med lækre Lavkarbo-opskrifter? Køb dem som PDF i Familie Journals shop!
Kun 20,- per stk.