Hjerneskadede Lasse hjælper mor

Hver eneste dag øver Lasse sig i at passe på sin mor. Han holder øje med, hvordan hun har det, og han hjælper hende så meget, som han overhovedet kan.

For Lasse elsker sin mor højt, og det er der en større grund til end den mere indlysende, at vi alle elsker vores mødre.

- Min mor har kæmpet hele mit 20-årige liv for mig og for, at jeg skulle få en så normal tilværelse som overhovedet muligt, på trods af at jeg er født med en hjerneskade. Og det har langtfra været let.

Lasses mor, 57-årige Gunhild Velling, er rørt over sin søns omsorg, men synes, at hun - lige siden fødslen af Lasse - kun har gjort, hvad alle andre mødre ville gøre for deres børn.

Risiko for at blive en grøntsag

- Selve fødslen gik galt, fordi Lasse vendte forkert, og det opdagede jordemoderen ikke. Så Lasse fik klemt hovedpulsåren og fik ikke ilt nok. Allerede dagen efter fødslen fik jeg at vide, at der var risiko for, at han ville blive en grønsag.

Gunhild var indlagt i lang tid med sin lille, nyfødte dreng.

- Jeg var alenemor og havde i forvejen en dreng, Anders på 10 år, derhjemme, så det var en ret krævende periode. Heldigvis havde jeg en mor dengang, der trådte til og hjalp på hjemmefronten.

Læs også om 17-årige Martin, der fik en hjerneskade efter en trafikulykke

Selv om det var hårdt for Gunhild at se sin lille søns indædte kamp, bed hun selv tænderne sammen.

- Det havde været så let at sidde med ham på skødet og have ondt af ham, men jeg vidste, at træning var den eneste vej, hvis han skulle få chancen for et godt liv. Da han var 2 år, begyndte jeg at ride med ham, og det var virkelig noget, der rykkede. Jeg insisterede også på, at han skulle spise med den lamme hånd.

Glemte sig selv

Mens Gunhild brugte al sin energi på at hjælpe sin søn, glemte hun sig selv, hun gik ned med flaget og fik en depression.

Populære artikler på familiejournal.dk

- Det var i 2000, og året før havde jeg fået diagnosen fibromyalgi, hvilket blandt andet betød, at jeg havde ondt hele tiden, var meget træt, ikke kunne løbe og fik svært ved at holde balancen.

Gunhilds fysiske skavanker har været grund til stor bekymring hos Lasse.

- Måske er det, fordi jeg også lider af OCD, at jeg ikke kan klare at tænke på, at der skal ske noget med min mor. Hun har hjulpet mig så meget hele livet, så nu vil jeg hjælpe hende.

Daglig motivation

Derfor fik jeg hende i gang med at dyrke zumba. Jeg ved, at hun har rigtig godt af det, og især udstrækningerne bagefter, som hun ikke kunne lave alene, er ekstremt vigtige for hende. Så det hjælper jeg hende med.

Gunhild er meget taknemlig for Lasses hjælp.

- Han motiverer mig dagligt, og det betyder utrolig meget for mig at bevæge mig, fordi jeg altid tidligere har været meget aktiv. Jeg har redet, rappellet, gået 100 km-strækninger og alt sådan noget. At gå til zumba har gjort mig meget gladere, og jeg kan meget mere nu, end jeg kunne før.