Superkreativ sweater

Tirsdag, 27. maj 2014
af Redaktionen
Masser af retstrikkede lapper i farveskiftende garn sættes sammen på forskellige led, der hækles sammen. Det giver et flot farvespil. Flagermusærmer og en stor krave er lækre detaljer
Superkreativ sweater
Superkreativ sweater

Strikkeopskrift på sweater

Materialer: Strømpegarn Jacquard magic og Sock 4 fra Hjertegarn.
Begge kvaliteter: Indhold: 75 % uld superwash, 25 % polyamid.

Løbelængde: 210 m/50 g
Størrelse: S/M (M/L) L/XL)
Garnforbrug: Jacquard magic: 18 (20) 22 ngl - fv 6377 grå meleret og Sock 4: 1 (1) 1 ngl - fv 1990 sort til sammenhækling og kanter

Passer til brystvidde: 88/98 (98/108) 108/118 cm
Hel længde ryg: 66 (69) 72 cm
Pinde: Jumperp nr 4½
Hæklenål: Nr 3

Strikkefasthed: 20 m og 40 p i retstrikning med 2 tråde = ret på alle p, på p nr 4½ = 10 x 10 cm.

Bemærk: Det er vigtigt at strikkefastheden passer.
Hvor der i opskriften kun står 1 tal, gælder dette for alle str.

Bemærk også: Hele modellen strikkes og hækles sammen med 2 tråde.

Diagram: Kan hentes som jpg her og som pdf her

Forklaringer:
1 "rille": 2 p ret


Sådan gør du

Bagstykket:
Strikkes af 10 firkanter = A (1-10) i diagrammet, 1 firkant = B i diagrammet og 1 firkant = C i diagrammet.
A: På p nr 4½ slås 42 (44) 46 m op og strik retstrikn = ret alle p (1.p er vrangen af arb). Når der i alt er strikket 83 (87) 91 p = 42 (44) 46 "riller" på retten, lukkes af (ikke for fast).

B: På p nr 4½ slås 48 (50) 52 m op og strikn retstrikn (1. p er vrangen af arb) til der i alt er 19 (20) 21 "riller" på retten af arb. Luk så i beg af hver p, fra retten, for 2 m til der er 2 m tilbage, luk af.

C: På p nr 4½ slås 19 (20) 21 m op og strik retstrikn (1. p er vrangen af arb). Tag 1 m ud i slutn af hver 2. p fra retten (inden for de 2 yderste m) til der i alt er 48 (50) 52 "riller" og der er 42 (44) 46 m. på p, luk løst af.

Forstykket:
Strikkes som bagstykket, men der strikkes kun 8 firkanter = A.

Montering, krave og kanter:
Krave: På p nr 4 slås 52 (54) 56 m op og strik retstrikn (1. p er retten af arb). Når der i alt er 42 (44) 46
"riller", på retten, lukkes løst af. Strik et stykke til på samme måde.

Sammenhækling: Med hæklenål nr 3 og med 2 tråde sort hækles alle dele sammen efter diagrammet.

Design: Käthe Fog
Foto: Alt om Håndarbejde

Er du vild med at strikke? Så vær med i Familie Journals strikkefællesskab på Facebook HER!