Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
OPSKRIFT PÅ KRÆMMERHUS MED NISSE
Højde: Ca. 22 cm.
Materialer:
20 x 20 cm hessian. 20 x 20 cm stribet bomuldsstof. 18 x 15 cm rødt flonel. Flamingokugler: 1 stk. (40 mm) + 1 stk. (20 mm). Rulleøjne. ½ lille perle eller en Fimo-kugle (næse). Folk Art-maling i hudfarvet. 1 stor + 1 lille bjælde.
30 cm stribet bånd. Tekstillim. Fyldevat.
Materialer fra Panduro, tlf. 70 15 01 05.
Mønster: Kan findes her
Arbejdsgang:
Klip hessian og stribet stof til fold efter kræmmerhusmønstret.
Sy delene sammen ret mod ret, men lad en åbning stå.
Klip hjørner, vend retten ud, sy åbningen til og sy en kantstikning hele vejen rundt.
Lim kræmmerhuset sammen midt bag og sy den store bjælde fast i bundens spids.
Skær begge flamingokugler midt over. De 2 små halvdele og den ene store males med hudfarvet maling, det er hhv. hoved og hænder.
Mal kinder og mund og øjenbryn (se foto) og lim øjnene på.
Lim lidt vat fast bag på hovedet, så det fylder under huen.
Hue:
Klip huen i flonel til fold efter mønstret. Sy huen sammen midt bag, fold underkanten ind og lim den fast til ansigtet, men lad 5 cm stå åben bagpå.
Lim nu hovedet fast til kræmmer-husets kant, så ansigtet sidder på forsiden og huens bagkant (åbningen) limes fast til bagsiden. Lim de 2 små halvkugler fast til forsidens overkant som hænder.
Lim det stribede bånd fast til indersiden af kræmmerhuset, så det danner en løkke foroven midt bag. Sy til sidst den lille bjælde fast i huens spids.
Opskrift: Jytte de Mylius
Find flere strikkeooskrifter og hælkeopskrifter på familiejournal.dk