Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Slankeopskrift på citrontarteletter med hindbær
(Til 6 portioner)
1 stk. æggehvide
1 tsk. maizenamel i 2 tsk. vand
1 dl sukker
Flormelis
250 g hindbær
Frisk mynte
0,75 dl kvark
1½ dl hvedemel
75 g marcipan
1 stk. citron (saften fra)
50 g smør
2 stk. æggeblommer (i hver sin kop)
Fremgangsmåde til citrontarteletter
1. Sæt ovnen på 200°.
2. Bland marcipan, mel og kvark til en grynet masse.
3. Tilsæt 1 æggeblomme og saml det til en dej. Lad den hvile koldt i 1 time.
4. Rul den ud på et let melbestrøet bagebord og beklæd mazarin- eller små, rustfrie tærteforme med dejen.
5. Bag dem i 5 min., til de har fået fin farve. Lad dem køle af.
6. Sæt ovnen på 250° og grill.
7. Smelt smørret og lad det køle af.
8. Varm citronsaft og den anden æggeblomme i en kasserolle, det må ikke koge.
9. Pisk smør, 1/2 dl af sukkeret og maizenamelet udrørt i vand ned i og lad det simre på svag varme, til cremen bliver tyk. Lad den køle af.
10. Fordel cremen i tarteletterne. Tag dem evt. ud af formene først.
11. Hæld æggehvide og 1/2-1 dl sukker i en rustfri skål.
12. Hold over en kasserolle med kogende vand og pisk 5 min. eller til temperaturen er 60-70°.
13. Tag æggehviden af varmen og pisk, til marengsen er kølig og tyk. Sprøjt eller hæld den ud på tarteletterne.
14. Gratinér i nogle minutter, til marengsen har fået fin farve.
15. Garnér med frisk mynte.
16. Servér med hindbær. Strø flormelis over.
Tips: Opskriften giver seks tarteletter, så gem to til næste dag eller invitér nogle ædedolke!
Energi-information pr. portion
Energi 301 kCal / 1261 kJ
Fedt: 12 gram
Kulhydrater: 38 gram
Protein: 6 gram
Kostfibre: 2 gram
Kender du Letliv.dk? Her finder du masser af opskrifter, tips og ideér til nogle af tidens mest populære slankekure. (link fjernet)
Flere sunde opskrifter
Vil du have mere inspiration til en sund kost? Så tag et kig i galleriet nedenfor, hvor vi har samlet endnu flere sunde opskrifter.