Opskrifter

Pikante løg og syltede bønner

Mandag, 20. september 2010af Redaktion
Surt tilbehør til vinterens madretter

500 g skalotteløg
3 dl eddike
3 dl vand
250 g lyst rørsukker
3 peberkorn
1 laurbærblad
2 fed hvidløg, rå
3 små, røde chili

Pil løgene og kom eddike, vand, sukker og krydderier i en gryde. Tilsæt løgene og lad det koge langsomt op. Lad løgene småsimre i lagen i 7 min. Hæld løg og lage på et skoldet glas og luk til. Løgene er klar til brug med det samme.

Syltede bønner

500 g snitbønner (det er de lange og flade bønner)
1 l vand
1 spsk. salt

Eddikelage
6 dl eddike
230 g honning
4 nelliker
1 stang kanel
Evt. konserveringsmiddel


Skyl og nip bønnerne. Kog bønnerne i vandet sammen med saltet under låg i 4 min. og lad dem dryppe godt af. Kog eddiken op med honning, nelliker og kanel og kom bønnerne i et nyskoldet glas. Hæld eddikelagen over bønnerne og luk glasset til. Stil bønnerne på køl og lad dem trække i mindst 5 dage før brug.


Madopskrift: Kristina Marckmann


Find flere opskrifter her...
Basilikumløg
Syltede rødbeder med timian og hvidløg
Syltede grønne bønner